1. søndag efter påske (2. række)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din usigelige nåde, at du ved din kære Søn, vor Herre Kristus, har givet os dit hellige ord og dine sakramenter til vor trøst, for at vi dér skal finde tilgivelse for vore synder. Vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi af hjertet tror dit ord og gennem dåben og nadveren styrkes i troen fra dag til dag, indtil vi bliver til evig tid salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 43,10-12

I er mine vidner, siger Herren, min tjener, som jeg har udvalgt,
for at I må forstå og tro på mig og indse, at det er mig.
Før mig blev der ikke dannet nogen gud, efter mig vil der ingen være;
jeg, kun jeg, er Herren, der er ingen anden frelser end mig.
Det er mig, der har fortalt det, mig, der frelser,
det er mig, der har forkyndt det, ikke en fremmed gud blandt jer.
I er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud.

Epistel: 1. Petersbrev 1,17-2,3

Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer, som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud.
I, som i lydighed mod sandheden har renset jeres sjæle til at have oprigtig broderkærlighed, skal elske hinanden inderligt og af et rent hjerte; I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord; for
alle mennesker er som græs,
al deres herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne falder,
men Herrens ord forbliver til evig tid.
Det er dette ord, som er forkyndt for jer.
Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og enhver bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets rene mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse, v3 så sandt I har smagt, at Herren er god.

Evangelium: Johannes 21,15-19

Da de havde spist, siger Jesus til Simon Peter: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig mere end de andre?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine lam!" Igen, for anden gang, sagde han til ham: "Simon, Johannes' søn, elsker du mig?" Han svarede: "Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vær hyrde for mine får!" Jesus sagde til ham for tredje gang: "Simon, Johannes' søn, har du mig kær?" Peter blev bedrøvet, fordi han tredje gang spurgte ham: "Har du mig kær?" og han svarede ham: "Herre, du ved alt; du ved, at jeg har dig kær." Jesus sagde til ham: "Vogt mine får! Sandelig, sandelig siger jeg dig: Da du var ung, bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville; men når du bliver gammel, skal du strække dine arme ud, og en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du ikke vil." Med de ord betegnede han den død, Peter skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det, sagde han til ham: "Følg mig!!"