2. søndag efter påske (2. række)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har taget dig faderligt af os elendige mennesker og sat din Søn til at være hyrde for os, for at han ikke alene skal mætte os med sit ord, men også ved sin beskyttelse redde os fra synd, død og Djævel; vi beder dig: Hjælp os ved din Helligånd til at kende ham, vor hyrde, ligesom han kender os og tager sig af vor nød, så vi under al modgang holder os til ham, søger og venter hjælp og trøst hos ham, af hjertet følger hans røst og således bliver til evig tid salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 23

Salme af David.
Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød,
han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand.
Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld.
Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst.
Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender.
Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod.
Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever,
og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.

Epistel: Hebræerbrevet 13,20-21

Måtte fredens Gud, der førte fårenes store hyrde, vor Herre Jesus, op fra de døde med en evig pagts blod, sætte jer i stand til alt godt, så I gør hans vilje, idet han selv udvirker i os, hvad der er ham velbehageligt ved Jesus Kristus. Ham tilhører æren i evighedernes evigheder! Amen.

Evangelium: Johannes 10,22-30

Så kom festen for genindvielsen af templet i Jerusalem; det var vinter, og Jesus gik rundt på tempelpladsen, i Salomos Søjlegang. Da slog jøderne ring omkring ham og spurgte: "Hvor længe vil du holde os hen? Hvis du er Kristus, så sig os det ligeud." Jesus svarede dem: "Jeg har sagt det til jer, og I tror det ikke. De gerninger, jeg gør i min faders navn, de vidner om mig. Men I tror ikke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig, og jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå fortabt, og ingen skal rive dem ud af min hånd. Det, min fader har givet mig, er større end alt andet, og ingen kan rive det ud af min faders hånd. Jeg og Faderen er ét." Atter samlede jøderne sten op for at stene ham.