Ikke så mærkeligt at hyrderne skyndte sig til Betlehem, når vi ved, hvad de havde fået at vide. Evangeliet fik dem på benene. De var stadig de samme fattige hyrder som hidtil, men de fandt ham, som englen havde fortalt om: Kristus i krybben. De fandt verdens frelser midt i deres hverdag. Og de blev glade. Meget glade. Glæden brød igennem i deres liv. - Det fortæller os, at Kristus-tro får mennesker på benene. Når du har hørt prædikenen om Jesus som din Frelser, må du afsted. Du må derhen, hvor du kan finde ham: i hans kirke, hvor evangeliet forkyndes og hans legeme og blod uddeles i menighedens fællesskab.
Evangelisten nævner, at hyrderne fortalte Josef og Maria, hvad de havde hørt. Og Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem. Hyrdernes besøg styrkede hende i troen. Sådan behøver også vor tids "hyrder" hinanden. Endnu en god grund til at samles om søndagen i kirken. Dér breder glæden sig fra hjerte til hjerte.
Hvor fører det hele så hen? Hyrdernes fodspor slutter på deres arbejdsplads! De vendte tilbage til arbejdet og priste Gud. Der blev ikke noget Paradis på jord i denne omgang. Heller ikke for os. Men glæde og lovsang - og et sikkert håb om evigt liv hos Gud efter døden!
Så gå vi da så hjertensglad med hyrderne til Davids stad
og se den julegave skøn, Guds egen elskelige Søn. (DS 79v4)