4. søndag efter trinitatis (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Salme 27,1.2b.3a

Herren er mit lys og min frelse, hvem skal jeg da frygte?
Herren er værn for mit liv, hvem skal jeg da være bange for?
De, som er mine fjender og modstandere, skal snuble og falde.
Selv om en hær belejrer mig, er mit hjerte uden frygt.
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som er barmhjertig og ved Kristus har tilsagt os, at du ikke vil dømme eller straffe os, men nådigt tilgive os al vor synd og gerne give os, hvad vi behøver til legeme og sjæl; vi beder dig: Gør ved din Helligånd vor tillid til din barmhjertighed vis og fast i vore hjerter. Og lær os også at være barmhjertige mod vor næste, så vi ingen dømmer eller fordømmer, men dømmer os selv, gerne tilgiver og giver ud til enhver og lever saligt i ærefrygt for dig ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 5. Mosebog 24,17-22

Du må ikke bøje retten for den fremmede og den faderløse, og du må ikke tage enkens klædning i pant. Husk, at du selv var træl i Egypten, og at Herren din Gud udfriede dig derfra. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.
Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning. Når du slår dine oliven ned, må du ikke gå grenene efter; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Når du høster druerne i din vingård, må du ikke plukke rent efter dig; lad den fremmede, den faderløse og enken få, hvad der er tilbage. Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.

Epistel: Romerbrevet 14,7-17

For ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; for når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren. Hvad enten vi altså lever eller dør, tilhører vi Herren. Derfor døde Kristus og blev levende igen, for at han skulle blive herre over både døde og levende. Men du, hvorfor dømmer du din broder, eller hvorfor foragter du din broder? Vi skal jo alle stå frem for Guds domstol, for der står skrevet:
Så sandt jeg lever, siger Herren:
For mig skal hvert knæ bøje sig,
og hver tunge skal bekende Gud.
Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.
Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde. Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv, men for den, der regner noget for urent, er det urent. For sårer du din broder ved det, du spiser, lever du ikke mere efter kærligheden. Den, som Kristus døde for, må du ikke bringe i fordærv ved det, du spiser. Lad ikke det gode, I har fået, komme i vanry. For Guds rige er ikke mad og drikke, men retfærdighed og fred og glæde i Helligånden.

Evangelium: Matthæus 5,43-48

I har hørt, at der er sagt: 'Du skal elske din næste og hade din fjende.' Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente? Det gør tolderne også. Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Det gør hedningerne også. Så vær da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!