9. søndag efter trinitatis (2. række)
Bibelsk indgangsvers: Salme 54,6.7.3
Se, Gud er min hjælper,
Herren styrker mig.
Ulykken skal falde tilbage på mine fjender.
Gør det af med dem i din trofasthed!
Gud, frels mig ved dit navn,
skaf mig ret ved din styrke!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.
Kollekt
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som rigeligt giver os din velsignelse og det daglige brød; vi beder dig: Vogt os for gerrighed, og væk vore hjerter, så vi gavmildt og gerne giver andre mennesker del i, hvad du har velsignet os med, for at vi må findes at være tro forvaltere af dine goder og aldrig mangler din nåde til evig tid, når vi afsættes fra vor forvaltning og stilles for din domstol, ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.
Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 10,1-3
Ve jer, der giver onde love
og udsteder uretfærdige forordninger
for at afvise de svages sag
og berøve mit folks hjælpeløse deres ret,
for at udbytte enker
og udplyndre faderløse.
Hvad vil I gøre på straffens dag,
når uvejret kommer fra det fjerne?
Hvem vil I flygte til efter hjælp,
og hvor vil I efterlade jeres rigdomme?
Epistel: 2.Timoteusbrev 1,6-11
Derfor påminder jeg dig om at lade den nådegave fra Gud, som du fik ved min håndspålæggelse, flamme op. For Gud har ikke givet os en fej ånd, men en ånd med kraft og kærlighed og besindighed. Skam dig derfor ikke ved vidnesbyrdet om vor Herre eller ved mig, hans fange, men vær med til at lide ondt for evangeliet med den kraft, Gud giver. Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden, og som nu er åbenbaret ved vor frelser Kristi Jesu tilsynekomst, ved ham, der tilintetgjorde døden og bragte liv og uforgængelighed for lyset ved evangeliet. For det evangelium er jeg indsat som forkynder og apostel og lærer.
Evangelium: Lukas 12,32-48
Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Sælg jeres ejendele og giv almisse. Skaf jer punge, som ikke slides op, en uudtømmelig skat i himlene, hvor ingen tyv kommer, og intet møl ødelægger. For hvor jeres skat er, dér vil også jeres hjerte være.
I skal have kjortlen bundet op om lænderne og have lamperne tændt og være som mennesker, der venter på, hvornår deres herre vil bryde op fra brylluppet, så de straks kan lukke op for ham, når han kommer og banker på. Salige de tjenere, som herren finder vågne, når han kommer! Sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om sig og lade dem sætte sig til bords og selv komme og sørge for dem. Om han så kommer i den anden eller tredje nattevagt - salige er de, hvis han finder dem vågne. Men det ved I, at vidste husets herre, i hvilken time tyven kommer, så ville han forhindre, at nogen brød ind i hans hus. Også I skal være rede, for Menneskesønnen kommer i den time, I ikke venter det."
Peter spurgte: "Herre, er det os, du taler om i denne lignelse, eller er det om alle?" Herren svarede: "Hvem er da den tro og kloge forvalter, som af sin herre bliver sat til at give hans tjenestefolk mad i rette tid? Salig den tjener, som hans herre finder i færd med at gøre det, når han kommer! Ja, sandelig siger jeg jer: Han vil sætte ham til at forvalte alt, hvad han ejer. Men hvis den tjener siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå karlene og pigerne og at spise og drikke og fylde sig, så skal den tjeners herre komme en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender, og hugge ham ned og lade ham dele skæbne med de utro. Den tjener, som kender sin herres vilje, men ikke har forberedt eller gjort noget efter hans vilje, han skal have mange prygl. Men den, som ikke kender den, og som har gjort noget, han fortjener straf for, han skal have få prygl. Enhver, som har fået meget, skal der kræves meget af. Og den, der har fået meget betroet, skal der forlanges så meget mere af.