2. søndag i fasten (I)

5. søndag før påske

Introitus

I+II: Herre, husk din barmhjertighed og trofasthed,
som har været til fra evighed. (Sl 25,6)
lad ikke mine fjender frydes over mig. (Sl 25,2)
Gud, udfri Israel af alle dets trængsler! (Sl 25,22)
I: Jeg længes efter dig, Herre,
jeg stoler på dig, min Gud.
Lad mig ikke blive til skamme (Sl 25,1-2)
II: Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi bekender for dig, at vi har grunde nok til at grue for vore synder og vor uværdighed. Derfor beder vi dig, at du ved din Helligånd vil gøre troen og håbet på din nåde og barmhjertighed faste og urokkelige i vore hjerter, så at vi (som den kana'anæiske kvinde) trods vor uværdighed holder fast ved din nåde, når vi angribes af tvivl og fristelse og kommer i stor nød, og finder frelse hos dig ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: 2. Mosebog 33,12-23

Moses sagde til Herren: "Se, du siger til mig, at jeg skal føre dette folk op, men du har ikke fortalt mig, hvem du vil sende med mig; og dog har du selv sagt: 'Jeg kender dig ved navn, du har fundet nåde for mine øjne'. Hvis jeg virkelig har fundet nåde for dine øjne, så kundgør mig din vej, og lad mig kende dig, så jeg kan bevare din velvilje. Husk på, at dette folk er dit folk!" Han svarede: "Jeg vil selv gå med og skaffe dig et sted at bo." Moses svarede: "Ja, hvis du ikke selv går med, skal du ikke føre os op herfra. Og hvordan kan man overhovedet vide, at jeg og dit folk har fundet nåde for dine øjne, medmindre du går med os, og jeg og dit folk bliver begunstiget frem for alle andre folk på jorden?" Herren svarede Moses: "Også det, du her siger, vil jeg gøre, for du har fundet nåde for mine øjne, og jeg kender dig ved navn." Da sagde Moses: "Lad mig dog se din herlighed!" Herren svarede: "Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig. Jeg viser nåde, mod hvem jeg vil, og forbarmer mig, over hvem jeg vil." Men han sagde: "Du får ikke lov at se mit ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet." Og Herren sagde: "Her hos mig er der et sted; stil dig på klippen. Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se."

Epistel: 1. Thessalonikerbrev 4,1-7

I øvrigt, brødre, beder vi jer om og formaner jer i Herren Jesus til at gøre endnu mere fremgang i at leve sådan, som I lærte af os, Gud til behag, hvad I da også gør. I ved jo, hvilke påbud vi gav jer ved Herren Jesus. For dette er Guds vilje, at I skal helliges, så I afholder jer fra utugt, sørger for hver især at have jeres hustru i hellighed og ære og ikke i sanseligt begær som hedningerne, der ikke kender Gud, og så I ikke foruretter eller udbytter jeres broder i forretning. For Herren straffer al den slags, som vi også tidligere har sagt til jer og har forsikret jer om, og Gud kaldte os ikke til urenhed, men til hellighed.

Evangelium: Matthæus 15,21-28

Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: "Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon." Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: "Send hende væk! Hun råber efter os." Han svarede: "Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus." Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: "Herre, hjælp mig!" Han sagde: "Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde." Men hun svarede: "Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord." Da sagde Jesus til hende: "Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil." Og i samme øjeblik blev hendes datter rask.