Info ved høstgudstjenester september 2005
Claudia - din ven
fra projekt "Solstråle"projekt solstråle“RAIO DE SOL” - PROJEKT SOLSTRÅLE
Faddere søges - 100 kr pr md - Canoes, Brasilien
For to år siden tog Projekt Solstråle sin begyndelse - “Raio de sol” - i Canoes, Brasilien. Det går ud på at understøtte trængende familier til elever med en månedlige madvare-pakke. Nu efterlyser jeg nye faddere og fadderfamilier.
Medarbejdere på skolerne opsøger familierne. De følger eleverne hjem og ser på deres livsvilkår. I Canoes enorme Favela (fattigkvarter) bor ca 15.000 mennesker meget tæt sammen i træskæure under den største fattigdom. Når det regner, er vejen nærmest ufremkommelig; pløre og skidt overalt, og børnene kommer ofte ikke i skole.
Alle familier i projektet lever af at samle affald. Ingen har et rigtigt arbejde (selvom flere har en uddannelse). Om morgenen går de ud med træk- og ladvogne eller låner en hest med vogn og samler gammelt papir, dåser, flasker og plastik. Om aftenen afleverer de det på samlestationer og tjener derved 70-100 kr. om ugen.
Madvare-pakken dækker en 5-7 dage. En god og værdifuld hjælp, som giver dem mulighed for at søge et “rigtigt” arbejde uden at skulle bekymre sig om, hvordan de skal få penge med hjem om aftenen.
En gang om måneden samles familierne til andagt og undervisning fx i De ti Bud. Og de får madvare-pakken med hjem. De indbydes til gudstjenester, sundhedsoplysning, arbejdsformidling og håndarbejdskurser i “børnenes hus” ved skolerne.
Projektet fortsætter fra oktober 2005 og til 2006, og jeg håber at finde mindst 20 faddere. Det er en god lejlighed til også at spørge arbejdskammerater eller venner. For det drejer sig virkelig kun om 100 kr om måneden i et år.
I september vil jeg besøge alle familierne og se på deres bolig- og livsvilkår. Har en familie et trængende behov for mere hjælp, vil jeg fortælle fadderne om det.
I år kunne vi i kraft af ekstra-gaver købe en seng til en familie, hvor børnene i lang tid havde sovet på gulvet. En anden familie fik fra en fadder en skab, et bord og fire stole, så de kunne organisere deres lille bolig bedre. Jeg vil sende yderligere information.
Med mange hjertelige hilsener fra det fjerne Brasilien.
Andrea RiemannLagt på www.vivit.dk 06. september 2005