18. søndag efter trinitatis (2. række)

Bibelske indgangsvers: Siraks Bog 36,18; Salme 122,1

Giv dem, der venter på dig, deres løn,
og vis, at dine profeter er troværdige.
Lyt, Herre, til dine tjeneres bøn.
Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi bekender for dig, at vi er arme elendige syndere. Din vilje kender vi, men vi er så svage, at vi ikke kan opfylde den; kød og blod i os er for stærkt, og så vil den onde fjende, Djævelen, heller ikke lade os i fred.
Derfor beder vi dig, at du vil udgyde din Helligånd i vore hjerter, så vi med fast tro holder os til din kære Søn, Jesus Kristus, fortrøster os til hans lidelse og død og stoler på, at vi har fuld tilgivelse for alle synder ved ham, og således lever et helligt liv i lydighed efter din vilje her på jorden og i din nåde dør en salig død bort fra denne onde verden ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 121

Valfartssang.
Jeg løfter mine øjne mod bjergene, / hvorfra kommer min hjælp? / Min hjælp kommer fra Herren, / himlens og jordens skaber. / Han lader ikke din fod vakle, / han, som bevarer dig, falder ikke i søvn. / Han, som bevarer Israel, / falder ikke i søvn, han sover ikke. / Herren bevarer dig, / Herren er din skygge / ved din højre side. / Om dagen stikker solen dig ikke, / månen ikke om natten. / Herren bevare dig mod alt ondt, / han bevare dit liv. / Herren bevare din udgang og din indgang / fra nu af og til evig tid.

Epistel: 1.Johannesbrev 4,12-16a

Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.
Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

Evangelium: Johannes 15,1-11

Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple.
Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed. Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen.