Kirkeåret

5. søndag efter påske (2. række)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn tilsagde os, at du vil give os alt, hvad vi beder om i hans navn; vi beder dig: Hold os fast ved dit ord og giv os din Helligånd til at lede og styre os efter din vilje. Beskyt os mod Djævelens rige, mod vrang lærdom og falsk gudstjeneste.#1 Bevar også liv og lemmer imod ulykker.#2 Giv os velsignelse og fred, så vi i alle måder kan erfare din nådige hjælp og prise og love dig her og hisset i evighed som vor nådige Fader ved Kristus, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 44,1-8

Men hør nu, Jakob, min tjener, Israel, som jeg har udvalgt.
Dette siger Herren, som skabte dig, han, som dannede dig fra moders liv, hjælper dig:
Frygt ikke, min tjener Jakob, Jeshurun, som jeg har udvalgt!
For jeg udgyder vand over den tørstige jord, strømme af vand over det tørre land;
jeg udgyder min ånd over dit afkom og min velsignelse over dine efterkommere.
De skal spire frem mellem græs, som popler ved vandløb.
Én siger: Jeg tilhører Herren, en anden kalder sig med Jakobs navn,
og én skriver i sin hånd "Tilhører Herren" og bruger Israel som hædersnavn.
Dette siger Herren, Israels konge, han som løskøber det, Hærskarers Herre:
Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig.
Hvem der er som jeg, skal udråbe og fortælle og forelægge mig, hvad der er sket,
fra dengang jeg grundlagde et evigt folk.
De skal fortælle dem, hvad der skal ske, og hvad der kommer.
Vær ikke forfærdede og rædselsslagne!
Har jeg ikke fortalt og forkyndt dig det for længst?
I er mine vidner: Er der nogen anden Gud end mig?
Er der nogen klippe, jeg ikke kender?

Epistel: Romerbrevet 8,24-28

Til det håb er vi frelst! Men et håb, som man ser opfyldt, er ikke noget håb; for hvem håber på det, man kan se? Men håber vi på det, vi ikke ser, venter vi på det med udholdenhed. Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.
Vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet.

Evangelium: Johannes 17,1-11

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: "Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi.

NOTER: 
* 1: Folkekirkens Alterbog 1992 skriver "gudsdyrkelse". Alterbogen 1952 skrev "gudstjeneste". Bibeloversættelserne fra 1948 og 1992 veksler mellem disse to ord. Se. f.eks Rom 12,1, hvor man er gået fra "gudsdyrkelse" til "gudstjeneste" om en kristens selvhengivelse til Gud. Begge ord dækker godt. Vi vælger at bevare "gudstjeneste", som kan pege på, at vores daglige gudsdyrkelse er dybt afhængig af, at man i menighedens gudstjeneste hører den bibelske sandhed prædiket ind i vores liv gennem liturgi, bønner, salmer, skriftemål, dåb, nadver og prædiken.
* 2: Folkekirkens Alterbog 1992 skriver "Bevar også liv og lemmer imod ulykker". I den forrige alterbog stod der "og fra al kødets og åndens besmittelse". Vi følger Alterbog 1992, fordi sproget er godt, og fordi den indholdsmæssigt følger tidligere tradition.