Kirkeåret

Marias Bebudelsesdag (2. række)

I senere dansk tradition fejres Marias Bebudelsesdag, femte søndag i fasten - søndag før palmesøndag. Men egentlig falder Marias Bebudelsesdag den 25. marts. Når Marias Bebudelsesdag fejres selvstændigt, bliver denne søndag den 5. søndag i fasten (klik og læs forslag til bøn og tekstlæsning).

Introitus

Mit hjerte strømmer over med skønne ord,
jeg fremsiger mit digt for kongen (Sl 45,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden
Som i begyndelsen, så nu og altid
Og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du i din ubegribelige nåde ville at din enbårne Søn skulle undfanges ved Helligånden og tage menneskelig natur* på sig gennem den salige Jomfru Maria, efter englens hilsen og budskab. Giv os din nåde, at vores syndige undfangelse kan blive ren ved hans hellige undfangelse. Gør det ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

* Kollekten tager udgangspunkt i Folkekirkens Alterbog af 1992 men tilføjer, at Guds søn påtog sig menneskelig natur. Det sker med henvisning til søndagens evangelium og til alterbøger før 1953.

Eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som af din uudsigelige nåde og barmhjertighed ville, at din enbårne Søn skulle undfanges ved Helligånden og fødes som menneske af Jomfru Maria, vi beder dig: Giv os nådig, at vi, som har været i synd fra vor mor undfangede os**, men af din nåde er genfødt ved din Helligånd, må som dine børn dag for dag vokse i et helligt levned og endelig blive salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

** Kollekten er en gengivelse af Folkekirkens Alterbog 1953 med fornyelse af den del af teksten, som henviser til Salmernes Bog 51,7: Som har været i synd fra vor mor undfangede os.

Læsning fra Det gamle Testamente: 1 Mosebog 18,1-15

Engang viste Herren sig ved Mamres Ege for Abraham, mens han sad i teltåbningen på den varmeste tid af dagen. Han så op og fik øje på tre mænd, som stod der, og da han så dem, løb han dem i møde fra teltåbningen og kastede sig til jorden for dem. Han sagde: "Herre, hvis jeg har fundet nåde for dine øjne, så gå ikke din tjener forbi. Lad mig hente lidt vand, så I kan få vasket støvet af jeres fødder og hvile ud under træet. Så kommer jeg med lidt mad, så I kan styrke jer, nu da jeres vej falder forbi mig, jeres tjener. Bagefter kan I drage videre." De svarede: "Gør blot, som du siger." Abraham skyndte sig ind i teltet til Sara og sagde: "Tag hurtigt tre sea fint mel, ælt det, og bag brød." Selv løb Abraham ud til kvæget og tog en god og fin kalv; den gav han til karlen, som skyndte sig at tilberede den. Derpå tog han tykmælk og mælk og den kalv, som var blevet tilberedt, og satte det for dem. Selv stod han hos dem, mens de sad og spiste under træet. Så spurgte de ham: "Hvor er Sara, din kone?" Abraham svarede: "Hun er inde i teltet." Da sagde han: "Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har din kone Sara en søn!"
Sara stod og lyttede i teltåbningen bag ham. Nu var Abraham og Sara gamle, højt oppe i årene, og Sara havde det ikke længere på kvinders vis. Sara lo ved sig selv og tænkte: "Skulle jeg virkelig føle begær, efter at jeg er blevet affældig, og min herre er blevet gammel?" Men Herren sagde til Abraham: "Hvorfor ler Sara og tænker: Skulle jeg virkelig få børn nu, da jeg er blevet gammel? Intet er umuligt for Herren! Næste år ved denne tid kommer jeg tilbage til dig, og så har Sara en søn." Men Sara løj: "Jeg lo ikke," sagde hun, for hun var bange. Men han svarede: "Jo! Du lo!"

Epistel: 1 Korintherbrev 1,21-31

For da Gud i sin visdom ikke ville, at verden skulle kende ham gennem sin egen visdom, besluttede Gud at frelse dem, som tror, ved den dårskab, der prædikes om. For jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, men vi prædiker Kristus som korsfæstet, en forargelse for jøder og en dårskab for hedninger; men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker.
For tænk på, brødre, hvordan det var med jer selv, da I blev kaldet: I var ikke mange vise i verdslig forstand, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme. Men det, som er dårskab i verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, som er svagt i verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme, og det, som verden ser ned på, og som ringeagtes, det, som ingenting er, udvalgte Gud for at gøre det, som er noget, til ingenting, for at ingen skal have noget at være stolt af over for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet visdom for os fra Gud, både retfærdighed og helligelse og forløsning, for at "den, der er stolt, skal være stolt af Herren," som der står skrevet.

Evangelium: Lukas 1,46-56

Da sagde Maria:
Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde.
For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig.
Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed
som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid.
Maria blev hos hende hen ved tre måneder og vendte så hjem.