Det kan du lære til påske

Skyld og lidelse lærer man vist aldrig at leve med. For skylden nager, og lidelsen smerter. Vi føler os truet. Derfor har vi det med at fortrænge virkeligheden, når den handler om noget så ubehageligt.

Sådan gik det Jesu disciple, da han før påske fortalte dem om sin lidelse, død og opstandelse. Han sagde: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Man skal mishandle ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men disciplene fattede ikke noget af dette; de forstod ikke det, som blev sagt (Luk 18,31-34). De hørte nok, hvad han sagde, men de forstod ikke, hvad han mente. Det kunne ikke være rigtigt, at det skulle gå ham sådan. Langfredag blev han korsfæstet, og de følte, at deres liv gik helt itu.

Det er heller ikke let for os at se lidelse og død i øjnene, endsige at blive konfronteret med personlig skyld og skam. Men det er bedst for os at få det lært.

Jesu disciple lærte det ved påskefesten i Jerusalem, da deres herre og mester døde og opstod. De erfarede lidelse, mørke og skyld. Men han førte dem helt frem til påske, hvor han opstod fra graven og sejrede over døden. Det gav dem håb, tilgivelse og styrke. Påsken satte dem i stand til frem over at møde skyld, lidelse og død med håb.

Også vi kan lære det til påske. Læs Jesu lidelseshistorie! Den er sammenfattet bag i salmebogen. Gå i kirke, hvor der tales åbent og bibelsk både om skyld og skam og om Kristi død for vore synder og om hans sejr over døden og håbløsheden! Det giver dig et stærkt håb i liv og død.