.

Tilbage til forsiden
Andagt

Hvor skal du være?

"Vidste I ikke, at jeg bør være i hos min Fader?" Lukas 2,49.

I evangeliet på søndag fortælles, at Jesus som 12-årig spurgte sine forældre sådan.

Det vækker to spørgsmål:
1) Hvem var han? (Havde Jesus et særligt forhold til Gud Fader, den almægtige?)
2) Er vi, hvor vi bør være? (Lever jeg med min familie og andre mennesker - og med Gud min Skaber- som det er meningen?)

Nogle vil måske bruge spørgsmålet i evangeliet til at understrege, at kristne bør gå i kirke. Selv om det er sandt, er det alt for overfladisk en udlægning. Der ligger meget mere i spørgsmålet. "Hvor skal vi være?" Det handler om, hvor vi er alle hverdage og søndage, og om vores forhold til vores familie, vor næste, vort arbejde og til Gud.

Her er det en helt afgørende hjælp at kende ham, som stillede sine forældre spørgsmålet som 12-årig. For han var- som det eneste menneske nogensinde - hvor han skulle være i forhold til familie, venner, fjender og alle mennesker i nød. Han endte sine dage her på jorden på et kors som vores stedfortræder. Og han sejrede over døden påskemorgen. - Han kan som ingen anden fortælle os, hvor vi skal være!

Hvis bibelens budskab om Jesus lyder i din kirke på søndag, har du en god grund til at være der!

LGJ, www.vivit.dk. post@vivit.dk