Fastelavns søndag (I)

7. søndag før påske

Introitus:
I+II: Gud, vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg,
led mig og før mig for dit navns skyld! (Sl 31,3-4)
I: Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme, (Sl 31,2)
Vend dit øre mod mig,
red mig i hast, (Sl 31,3)
II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som åbenbarede dig med din Helligånd, dengang din kære Søn blev døbt, belæsset med alle vore synder, og tilsagde ham din fulde nåde, du, som med din egen stemme viste os hen til ham, for at vi ved ham kan få syndernes forladelse og al din nåde, dig beder vi: Hold os fast i tillid til dine ord. Og da vi også er døbt efter din Søns befaling og forbillede, beder vi dig: Styrk vor tro ved din Helligånd, og hjælp os til det evige liv ved Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Salme 2

Hvorfor er folkeslagene i oprør?
Hvorfor lægger folkene planer, der ikke kan lykkes?
Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen
mod Herren og mod hans salvede:
"Lad os sprænge deres lænker og befri os fra deres reb."
Han, som troner i himlen, ler, Herren spotter dem.
Så taler han til dem i sin vrede og forfærder dem ved sin harme:
"Jeg har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg!"
Jeg vil forkynde, hvad Herren har bestemt:
Han sagde til mig: "Du er min søn, jeg har født dig i dag.
På din bøn giver jeg dig folkene som ejendom og den vide jord som arvelod.
Du skal knuse dem med et jernscepter,
sønderslå dem som pottemagerens kar."
I konger, vær nu kloge, tag imod råd, I jordens dommere:
Tjen Herren i frygt! Kys hans fødder i rædsel!
Ellers bliver han vred, og I går til grunde; for hans vrede blusser hurtigt op.
Lykkelig hver den, der søger tilflugt hos ham.

Epistel: 1. Petersbrev 3,18-22

For også Kristus led én gang for menneskers synder, som retfærdig led han for uretfærdiges skyld for at føre jer til Gud. Han blev dræbt i kødet, gjort levende i Ånden, og i den gik han til de ånder, der var i fængsel, og prædikede for dem; det var dem, som var ulydige, dengang Gud ventede langmodigt i Noas dage, da arken blev bygget; i den blev nogle få, nemlig otte sjæle, frelst gennem vand. Det vand er et billede på den dåb, som nu frelser jer; ikke en fjernelse af legemets snavs, men en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse, han som er faret op til himlen og sidder ved Guds højre hånd, efter at engle og myndigheder og magter er blevet underlagt ham.

Evangelium: Matthæus 3,13-17

Da kommer Jesus fra Galilæa til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham. Men Johannes ville hindre ham i det og sagde: "Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?" Men Jesus svarede ham: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." Så føjede han ham. Men da Jesus var døbt, steg han straks op fra vandet, og se, himlene åbnede sig over ham, og han så Guds ånd dale ned ligesom en due og komme over sig; og der lød en røst fra himlene: "Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!"