Kirkeåret

2. søndag i advent (II)

Bibelsk indgangsvers: Es 30,30 og Sl 80,2

Zions folk, se, Herren vil komme at frelse folkeslagene,
Herren vil lade sin majestætiske røst høre til fryd for jeres hjerte.
(Es 30,30 LXX)
Lyt, Israels hyrde, du, der fører Josef som en hjord. (Sl 80,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, opvæk vore hjerter, så vi, når din Søns kommer, må være rede til at tage imod ham og tjene dig med rene hjerter - ved din enbårne Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn har åbenbaret for os, at himmel og jord skal forgå, men vore legemer igen opstå og vi alle stilles for din domstol. Vi beder dig, at du ved din Helligånd vil bevare os fast i dit ord og i en ret tro, nådigt vogte os for synd og bevare os i nød og fristelse, så at vore hjerter ikke sløves af frådseri og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, men at vi altid er årvågne og beder og i sikker forvisning om din nåde forventer din Søns komme med glæde og bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Gamle Testamente: Malakias 3,1-3

Se, jeg sender min engel, han skal bane vejen for mig.
Herren, som I søger, kommer med ét til sit tempel,
pagtsenglen, som I længes efter, kommer, siger Hærskarers Herre.
Hvem kan udholde den dag, han kommer? Hvem kan bestå, når han viser sig?
Han er som ilden i smelteovnen, som den lud, man bruger til blegning.
Han sidder og smelter sølvet og renser det. Han renser levitterne og lutrer dem som guld og sølv, så de på rette vis kan frembære offergaver til Herren.

Epistel: Jakobsbrevet 5,7-8

Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær.

Evangelium: Matthæus 25,1-13

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.