 3. søndag efter helligtrekonger (2. række) 22.01.2012
Indgang (introitus)
Alle skal kaste sig ned for ham.
Zion skal høre det og glæde sig,
Judas døtre skal fryde sig (Sl 97,7-8)
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig (Sl 97,1)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.
Kollekt
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som af din store kærlighed og barmhjertighed har givet os din Søn og har ladet ham blive menneske og dø på korset for vor skyld; vi beder dig: Giv din Helligånd i vores hjerter, så vi bliver fast ved dit ord og fortrøster os til, at vi ved Kristus har syndernes forladelse og evigt liv, han, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen. (6)
6. Kollekten er ny i Folkekirkens Alterbog '92.
Eller
Almægtige, evige Gud! Vi beder dig, at du vil se i nåde til vor skrøbelighed og udrække din vældige hånd til at skærme os imod vore fjender. [Forlad os alle vore synder, og styrk os i troen på, at dit ord er mægtigt til at gøre alt, hvad dig behager, og til at give os arv iblandt alle de hellige i Himmeriget] (7) ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen. (8)
7. Tillæg i Folkekirkens Alterbog 53 i forhold til tidligere kollekter.
8. Kollekten er fra Folkekirkens Alterbog 53.
Læsning fra Det gamle Testamente: 1. Mosebog 15,1-6
Senere kom Herrens ord til Abram i et syn: "Frygt ikke, Abram, jeg er dit skjold! Din løn skal blive meget stor." Abram svarede: "Gud Herre, hvad kan du give mig, når jeg må gå barnløs bort, og Eliezer skal være min arving." Abram sagde: "Du har ikke givet mig afkom, så min hustræl skal arve mig." Da lød Herrens ord til ham: "Nej, han skal ikke arve dig, dit eget kød og blod skal arve dig." Så tog han ham udenfor og sagde: "Se på himlen, og tæl stjernerne, hvis du kan." Og han sagde: "Så mange skal dine efterkommere blive." Abram troede Herren, og han regnede ham det til retfærdighed.
Epistel: Hebræerbrevet 11,1-6
Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses. Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt. I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død. I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud. Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer til Gud, må tro, at han er til og lønner dem, som søger ham.
Evangelium: Lukas 17,5-10
Apostlene sagde til Herren: "Giv os en større tro!" Herren svarede: "Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer.
Hvis en af jer har en tjener, som pløjer eller er hyrde, vil han så sige til ham, når han kommer hjem fra marken: Kom straks og sæt dig til bords? Vil han ikke tværtimod sige: Lav mad til mig og bind kjortlen op om dig og vart mig op, mens jeg spiser og drikker; bagefter kan du selv spise og drikke. Mon han takker tjeneren, fordi han gjorde det, han har fået besked på? Således også I: Når I har gjort alt det, I har fået besked på, skal I sige: Vi er unyttige tjenere, vi har kun gjort, hvad vi skulle gøre."
Sidste søndag efter helligtrekonger (2. række) 29.1.2012
Bibelsk indgangsvers: Sl 77,19 og 84,2
Dine lyn oplyste verden,
jorden rystede og skælvede (Sl 77,19)
Hvor er din bolig vidunderlig,
Hærskarers Herre! (Sl 84,2)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen. Kollekt
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Du, som viste os din Søn, Jesus Kristus, i lys fra himlen og påbød os at høre ham, i hvem du alene finder velbehag; vi beder: Oplys vore hjerter med dit ord og din Helligånd, så vi retter al vor tro og tillid imod hans død, hans fortjeneste og hans nåde. Lad derved også os komme til den herlighed, du gjorde synlig på ham, dengang han stod forklaret på bjerget, så vi bliver evigt salige til legeme og sjæl ved ham, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen. (9)
9. Kollekten er fra Folkekirkens Alterbog af 1992.
Eller
Barmhjertige, evige Gud, himmelske Fader! Vi takker dig, at du har åbenbaret din Søns herlighed for os og ladet dit evangeliums lys skinne for os. Vi beder dig, at du vil vække os ved dette lys, så vi med al flid kan vandre kristeligt i alle gode gerninger og altid styrkes af din nåde og leve i gudsfrygt ved vor Herre Jesus Kristus, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed! Amen. (10)
10. Kollekten er hentet fra Messebog for Den norske Kirke. Læsning fra Det gamle Testamente: Esajas 2,2-5
Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt,
højt over bjergene, knejsende over højene.
Alle folkeslag skal strømme dertil, talrige folk skal drage af sted og sige:
"Kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus;
han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier.
For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem."
Han skal skifte ret mellem folkeslagene, fælde dom blandt talrige folk.
De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive.
Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.
Jakobs hus, kom, lad os vandre i Herrens lys. Epistel: Kolossenserne 1,24-28
Nu glæder jeg mig over det, jeg må lide for jer; og hvad der mangler af Kristi trængsler, udfylder jeg med min egen krop for hans legeme, som er kirken. Den er jeg blevet tjener for i kraft af det hverv, Gud har givet mig med henblik på jer: fuldt ud at forkynde Guds ord, den hemmelighed, som har været skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige; for dem ville Gud kundgøre, hvor rig på herlighed for hedningerne denne hemmelighed er: Kristus i jer, herlighedens håb. Ham forkynder vi, og vi formaner enhver og belærer enhver med al visdom for at føre ethvert menneske frem som fuldkomment i Kristus. Evangelium: Johannes 12,23-33
Men Jesus svarede dem: "Timen er kommet, da Menneskesønnen skal herliggøres. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold. Den, der elsker sit liv, mister det, og den, der hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evigt liv. Den, der tjener mig, skal følge mig, og hvor jeg er, dér skal også min tjener være. Den, der tjener mig, ham skal Faderen ære.
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne time? Nej, det er derfor, jeg er nået til denne time. Fader, herliggør dit navn!" Da lød der en røst fra himlen: "Jeg har herliggjort det, og jeg vil atter herliggøre det." Folkeskaren, som stod der og hørte det, sagde, at det var torden. Andre sagde: "En engel talte til ham." Jesus sagde til dem: "Den røst lød ikke for min skyld, men for jeres skyld. Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig." Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.
Folkekirkens Alterbog ’92 lader epistlen begynde med v. 25.
|
