Kirkeåret

Juledag / Kristi fødsels dag (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Es 9,5 og Sl 98,1

For et barn er født os, en søn er givet os
og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud,
Evigheds Fader, Freds Fyrste (Es 9,5).
Syng en ny sang for Herren,
for han har udført undere (Sl 98,1).
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden.
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Almægtige Gud! Du har ladet dit ord blive kød og derved ladet din herlighed stråle om os med nåde og frelse. Lad dette lys skinne i vore hjerter ved troen, og lad det have sit genskin i vort liv og vore gerninger - ved ham, din enbårne Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din store nåde og barmhjertighed, at du har ladet din enbårne Søn blive menneske af kød og blod og ved ham nådigt hjulpet os fri af synden og den evige død. Vi beder dig: Oplys vore hjerter ved din Helligånd, så vi må være taknemmelige, fordi du lod din Søn blive menneske, og trøste os dermed i al tvivl og fristelse og således blive evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 1 Mosebog 1,1-5*

I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
Gud sagde: "Der skal være lys!" Og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag.

Epistel: 1 Johannesbrev 4,7-11 (4,7-16)

Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.

[Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os. Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os. Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham.]

Evangelium: Johannes 1,1-14

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.

Der kom et menneske, udsendt af Gud, hans navn var Johannes. Han kom for at aflægge vidnesbyrd, han skulle vidne om lyset, for at alle skulle komme til tro ved ham. Selv var han ikke lyset, men han skulle vidne om lyset.

Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden. Han var i verden, og verden var blevet til ved ham, og verden kendte ham ikke. Han kom til sit eget, og hans egne tog ikke imod ham. Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn; de er ikke født af blod, ikke af køds vilje, ikke af mands vilje, men af Gud.

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.

Aftensang

Mika 5,1-4a; Tit.2,11-14; Luk.2,15-20 / Joh.1,14-18