Påskedag (I)

Indgang (introitus)

Herre, du ransager mig og kender mig.
Du ved, om jeg sidder eller står, (Sl 139,1-2)
Du lægger din hånd på mig.
Det er for underfuldt til, at jeg forstår det,
det er så ophøjet, at jeg ikke fatter det. (Sl 139,5-6)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din store nåde og barmhjertighed, at du har hengivet din Søn for vore synders skyld og oprejst ham til retfærdighed for os. Vi beder dig, at du vil give os din Helligånd og gennem ham lede og styre os, bevare os i den sande tro, vogte os for alle synder og efter dette liv opvække os til det evige liv ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Sl.118,19-29

Luk retfærdighedens porte op, jeg vil gå ind og takke Herren!
Her er Herrens port, her går de retfærdige ind!
Jeg takker dig, for du svarede mig og blev min frelse.
Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten.
Det er Herrens eget værk, det er underfuldt for vore øjne.
Denne dag har Herren skabt, lad os juble og glæde os på den.
Herre, frels dog! Herre, lad det lykkes!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn!
Vi velsigner jer fra Herrens tempel.
Herren er Gud, han skal give os lys.
Lad festprocessionen danne kæde helt op til alterets horn!
Du er min Gud, jeg takker dig, min Gud, jeg priser dig.
Tak Herren, for han er god, hans trofasthed varer til evig tid.

Jonas 2,1-10

Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. v2 Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud:
I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig;
fra helvedes dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig.
Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig,
alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig.
Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig;
får jeg igen dit hellige tempel at se?
Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig,
tang havde viklet sig om mit hoved.
Jeg var kommet ned til bjergenes rødder,
jordens porte var for evigt slået i bag mig.
Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven.
Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren;
min bøn nåede til dig i dit hellige tempel.
De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig.
Men jeg vil ofre til dig med takkesang;
jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde.
Frelsen kommer fra Herren!

Epistel: 1. Korintherbrev 5,7-8

Rens den gamle surdej ud, for at I kan være en ny dej. I er jo usyret brød, for også vort påskelam er slagtet, Kristus. Lad os derfor fejre festen, ikke med gammel surdej, ikke med en slet og ond surdej, men med rene og sande usyrede brød.

Evangelium: Markus 16,1-8

Da sabbatten var forbi, købte Maria Magdalene og Maria, Jakobs mor, og Salome vellugtende salver for at gå ud og salve ham. Meget tidligt om morgenen den første dag i ugen kommer de til graven, da solen var stået op. Og de sagde til hinanden: "Hvem skal vi få til at vælte stenen fra indgangen til graven?" Men da de så derhen, opdagede de, at stenen var væltet fra. For den var meget stor. Og da de kom ind i graven, så de en ung mand i hvide klæder sidde i den højre side, og de blev forfærdede. Men han sagde til dem: "Vær ikke forfærdede! I søger efter Jesus fra Nazaret, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her. Se, dér er stedet, hvor de lagde ham! Men gå hen og sig til hans disciple og til Peter, at han går i forvejen for jer til Galilæa. Dér skal I se ham, som han har sagt jer det." Og de gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange.