Midfaste søndag (I)

3. søndag før påske

Introitus
I+II: Glæd jer med Jerusalem,
fryd jer med hende,
alle I, der elsker hende;
tag del i hendes glæde,
alle I, der sørgede over hende.
Så skal I drikke og mættes
og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)
I: Jeg blev glad, da de sagde til mig:
Lad os drage til Herrens hus! (Sl 122,1)
II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
I+II: Glæd jer med Jerusalem,
fryd jer med hende,
alle I, der elsker hende;
tag del i hendes glæde,
alle I, der sørgede over hende.
Så skal I drikke og mættes
og finde ro ved hendes bryst, (Es 60,10-11)

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn i ørkenen rigeligt bespiste tusinder med fem brød og to fisk, vi beder dig: Vær også nådig hos os med din velsignelse, vogt os for gerrighed og bekymring for det daglige brød, så vi først søger dit rige og din retfærdighed og siden må erfare din faderlige godhed ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 5. Mosebog 8,1-3

Alt det, jeg i dag befaler dig, skal I omhyggeligt gøre, for at I må leve og blive talrige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren lovede jeres fædre. Husk, hvordan Herren din Gud nu i fyrre år har ladet dig vandre i ørkenen, for at ydmyge dig og sætte dig på prøve, så han kunne få at vide, om du har i sinde at holde hans befalinger eller ej. Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig manna at spise, som hverken du eller dine fædre kendte, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene, men af alt, hvad der udgår af Herrens mund.

Epistel: Galaterbrevet 4,21-31

Sig mig, I, der vil være under loven: Hører I ikke, hvad loven siger? Der står jo skrevet, at Abraham fik to sønner, én med trælkvinden og én med den frie kvinde. Sønnen med trælkvinden blev født efter naturens orden, men sønnen med den frie kvinde ved et løfte. Det skal forstås billedligt. Disse kvinder er nemlig to pagter. Den ene kommer fra bjerget Sinaj, hun føder børn til trældom, og det er Hagar - "Hagar" betegner bjerget Sinaj i Arabien og svarer til det nuværende Jerusalem, for det lever i trældom med sine børn. Men det himmelske Jerusalem er frit, og det er vor moder; der står jo skrevet:
Råb af fryd, du ufrugtbare, du som ikke fødte!
Bryd ud i jubel, råb af glæde, du som ikke fik veer!
For den enlige kvinde har flere børn
end den, der er gift.
Men I, brødre, er børn i kraft af et løfte, ligesom Isak. Men ligesom han, der var født efter naturens orden, dengang forfulgte ham, der var født efter Åndens orden, sådan også nu. Men hvad siger Skriften? "Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for trælkvindens søn skal ikke arve sammen med den frie kvindes søn." Så er vi ikke børn af trælkvinden, brødre, men af den frie kvinde.

Evangelium: Johannes 6,1-15

Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, Tiberias Sø. En stor folkeskare fulgte ham, fordi de så de tegn, han gjorde ved at helbrede de syge. Men Jesus gik op på bjerget, og dér satte han sig sammen med sine disciple. Påsken, jødernes fest, var nær.
Da Jesus løftede blikket og så, at en stor skare kom hen imod ham, sagde han til Filip: "Hvor skal vi købe brød, så disse folk kan få noget at spise?" Men det sagde han for at sætte ham på prøve, for selv vidste han, hvad han ville gøre. Filip svarede ham: "Brød for to hundrede denarer slår ikke til, så de kan få bare en lille smule hver." En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde til ham: "Der er en lille dreng her, han har fem bygbrød og to fisk; men hvad er det til så mange?" Jesus sagde: "Få folk til at sætte sig." Der var meget græs på stedet. Mændene satte sig; de var omkring fem tusind. Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem, der sad der; på samme måde også af fiskene, så meget de ville have. Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: "Saml de stykker sammen, som er tilovers, så intet går til spilde." Så samlede de dem sammen og fyldte tolv kurve med de stykker af de fem bygbrød, som var tilovers efter dem, der havde spist.
Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: "Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden." Jesus forstod nu, at de ville komme og tvinge ham med sig for at gøre ham til konge, og han trak sig atter tilbage til bjerget, helt alene.