2. søndag i advent (I)

Bibelsk indgangsvers: Es 30,30 og Sl 80,2

Zions folk, se, Herren vil komme at frelse folkeslagene,
Herren vil lade sin majestætiske røst høre til fryd for jeres hjerte.(Es 30,30 LXX)
Lyt, Israels hyrde, du, der fører Josef som en hjord. (Sl 80,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid og i al evighed. Amen.

Kollekt

Herre, vor Gud, opvæk vore hjerter, så vi, når din Søns kommer, må være rede til at tage imod ham og tjene dig med rene hjerter - ved din enbårne Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen.

eller

Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som ved din Søn har åbenbaret for os, at himmel og jord skal forgå, men vore legemer igen opstå og vi alle stilles for din domstol. Vi beder dig, at du ved din Helligånd vil bevare os fast i dit ord og i en ret tro, nådigt vogte os for synd og bevare os i nød og fristelse, så at vore hjerter ikke sløves af frådseri og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, men at vi altid er årvågne og beder og i sikker forvisning om din nåde forventer din Søns komme med glæde og bliver evigt salige ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.

Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 11,1-10

Men der skyder en kvist fra Isajs stub, et skud gror frem fra hans rod.
Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd,
råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd;
han lever og ånder i frygt for Herren.
Han dømmer ikke efter, hvad hans øjne ser,
fælder ikke dom efter, hvad hans ører hører;
han dømmer de svage med retfærdighed,
fælder retfærdig dom over landets hjælpeløse.
Han slår voldsmanden med sin munds stok,
og med læbernes ånde dræber han den uretfærdige;
retfærdighed er bæltet om hans lænder,
trofasthed bæltet om hans hofter.
Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet;
kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.
Koen og bjørnen bliver venner, deres unger ligger sammen,
og løven æder strå som oksen.
Spædbarnet leger ved slangens hule,
det lille barn stikker sin hånd ind i hugormens hul.

Epistel: Romerbrevet 15,4-9

Alt, hvad der tidligere er skrevet, er jo skrevet, for at vi skal lære af det, så vi med udholdenhed og med den trøst, som Skrifterne giver os, kan fastholde håbet. Udholdenhedens og trøstens Gud give jer ét og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med én mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader! Tag derfor imod hinanden, ligesom Kristus har taget imod jer til Guds ære.
Hvad jeg siger, er, at Kristus er blevet tjener for de omskårne for at vise, at Gud har talt sandt, og for at stadfæste løfterne til fædrene, men hedningerne skal lovprise Gud for hans barmhjertighed - som der står skrevet: Derfor vil jeg prise dig blandt folkene, jeg vil lovsynge dit navn.

Evangelium: Lukas 21,25-36

Jesus sagde: "Og der skal ske tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden skal folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen. Mennesker skal gå til af skræk og af frygt for det, der kommer over verden, for himlens kræfter skal rystes. Og da skal de se Menneskesønnen komme i en sky med magt og megen herlighed. Men når disse ting begynder at ske, så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig."
Og han fortalte dem en lignelse: "Se på figentræet og alle de andre træer. Så snart I ser dem springe ud, ved I af jer selv, at sommeren allerede er nær. Sådan skal I også vide, når I ser dette ske, at Guds rige er nær. Sandelig siger jeg jer: Denne slægt skal ikke forgå, før alt dette sker. Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
Tag jer i agt, så jeres hjerte ikke sløves af svir og drukkenskab og dagliglivets bekymringer, så den dag pludselig kommer over jer som en snare; for den skal komme over alle dem, der bor ud over hele jorden. Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen."