Kirkeåret

Helligtrekongers dag (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Sl 72,1-2

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed. (Sl 72,1-2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har ladet dit hellige ord lyse for os som den rette stjerne, der viser os barnet Jesus; vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi med glæde og tak modtager ordets lys og bruger det til vor salighed og ligesom vismændene følger efter denne stjerne, ikke lader nogen møje eller fare afskrække os, men med hele vort hjerte holder os til din Søn, Jesus Kristus, som vor eneste frelser og også tager noget af det, du har givet os til at opretholde livet med, og anvender det på din fattige kristenhed, så den kan bevares og forbedres, og vi kan tjene din Søn, Jesus Kristus, i sand tro, håb og kærlighed, han, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Jobs Bog 28,12-28

Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten?
Mennesker kender ikke vejen til den, den findes ikke i de levendes land.
Dybet siger: "Den er ikke hos mig!" Havet siger: "Hos mig er den ikke!"
Den kan ikke fås for rent guld og ikke betales med sølv,
den kan ikke erhverves for Ofir-guld, for kostbare shoham-sten eller safirer.
Hverken guld eller glas står mål med den, den kan ikke byttes ud med kar af det reneste guld,
for ikke at tale om koraller og bjergkrystal; den, der har visdom, har mere end perler.
Nubierens topas står ikke mål med den, den kan ikke erhverves for det pure guld.
Men visdommen, hvor kommer den fra? Hvor bor indsigten?
Den er usynlig for alt levende, selv for himlens fugle er den skjult.
Underverden og død siger: "Kun rygtet om den er kommet os for øre."
Kun Gud kender vejen til den, kun han ved, hvor den bor,
thi hans øje rækker til jordens ender, under himlen ser han alt.
Dengang han gav vinden dens vægt og fastsatte havets mål,
dengang han satte en grænse for regnen og banede en vej for tordenskyerne,
da havde han visdommen for øje, tog mål af den, lod den træde frem og undersøgte den.
Og til mennesket sagde han:
"At frygte Herren, det er visdom, at holde sig fra det onde er indsigt."

Epistel: 1. Johannesbrev 2,7-11

Mine kære, det er ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; dette gamle bud er ordet, som I har hørt. Og dog er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det som er sandt i ham og i jer: mørket viger, og det sande lys skinner allerede. Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.

Evangelium: Johannes 8,12-20

Atter talte Jesus til dem og sagde: "Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys." Da sagde farisæerne til ham: "Du vidner om dig selv; dit vidnesbyrd er ikke gyldigt." Jesus svarede: "Selv om jeg også vidner om mig selv, er mit vidnesbyrd gyldigt, for jeg ved, hvor jeg er kommet fra, og hvor jeg går hen; men I ved ikke, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg går hen. I dømmer efter det ydre, jeg dømmer ingen. Men selv om jeg også dømmer, er min dom sand, for jeg er ikke alene, men Faderen, som har sendt mig, er med mig. Og i jeres egen lov står der skrevet, at et vidnesbyrd fra to mennesker er gyldigt. Jeg vidner om mig selv, og om mig vidner også Faderen, som har sendt mig." De spurgte så: "Hvor er din fader?" Jesus svarede: "I kender hverken mig eller min fader. Kendte I mig, kendte I også min fader." Disse ord talte han ved tempelblokken, da han underviste på tempelpladsen. Men ingen greb ham, for hans time var endnu ikke kommet.

Evangelium: Matthæus 2,1-12

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham." Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel."
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det." Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.