25. søndag e. trinitatis (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Jeremias 29,11 og Salme 85,2

Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren,
planer om lykke, ikke om ulykke,
om at give jer en fremtid og et håb. (Jer 29,11)
Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne. (Sl 85,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed. Amen

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du ved dit ord har befriet os fra at leve i hedensk mørke og ført os til nådens lys, vi beder dig: Bevar os nådigt i dit lys og vogt os mod at fare vild og mod al vranglære. Giv os din nåde, så vi ikke bliver utaknemmelige og heller ikke foragter eller angriber dit ord, men tager det til os og retter os efter det og tillidsfuldt venter din Søns komme med frimodighed og blive evindelig salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Jobs Bog 14,7-15*

For et træ er der håb, hvis det fældes, kan det skyde igen;
det holder ikke op med at sætte friske skud.
Selv om rødderne i jorden er gamle, og stubben dør i mulden,
gror det igen, så snart det mærker vand, og sætter grene som et nyplantet træ.
Men dør en mand, er det forbi med ham, udånder et menneske, hvor er det så?

Vandet kan svinde i søen, floden kan blive tør og vandløs;
men har mennesker lagt sig til hvile, rejser de sig ikke;
de vågner ikke, før himlen forgår, de vækkes ikke af søvnen.

Gid du ville gemme mig i dødsriget, skjule mig, til din vrede har lagt sig,
sætte en frist og så huske mig igen!
Kan en, der er død, få liv,
da ville jeg holde ud alle min trængsels dage,
til afløsningen kom.
Du skulle kalde, og jeg ville svare,
du skulle længes efter dine hænders værk. 

Epistel: 2 Petersbrev 3,3-13

For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt siger: "Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse." Men de, der påstår dette, overser, at fra gammel tid var der himle til og en jord, som på Guds ord var opstået af vand og gennem vand, og derfor gik den daværende verden da også til grunde ved at blive oversvømmet af vand. Men de nuværende himle og den nuværende jord er i kraft af det samme ord blevet opretholdt og gemt til ilden på dommens dag, når de ugudelige mennesker skal gå fortabt.

Dette ene må I ikke glemme, mine kære, at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag. Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. Men Herrens dag vil komme som en tyv, og da vil himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig som det, det er. Da nu alle disse ting må gå i opløsning, hvor helligt og gudfrygtigt bør I da ikke leve, mens I venter på, ja, fremskynder Guds dags komme, da himlene skal gå op i luer og elementerne komme i brand og smelte. Men efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord, hvor retfærdighed bor.

Eller 

1 Korintherbrev 15,50-57

Men det siger jeg jer, brødre: Kød og blod kan ikke arve Guds rige, og det forgængelige arver ikke det uforgængelige. Se, jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgæn­ge­lige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed. Og når dette forgængelige har iklædt sig uforgængelighed og dette dødelige iklædt sig udødelighed, da vil det ord, der er skrevet, være opfyldt:
Døden er opslugt og besejret.
Død, hvor er din sejr?
Død, hvor er din brod?
Dødens brod er synden, og syndens kraft er loven. Men Gud ske tak, som giver os sejren ved vor Herre Jesus Kristus!

Evangelium: Lukasevangeliet 17,20-33

Da farisæerne spurgte Jesus, hvornår Guds rige kommer, svarede han: "Guds rige kommer ikke, så man kan iagttage det; man vil heller ikke kunne sige: Se, her er det! eller: Se dér! For Guds rige er midt iblandt jer."

Men han sagde til disciplene: "Der skal komme dage, da I vil længes efter at se blot én af Menneskesønnens dage, men I skal ikke se den. Man vil sige til jer: Se, dér er han! eller: Se her! Men gå ikke derhen, og følg ikke efter. For som lynet lyser fra den ene ende af himlen til den anden, når det lyner, sådan skal Menneskesønnen vise sig på sin dag. Men først skal han lide meget og forkastes af denne slægt.

Og som det var i Noas dage, sådan skal det også være i Menneskesønnens dage: De spiste og drak, giftede sig og blev bortgiftet lige til den dag, da Noa gik ind i arken, og syndfloden kom og udslettede dem alle. Eller som i Lots dage: De spiste og drak, købte og solgte, plantede og byggede; men den dag, da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle. På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares. Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem, og lige så lidt skal den, der er ude på marken, vende hjem igen. Husk på Lots hustru! Den, der søger at redde sit liv, skal miste det, men den, der mister det, skal vinde det."