Guds hensigt er kærlighed

Andagt ved Mcedisi Gumede stud. theol. på præsteskole i Sydafrika

“Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv” (Joh 3,16).

Ordet viser os, hvor højt Gud elsker verden. Men Gud ikke blot elsker verden; han giver den også sin Søn. Guds kærlighed er den virkelighed, som vores kristne tro bygger på. Uden Guds kærlighed er der ingen kristendom. Denne kærlighed fremkaldes ikke af særlige fortjenester fra vores side. Tværtimod er Gamle og Ny Testamente en lang række af vidnesbyrd om, at Gud elsker mennesker, dvs syndige mennesker. Mennesker, som på mangfoldige måder stiller sig op imod Gud. Men Gud vil ikke menneskenes undergang. Han vil deres frelse. Derfor sendte han sin Søn, der befrier os fra synden og gudsforladtheden. Gud elsker os, vi følger ham, går på Guds veje og er ivrige efter at leve som ordentlige mennesker.

Guds kærlighed er et højst værdifuldt gode, på trods af vores kommen-til-korthed i Guds øjne. Guds kærlighed beror ikke på vores gen-kærlighed eller på, at vi er gode. Kom det an på, hvor gode vi er som mennesker, måtte vi fortvivle. Derfor er det så vigtigt at erkende, hvad Guds kærlighed grunder sig på: nemlig på Gud og ikke på os mennesker. På den grund kan man tro. Han har købt os og betalt os med en dyrebar skat, hans egen Søn! Hvad der er nødvendigt er, at du tror. Du, som er stedt i så meget nød i livet, kom til ham, og han giver dig nyt liv. Frygt ikke, Gud kommer til os, til mennesker som du og jeg. Om vores synder er blodrøde, skal de blive hvide som sne.

Hovedårsagen til, at Guds Søn kom, er, at han vil frelse os fra Satan og hans engle. Han er kommet for at vise, at Gud tager imod syndere. Det er det mål, han har for øje med os: At træde ind i vores verden og forkynde os Guds vilje, som er, at verden ikke skal gå fortabt, men blive frelst. Derfor kommer vi her [på præsteskolen] som kristne. Han kommer ikke til os, fordi vi er bedre mennesker end andre. Han så, hvordan vi svømmede rundt i synden, og reddede os. Evangelisten Johannes gør det tydeligt: Gud elsker verden. Gud elsker alle mennesker, gode så vel som onde. Det er et nyt og vidunderligt budskab, at Gud elsker alle mennesker i denne gamle verden. Andre steder i Skriften læser vi, at Gud lader solen skinne og regnen falde over både onde og gode.

Evangelisten Johannes peger på alternativet: enten fortabelse eller evigt liv! Han påpeger, at Gud elsker verden og dem, der tror på ham. I grunden er det alt, hvad det handler om: Jesus døde på korset, for at mennesker skulle leve. Det er den frelsesgerning, som igen og igen forkyndes i evangeliet og i hele Nye Testamente. Mange modtager det i tro, andre gør det ikke. Men det er enten-eller, og de, som ikke tager imod frelsen, dømmer dermed sig selv. Det er en lige så “hård” kendsgerning som forløsningen. Teksten siger jo, at det kommer an på, at vi “tror på ham”. Og hensigten er tydelig: Med Jesus tilbydes frelsen. Den udspringer af Faderens vilje og kommer til os gennem Sønnen. Både Faderen og Sønnen er med i dette, begge elsker menneskene, synderne.

Gud styrke og bevare os i troen indtil vi ser hans Rige. Amen.

(Overs. v. Vagn Lyrstrand - påsken 2005).

Lagt på www.vivit.dk 06. april 2005