www.vivit.dk FORSIDE
www.vivit.dk/andagt

Det er sket i virkeligheden

Lukas 2,1: Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden.

Juleevangeliet beretter om noget, der er sket på en helt bestemt tid i denne verdens historie. Der an­gives tid og sted. Det skete i de dage, da Augustus var kejser i Rom. Det skete i Betlehem. Evangelisten Lukas gik grundigt til værks, da han skrev sit evan­gelium. Han fortæller i indledningen, at han opsøgte øjenvidner og talte med ordets tjenere. Han under­streger dermed, at evangeliet er ikke eventyr, men handler om det, som har fundet sted iblandt os (Lukas 1,1-4). "I dag er der født jer en frelser i Davids by. Han er Kristus, Herren!" (Lukas 2,10)

Dermed er der sagt noget afgørende om at være kristen. Det handler ikke om at drømme sig væk fra virkeligheden ind i et eventyr. Det handler derimod om at kende sandheden om, hvem vi selv er, og hvem Gud er, og hvad han i virkeligheden har gjort for os. Det er at tage livet alvorligt på godt og ondt og at stole på Jesus Kristus. Her - midt i vores virkelige liv - midt i menneskehe­dens historie - trådte Gud selv ind som menneske. Han lod sig føde. Han blev ét med os. Han vil have kontakt. Han vil for­ene sig med os og genoprette fælles­skabet og frelse dig. Han vil give os troen. Han vil, at vi tager imod tilgivelsen og det evige liv fra ham. For "det skete".

Begivenhederne den første jul i Betlehem om et lille barns fødsel er selve Guds fødsel som menneske midt iblandt os. Barnet er Jesus Kristus, som siden blev korsfæstet, døde og opstod fra graven. Han lever i dag!

Her er stor glæde!

Lukas 2,10: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!"

”Men det er jo bare ord!” Vi kender desværre denne indvending alt for godt. Ord kan være tomme og indholdsløse. Alligevel ønsker ingen af os at leve i tavshed. Og vi tør godt tro på et ord, når det kommer fra en, vi kender og stoler på.

Juleevangeliet er ord - men ikke bare ord. Det lyder sådan: "Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket!" Ordet stammer fra vores Skaber. Da han skabte himmelen og jorden, gjorde han det ved sit ord. Han sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. – Guds ord har samme kraft i dag. Det skabet lys midt i vores mørke. Englen forkyndte glæden for fattige hyrder. "Se, jeg forkynder jer en stor glæde!" Og han føjede til, at det var for hele folket. Glæde til mennesker, som levede under besættelse og i frygt. Glæde - også til os.

Vi efterligner englen her op til jul, når vi siger og skriver "glædelig jul!" og "kærlig hilsen!" Og den gode julehilsen er da også i stand til at overbringe noget fra afsender til modtager. Alligevel mærker vi, at selv de bedste ord ikke slår til. Vi ville gerne selv være kommet personligt. Og selv om vi så kommer og er sammen, er det heller ikke altid "nok". Vi mestrer ikke det med glæden! Men det er anderledes med Gud. Når han taler til os, åbnes for glædens kilde, så den strømmer ind i vores frygt og mørke. For ordet bringer ham nær. Her er stor glæde!

Tro på virkeligheden!

"Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe." (Lukas 2,12)

De fleste er enige om, at religion bygger på følelser og forestil­linger. Men de færreste ved, at kristendom er noget helt andet. Måske fordi kristne selv er med til at lave kristen­dom om til en religion, nemlig når vi bygger på de følelser og forestillinger, vi får fra Bibelen.

Juleevangeliet hjælper os tilbage til den kristne tros grund­lag , som er det, Gud har gjort for os. Tænk nemlig på hyrderne på Betle­hems marker. De så et lys og hørte en engels røst. Det kunne have været begyndelsen på en ny religion, hvis de havde lagt deres forestil­lin­ger og følelser til grund for deres tro på Gud. Men englen hjalp dem til at gøre noget helt andet. Han sagde: ”Og dette er tegnet, I får; I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe!” Og de fandt barnet. Han, barnet Jesus, blev deres tro.

Deres tro byggede ikke på deres forestillinger og følelser, men på det barn, som de fandt i krybben. Han kommer til os og er nær gennem Evangeliet, vi hører, og i nadverens sakramente med brød og vin, som er Jesu legeme og blod. Det er tegnene, som hjælper os, så vi ikke skal leve af følelser og forestillinger, men kan gøre som hyrderne. Vi finder ham i julens krybbe, på påskens kors og hører om den tomme grav. Vi har disse tegn i kirken, når der prædikes og døbes, og når vi knæler ved nadverbordet og får Jesu legeme og blod. Her vokser den kristne tro sig sund og glad.

GLÆDELIG JUL

Evangelisk Luthersk Frikirke. www.vivit.dk. post@vivit.dk