Efterfølgelse: krav eller privilegium?

De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Johannes 1,37.

"Efterfølgelse" opfattes let som et krav og en præstation. ”Efterfølgelse”. Og det er sandt, at det kan have store omkostninger at være kristen og efterfølge Jesus. Det siger Jesus jo selv. Men det er ikke ensbetydende med, at efterfølgelse er en ”præstation” og en ”kvalitet” hos kristne.

Ordet ”efterfølgelse” betyder at have en anden foran og lade den anden lede og føre an i alle ting. Det er efterfølgelse. Det er at gå i den andens fodspor, ikke finde på noget nyt, men være i kølvandet på den anden og at være med på den andens regning, omkostning og ansvar. Efterfølgelse er fx at ligge på sygehus og sige: "Herren er min hyrde. Han fører mig ad rette veje for sit navns skyld" (Sl 23). Efterfølgelse er, at Herren leder mig ud og ind, giver mig sit ord, tilgiver mig og bruger mig til det, han finder godt og bedst både for mig og andre.

Johannes beskriver det sådan: De to disciple hørte, hvad han sagde, og fulgte efter Jesus. Det skete ved Jordan-floden, da de var blevet døbt og havde bekendt deres synder og var blevet renset. De hørte, at Jesus var Guds Lam, der bærer verdens synd. Derfor fulgte de efter ham. Og evangeliet i søndags sagde Jesus til Peter efter hans store svigt og nederlag: "Følg mig!" (Joh 21,19). Peter hørte det som en befrielse og en gave.

Kristen efterfølgelse er din befrielse og dit privilegium i dag.

Ugens andagt fra www.vivit.dk, post@vivit.dk. LGJ