1. søndag efter påske (I)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for din usigelige nåde, at du ved din kære Søn, vor Herre Kristus, har givet os dit hellige ord og dine sakramenter til vor trøst, for at vi dér skal finde tilgivelse for vore synder. Vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi af hjertet tror dit ord og gennem dåben og nadveren styrkes i troen fra dag til dag, indtil vi bliver til evig tid salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 30

Salme af David. En sang ved tempelindvielsen.
Herre, jeg priser dig, for du har trukket mig op fra dybet;
du lod ikke mine fjender glæde sig over mig.
Herre min Gud, jeg råbte til dig om hjælp,
og du helbredte mig.
Herre, du løftede mig op fra helvedet ,
du lod mig leve, jeg gik ikke i graven.
Lovsyng Herren, I hans fromme, tak hans hellige navn!
For hans vrede varer et øjeblik, hans nåde hele livet;
om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel.
Jeg sagde i min tryghed: Jeg skal aldrig vakle.
Herre, i din nåde gjorde du mit bjerg til en fæstning;
men du skjulte dit ansigt, og jeg blev grebet af rædsel.
Til dig, Herre, råbte jeg, jeg bad Herren om nåde.
Hvad vinder du ved mit blod, når jeg går i graven?
Kan støvet takke dig og fortælle om din trofasthed?
Hør mig, Herre, og vær mig nådig, Herre, kom mig til hjælp!
Du forvandlede min klage til dans,
du tog min sørgedragt af mig og klædte mig i glæde.
Derfor vil jeg lovsynge dig uden ophør;
Herre min Gud, for evigt vil jeg takke dig.

(eller)

1. Mosebog 32,22-32

Så gik gaven i forvejen, mens han selv blev i lejren om natten.
Samme nat stod han op og tog sine to koner, sine to trælkvinder og sine elleve børn og gik over Jabboks vadested; han satte dem over floden, og alt, hvad han ejede, bragte han også over. Jakob var nu alene tilbage. En mand gav sig i kamp med ham, lige til det blev lyst. Da han indså, at han ikke kunne besejre ham, gav han ham under kampen et slag på hofteskålen, så Jakobs hofteskål gik af led. "Slip mig!" sagde han, "det er ved at blive lyst." Men Jakob svarede: "Jeg slipper dig ikke, før du velsigner mig." Manden spurgte ham: "Hvad er dit navn?" Han svarede: "Jakob." Så sagde han: "Du skal ikke længere hedde Jakob, men Israel, for du har kæmpet med Gud og mennesker, og du har sejret". Jakob sagde: "Sig mig dit navn!" Han spurgte: "Hvorfor spørger du om mit navn?" Så velsignede han ham dér.
Jakob kaldte stedet Penuel, "for jeg har set Gud ansigt til ansigt og har reddet livet". Netop da han gik forbi Penuel, stod solen op; og han haltede på grund af hoften.

Epistel: 1. Johannesbrev 5,4-12

For alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og den sejr, som har overvundet verden, er vor tro. Og hvem andre kan overvinde verden end den, som tror, at Jesus er Guds søn?
Han er den, der er kommet gennem vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke kun med vandet, men med vandet og blodet; og det er Ånden, som vidner, fordi Ånden er sandheden. For der er tre, som vidner: Ånden og vandet og blodet, og de tre bliver til ét. Tager vi imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd dog større; for det er Guds vidnesbyrd, at han har vidnet om sin søn. Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig, men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner ved ikke at tro på det vidnesbyrd, som Gud har aflagt om sin søn. Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.

Evangelium: Johannes 20,19-31

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem: "Fred være med jer!" Da han havde sagt det, viste han dem sine hænder og sin side. Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt."
Thomas, også kaldet Didymos, en af de tolv, havde ikke været sammen med dem, da Jesus kom. De andre disciple sagde til ham: "Vi har set Herren." Men Thomas sagde til dem: "Hvis jeg ikke ser naglemærkerne i hans hænder og stikker min finger i naglemærkerne og stikker min hånd i hans side, tror jeg det ikke."
Otte dage efter var hans disciple atter samlet, og Thomas var sammen med dem. Da kom Jesus, mens dørene var lukkede, og stod midt iblandt dem og sagde: "Fred være med jer!" Derpå sagde han til Thomas: "Ræk din finger frem, her er mine hænder, og ræk din hånd frem og stik den i min side, og vær ikke vantro, men troende." Thomas svarede: "Min Herre og min Gud!" Jesus sagde til ham: "Du tror, fordi du har set mig. Salige er de, som ikke har set og dog tror."
Jesus gjorde også mange andre tegn, som hans disciple så; dem er der ikke skrevet om i denne bog. Men dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn.