3. søndag i advent (I)

Bibelske indgangsvers: Fil 4,4-6 og Sl 85,2

Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!
Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.
Vær ikke bekymrede for noget,
men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud
i bøn og påkaldelse med tak. (Fil 4,4-6)
Du var nådig mod dit land, Herre,
og vendte Jakobs skæbne.
(Sl 85,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre Jesus Kristus, vi beder dig: Bøj dit øre til vore bønner, oplys vore hjerters mørke ved at lade din nåde omslutte os - du, som med Faderen lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som har ladet din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, blive menneske og komme ind i denne verden, for at han skulle nedkæmpe Djævelens tyranni, hjælpe os arme mennesker imod synd og død og gøre os evigt salige; vi beder dig styre og lede vore hjerter ved din Helligånd, så vi ikke ser hen til noget andet end hans ord og således undgår al den forargelse, som vor fornuft kalder frem hos os, og må være at finde blandt dem, der ikke forarger sig på din Søn, Jesus Kristus, men bliver salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 35,1-10

Ørkenen og det tørre land skal glæde sig,
ødemarken skal juble og blomstre,
den skal blomstre som rosen, juble med stor fryd.
Den får Libanons herlighed, Karmels og Sarons pragt.
De skal se Herrens herlighed, vor Guds pragt.
Styrk de synkende hænder, gør de kraftesløse knæ stærke,
sig til de urolige hjerter: Vær stærke, frygt ikke!
Nu kommer jeres Gud med hævn, Guds gengæld,
han kommer og frelser jer.
Da skal blindes øjne åbnes og døves ører lukkes op;
da springer den halte som hjorten, den stummes tunge bryder ud i jubel.
For vand vælder frem i ørkenen, bække i ødemarken.
Det hede sand bliver til oaser, den udtørrede jord til kildevæld.
På sjakalernes tilholdssted vokser der rør og siv.
Dér skal der være en banet vej, Den Hellige Vej skal den hedde,
de urene skal ikke færdes på den;
men for hans folk bliver det en vej at gå på, hvor dårer ikke flakker om.
Dér skal der ikke være løver, rovdyr kommer ikke på den, de findes ikke.
Dér skal de løskøbte vandre, Herrens udfriede vender hjem,
de kommer til Zion med jubel, evig glæde går foran dem,
fryd og glæde når dem, suk og klage flygter.

Epistel: 1. Korintherbrev 4,1-5

Sådan skal man betragte os: som Kristi tjenere og som forvaltere af Guds hemmeligheder; her kræves det så af forvaltere, at de findes tro. Men mig er det ligegyldigt, om jeg bliver bedømt af jer eller af nogen menneskelig domstol, ja, jeg bedømmer ikke engang mig selv; for jeg er mig ikke noget bevidst, men dermed er jeg ikke frikendt. Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer! Han skal bringe for lyset, hvad der er skjult i mørket, og åbenbare, hvad hjerterne vil. Og da skal enhver få sin ros fra Gud.

Evangelium: Matthæus 11,2-10

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med sine disciple og spurgte ham: "Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?" Jesus svarede dem: "Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser: Blinde ser, og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der ikke forarges på mig."
Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes: "Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej, hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
Sandelig siger jeg jer: Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber. Men den mindste i Himmeriget er større end han.