Helligtrekongers søndag (søndag efter nytår) (I)

Bibelsk indgangsvers

Gud, overdrag dine domme til kongen,
din retfærd til kongesønnen,
så han dømmer dit folk med retfærdighed
og dine hjælpeløse med retsindighed. (Sl 72,1-2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har ladet dit hellige ord lyse for os som den rette stjerne, der viser os barnet Jesus; vi beder dig: Giv os din Helligånd, så vi med glæde og tak modtager ordets lys og bruger det til vor salighed og ligesom vismændene følger efter denne stjerne, ikke lader nogen møje eller fare afskrække os, men med hele vort hjerte holder os til din Søn, Jesus Kristus, som vor eneste frelser og også tager noget af det, du har givet os til at opretholde livet med, og anvender det på din fattige kristenhed, så den kan bevares og forbedres, og vi kan tjene din Søn, Jesus Kristus, i sand tro, håb og kærlighed, han, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 60,1-6

Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig.
For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene;
men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.
Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.
Løft blikket, og se dig omkring: De samles alle og kommer til dig,
dine sønner kommer fra det fjerne, dine døtre bæres ved hoften.
Da stråler du af glæde, når du ser det, dit hjerte banker og svulmer,
når havets skatte bringes til dig og folkenes rigdom kommer til dig.
Kameler i mængde flokkes hos dig, dromedarer fra Midjan og Efa,
fra Saba kommer de alle sammen, de bærer guld og røgelse;
de forkynder Herrens pris.

Epistel: Titus 3,4-7

Men da Guds, vor frelsers, godhed og kærlighed til mennesker blev åbenbaret, frelste han os, ikke fordi vi havde gjort retfærdige gerninger, men fordi han er barmhjertig; det gjorde han ved det bad, der genføder og fornyer ved Helligånden, som han i rigt mål udgød over os ved Jesus Kristus, vor frelser, for at vi, gjort retfærdige ved hans nåde, i håbet skulle blive arvinger til evigt liv.

Evangelium: Matthæus 2,1-12

Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham." Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham. Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes. De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Du, Betlehem i Judas land,
du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster.
Fra dig skal der udgå en hersker,
som skal vogte mit folk, Israel."
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det." Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var. Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra. Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.