Alle helgens søndag (2. række)

Bibelske indgangsvers: Salme 34,10; 96,1

Frygt Herren, I hans hellige,
for de, der frygter ham, lider ingen mangel.
Syng en ny sang for Herren,
syng for Herren, hele jorden!
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed. Amen.

Kollekt

Almægtige, evige Gud!
Du, som vil helliggøre alle dine udvalgte og elskede i din enbårne og elskede Søn, Jesus Kristus, giv os ved din Helligånd nåde til at efterfølge dine hellige vidner i tro, håb og kærlighed, så vi med dem kan blive salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 49,[5-7]8-11

[Men nu har Herren talt, han som har dannet mig fra moders liv til sin tjener
for at føre Jakob tilbage, så Israel samles hos ham.
Jeg bliver agtet i Herrens øjne, min Gud bliver min styrke.
Han sagde: Det er ikke nok, at du som min tjener
skal genrejse Jakobs stammer og føre Israels overlevende hjem;
derfor gør jeg dig til et lys for folkene, for at min frelse skal nå til jordens ende.
Dette siger Herren, Israels Hellige, som løskøber det,
til ham, der er ringeagtet og afskyet af folk, til herskernes tjener:
Konger skal se det og rejse sig, stormænd skal kaste sig ned
for Herren, som er trofast, for Israels Hellige, som udvælger dig.]
Dette siger Herren:
I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig.
Jeg danner dig og gør dig til en pagt med folket,
så du kan genrejse landet og fordele de øde jordlodder.
Til fangerne skal du sige: Gå ud! og til dem i mørket: Kom frem!
Langs vejene skal de græsse, i det nøgne land finder de græsning.
De skal hverken sulte eller tørste, hede og sol skal ikke plage dem,
for han skal føre dem i sin barmhjertighed og lede dem til kildevæld.
Jeg gør alle mine bjerge til vej, og mine veje skal bygges højt.

Vers 5-7 er en tilføjelse i forhold til FK Alterbog 1992. Versene tages med, fordi de forkynder om Guds folk som folkenes lys, en fin parallel til søndagens evangelium i Matt 5,13-16

Lektie: Johannes Åbenbaring 21,1-7

Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:
Nu er Guds bolig hos menneskene,
han vil bo hos dem,
og de skal være hans folk,
og Gud vil selv være hos dem.
Han vil tørre hver tåre af deres øjne,
og døden skal ikke være mere,
ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.
Thi det, der var før, er forsvundet.
Og han, der sidder på tronen, sagde: "Se, jeg gør alting nyt!" Og han sagde: "Skriv! For disse ord er troværdige og sande." Og han sagde til mig: "Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn."

Evangelium: Matthæus 5,13-16

I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene.