.

Tilbage til forsiden
www.vivit.dk/andagt

“Det kan jeg aldrig få mig selv til!”

Og i fyrre dage var han i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham. Markus 1,13.

Vi læser og hører om umoral og bagtalelse, om bedrageri og vold. Mennesker udnytter hinanden. Vi hører om det hos naboens og i byen. Det sker blandt politikere og forretningsfolk. Men hvad med os selv? Ville du kunne bedrage din ægtefælle? Ville du kunne leve højt på andres bekostning? Kunne du finde på at leve i sus og dus, mens andre sulter og lider? “Det ville jeg aldrig kunne få mig selv til!” Sådan er vi hurtige til sige. Men er det også sandt?

Når vores livssituation ændres, sker der meget med vores person. Når en ung flytter hjemmefra - når man kommer til penge - når man bliver syg - eller når man får mulighed for stor lykke øjeblikkeligt - da er det muligt, at vi reagerer på en måde, vi ikke før hav­de troet mulig. Når det kommer til stykket, er der ikke ret meget, som er fast og urokkeligt hos os mennesker. Danskernes moral ændres til stadighed. Forbrug og levemåde skifter med voksende velstand. Og der er grund til at standse op og spørge: Hvad er det, der sker med os?

Vi er nok ikke de rigtige til at svare for os selv. For vi befinder os midt i det og har ikke overblik. Men Gud taler til os og kan afsløre, hvad det er for kræfter, der kan få os til både at forlade hans bud og hans kærlighed, så vi bliver hjerteløse overfor andre.

Jesus Kristus har selv oplevet denne virkelighed, da han blev fristet i ørkenen: I fyrre dage var Jesus i ørkenen og blev fristet af Satan; han levede blandt de vilde dyr, og englene sørgede for ham. Derfor er han den eneste, som kan bevare os mod Satan og give os fasthed. Han er den klippe og det værn, som kan beskytte dig under alle forhold.

LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk