Kirkeåret

3. søndag i advent (2. række)

Bibelsk indgangsvers: Fil 4,4-6 og Sl 85,2

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!
Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget,
men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud
i bøn og påkaldelse med tak. (Fil 4,4-6)
Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne.
(Sl 85,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre Jesus Kristus, vi beder dig: Bøj dit øre til vore bønner, oplys vore hjerters mørke ved at lade din nåde omslutte os - du, som med Faderen lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har ladet din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, blive menneske og komme ind i denne verden, for at han skulle nedkæmpe Djævelens tyranni, hjælpe os arme mennesker imod synd og død og gøre os evigt salige; vi beder dig styre og lede vore hjerter ved din Helligånd, så vi ikke ser hen til noget andet end hans ord og således undgår al den forargelse, som vor fornuft kalder frem hos os, og må være at finde blandt dem, der ikke forarger sig på din Søn, Jesus Kristus, men bliver salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 40,1-8

Trøst mit folk, trøst det! siger jeres Gud.
Tal til Jerusalems hjerte, råb til hende,
at hendes hoveri er til ende, at hendes skyld er betalt;
for af Herrens hånd har hun fået dobbelt for alle sine synder. (1)
Der er en, der råber: Ban Herrens vej i ørkenen,
jævn en vej for vor Gud i det øde land.
Hver dal skal hæves, hvert bjerg og hver høj skal sænkes,
klippeland skal blive til slette og bakkeland til dal;
Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den.
Herren selv har talt.

Der var en, der sagde: "Råb!"
Og jeg svarede: "Hvad skal jeg råbe?"
"Alle mennesker er som græs,
al deres herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
når Herrens ånde blæser over dem.
Ja, folket er græs!
Græsset tørrer ind, blomsterne visner,
men vor Guds ord forbliver til evig tid."

Epistel: 2. Korintherbrev 4,5-10

For vi prædiker ikke os selv, men Jesus Kristus som Herren og os selv som jeres tjenere for Jesu skyld. Thi Gud, der sagde: "Af mørke skal lys skinne frem," han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt.

Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores. I alt er vi trængt, men ikke stængt inde. Vi er tvivlrådige, men ikke fortvivlede. Vi forfølges, men lades ikke i stikken. Vi slås til jorden, men går ikke til grunde. Altid bærer vi den død, Jesus led, med i legemet, for at også Jesu liv kan komme til syne i vort legeme.

Evangelium: Lukas 1,67-80

Hans far, Zakarias, blev fyldt med Helligånden og profeterede:
Lovet være Herren, Israels Gud, for han har besøgt og forløst sit folk.
Han har oprejst os frelsens horn i sin tjener Davids hus,
sådan som han fra gammel tid har forkyndt ved sine hellige profeters mund:
at frelse os fra vore fjender og fra alle dem, som hader os,
at vise barmhjertighed mod vore fædre og huske på sin hellige pagt,
den ed, han tilsvor vor fader Abraham:
at fri os fra vore fjenders hånd og give os at tjene ham uden frygt
i fromhed og retfærdighed for hans åsyn alle vore dage.
Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet,
for du skal gå foran Herren og bane hans veje
og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse,
takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.
Drengen voksede op og blev stærk i ånden, og han var i ørkenen til den dag, da han skulle træde frem for Israel.