Kirkeåret

4. søndag i advent (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Es 45,8 og Sl 19,2

Lad det dryppe fra oven, himmel,
lad retfærd strømme ned fra skyerne!
Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. (Es 45,8)
Himlen fortæller om Guds herlighed,
hvælvingen beretter om hans hænders værk.
(Sl 19,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, du glæder os år efter år ved at minde os om vor genløsning. Giv, at vi med glæde modtager din enbårne søn som vores genløser og frelser, og at vi på dommens dag med frimodighed kan tage imod ham i fred. Han, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig af hjertens grund, fordi du har ladet os komme til den nådefulde dåb, hvori du skænkede os syndernes forladelse, Helligånden og det evige liv for din Søns, Jesu Kristi, skyld. Vi beder dig: Bevar os i troen, så at vi aldrig tvivler om denne din gave, og styrk os ved din Helligånd til at stride mod synden og blive i vor dåbs nåde, indtil vi bliver til evig tid salige, ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 12

På den dag skal du sige:
Jeg takker dig, Herre; du var vred på mig,
men din vrede lagde sig, og du trøstede mig.
Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke,
for Herren er min styrke og lovsang, han blev min frelse.
I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.
På den dag skal I sige: Tak Herren, påkald hans navn!
Kundgør hans gerninger for folkene, forkynd, at hans navn er ophøjet!
Lovsyng Herren, for store ting har han gjort,
det skal hele jorden vide.
I, som bor på Zion, skal juble og råbe af fryd,
for Israels Hellige er stor iblandt jer.

Epistel: 2 Korintherbrev 1,18-22

Så sandt Gud er trofast, er vor tale til jer ikke både ja og nej! For Guds søn, Jesus Kristus, som vi - jeg og Silvanus og Timotheus - har prædiket hos jer, var ikke både ja og nej, men i ham er der kun sagt ja; for alle Guds løfter har fået deres ja i ham. Derfor siger vi også ved ham vort amen, Gud til ære. Og den, som knytter både os og jer fast til Kristus, og som salvede os, er Gud, der også beseglede os og gav os Ånden som pant i vore hjerter

Evangelium: Johannes 3,25-36

Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde: "Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham." Johannes svarede: "Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre.

Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.