2. søndag efter helligtrekonger (I)

Indgang (introitus)

Bryd ud i fryderåb for Gud, hele jorden,
lovsyng hans herlige navn, giv ham ære og pris (Sl 66,1-2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Almægtige, evige Gud! Vi beder dig, at du vil se i nåde til vor skrøbelighed og udrække din vældige hånd til at skærme os imod alt ondt. Forlad os alle vore synder, og styrk os i troen på, at dit ord er mægtigt til at gøre alt, hvad dig behager, og til at give os arv iblandt alle de hellige i Himmeriget ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen. (3)

3. Kollekten er ny i forhold til Folkekirkens Alterbog '53

Eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, fordi du nådigt har indstiftet det hellige ægteskab og derved forhindrer hor og et løsagtigt liv. Vi beder dig: Giv os din Helligånd til at lede og styre i ægteskabet og i vore hjem, så vi undgår at give hinanden grund til modvilje og vrede, men lever i gudsfrygt og sammenhold og, selv om fristelser ikke vil udeblive, alligevel altid må fornemme (4) din nådige hjælp og velsignelse. Hjælp os at opdrage vore børn efter din vilje og leve med dem og med alle i tro og tillid og blive til evig tid salige ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen. (5)

4. Folkekirkens Alterbog '92 skriver "spore".

5. Kollekten er en samskrivning af kollekt fra Folkekirkens Alterbog' 92 og kollekten før Folkekirkens Alterbog '53, som også takker Gud for ægteskabet som værn mod "horeri og skørlevned".

Læsning fra Det gamle Testamente: 2. Mosebog 33,18-23

Da sagde Moses: "Lad mig dog se din herlighed!" Herren svarede: "Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil." Men han sagde: "Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet." Og Herren sagde: "Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se."

Epistel: Romerbrevet 12,6-16a

Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen; den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
Kærligheden skal være oprigtig. Afsky det onde, hold jer til det gode. Vær hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse. Vær ikke tøvende i jeres iver, vær brændende i ånden, tjen Herren. Vær glade i håbet, udholdende i trængslen, vedholdende i bønnen. Vær med til at hjælpe de hellige, når de har behov for hjælp. Læg vægt på at være gæstfrie. Velsign dem, der forfølger jer, velsign, og forband ikke. Glæd jer med de glade, græd med de grædende. Hold sammen i enighed. Stræb ikke efter det høje, men hold jer til det lave.

Evangelium: Johannes 2,1-11

Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: "De har ikke mere vin." Jesus sagde til hende: "Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet." Hans mor sagde til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer."
Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: "Fyld karrene med vand." Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: "Øs nu op og bær det hen til skafferen." Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin - han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op - kaldte han på brudgommen og sagde til ham: "Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu."
Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham.