Uge 12: 16.-22. marts 2020

Ikke højt smørrebrød!

Da duggen forsvandt, lå der hen over ørkenen et finkornet lag ligesom rim på jorden. Da israelitterne så det, spurgte de hinanden: «Hvad er det?» For de vidste ikke, hvad det var. 2 Mosebog 16,14-15.

Israelitterne var blevet udfriet af Egypten. Nu var de ikke længere slaver, men frie mennesker. Gud havde ført dem gennem Det Røde Hav. De på vej gennem en ørken til det land, Gud havde lovet dem. Men maden var elendig. Og mange ønskede sig tilbage til livet som slaver, fordi maden var bedre dér. - Der står, at "de gav ondt af sig" (2 Mos 16,12).

Da gav Gud sit folk brødet fra himlen. Ikke højt smørrebrød, men sund kost. Alle fik, hvad de behøvede for at leve. De kaldte det "manna". Og Gud ledte dem i ørkenen.

Som kristne er vi også blevet befriet fra et slaveri, nemlig slaveriet under begæret, selviskhed, griskhed, utugt og den død, som følger i kølvandet på alt det, som Bibelen kalder "synd". Vi blev befriet, da Jesus på korset døde i vort sted og betalte den gæld, vi har pådraget os. Og han tog os så at sige med gennem Det Røde Hav, da vi blev døbt. For "vi begravet med ham ved dåben til døden", for at vi skal leve med Jesus Kristus i tro og med håb. (Det står i Romerbrevet 6,3-5!)

Skulle vi så klage over, at der ikke er højt smørrebrød og luksus i hverdagen? Gud sørger for sine børn. Det gjorde han dengang under israelitternes ørkenvandring, og det gør han også i dag for sin kirke. Det gælder alle mennesker. Og det bliver vores virkelighed ved dåb og tro. Derfor kan vi synge med glæde:

Føden og klæden nok du får
af ham i morgen som i går,
og når hans sol for dig går ned,
arver du al hans herlighed.
O, Gud ske lov!
Salmebogen nr. 35 vers 8 (gl. udgave)

Ugens andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk