1. søndag efter trinitatis (I)

Bibelsk salmevers: Salme 13,6.2

Jeg stoler på din trofasthed, mit hjerte skal juble over din frelse.
Jeg vil synge for Herren, for han har handlet vel imod mig.
Hvor længe vil du dog glemme mig, Herre?
Hvor længe vil du skjule dit ansigt for mig?
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid
og i al evighed! Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi beder dig styre og regere vore hjerter ved din Helligånd, så vi ikke hører dit gode ord uden frugt og omgås således med de jordiske goder, at vi derover glemmer de evige, men at vi gavmildt og gerne hjælper vor fattige næste og ikke forbryder os ved hovmod og ødselhed. Og bliver vi hjemsøgt af kors og ulykke,
giv da, at vi ikke bliver modløse, men sætter alt håb til din faderlige nåde og hjælp,
så vi med en kristen tålmodighed i troen overvinder alt ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 58,5-12

Tror I, det er den faste, jeg ønsker, / at mennesket spæger sit legeme,
hænger med hovedet som et siv / og ligger i sæk og aske?
Er det det, I kalder faste, / en dag til Herrens behag?
Nej, den faste, jeg ønsker, / er at løse ondskabens lænker
og sprænge ågets bånd, / at sætte de undertrykte i frihed, / og bryde hvert åg;
ja, at du deler dit brød med den sultne, / giver husly til hjemløse stakler,
at du har klæder til den nøgne / og ikke vender ryggen til dine egne.
Da skal dit lys bryde frem som morgenrøden, / og dit sår skal hurtigt læges;
din retfærdighed går i spidsen for dig, / og Herrens herlighed er bag dig.
Da kalder du, og Herren vil svare, / da råber du om hjælp, og han siger: Her er jeg!
Hvis du fjerner åget / og holder op at pege fingre og tale ondt,
rækker den sultne dit brød / og mætter den forkuede,
så skal dit lys bryde frem i mørket / og dit mulm blive til højlys dag.
Herren vil altid lede dig, / selv i øde egne vil han mætte dig.
Han vil styrke din krop, / så du bliver som en frodig have,
som et kildevæld, / hvis vand ikke svigter.
Dine ruiner fra fortiden skal genopbygges, / du skal rejse tidligere slægters grundvolde.
Du skal kaldes den, som tætner revner, / den, som gør det nedrevne beboeligt.

Epistel: 1. Johannesbrev 4,16b-21

Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først. Hvis nogen siger: "Jeg elsker Gud," men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

Evangelium: Lukas 16,19-31

Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."