5. søndag efter helligtrekonger (1. tekstrække)
Introitus
Alle skal kaste sig ned for ham.
Zion skal høre det og glæde sig,
Judas døtre skal fryde sig (Sl 97,7-8)
Herren er konge! Jorden skal juble,
de mange fjerne øer skal glæde sig (Sl 97,1)
Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden,
som i begyndelsen, så nu og altid, og i al evighed. Amen.Kollekt
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig,
fordi du har sået den gode sæd, dit hellige ord, i vore hjerter.
Vi beder dig:
Lad ved din Helligånd denne sæd gro og bære frugt hos os
og vogt os imod den onde fjende, for at han ikke skal så ukrudt deri.
Vogt os for falsk sikkerhed (*1) og hjælp os i al nød og fristelse, indtil vi bliver til evig tid salige
ved din Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.*1: Folkekirkens Alterbog 1992 tilføjer: hold vor gudsfrygt vågen.
Læsning fra Det gamle Testamente: Prædikerens Bog 8,9-15
Alt dette har jeg set, og jeg har lagt mærke til alt det, der sker under solen: Til tider hersker det ene menneske over det andet til ulykke for det. Jeg har også set, at uretfærdige bliver begravet og stedt til hvile, mens de, der har handlet rigtigt, må færdes langt fra det hellige sted og bliver glemt i byen. Også det er tomhed! Fordi der ikke hurtigt fældes dom over den onde handling, er menneskers hjerte fuldt af lyst til at handle ondt. For en synder kan handle ondt hundrede gange og dog leve længe. Men jeg må også erkende, at det kan gå dem godt, som frygter Gud, fordi de frygter ham, og at det ikke går den uretfærdige godt, så han kun lever kort ligesom skyggen, fordi han ikke frygter Gud.
Der er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed!
Da priste jeg glæden, for intet under solen er bedre for mennesket end at spise og drikke og være glad. Det kan ledsage mennesket i dets slid alle de levedage, Gud har givet det under solen.
Epistel: Kolossenserbrevet 3,12-17
Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I jo kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemlige. Lad Kristi ord bo i rigt mål hos jer. Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud. Hvad I end gør i ord eller gerning, gør det alt sammen i Herren Jesu navn, og sig Gud Fader tak ved ham!
Evangelium: Matthæusevangeliet 13,24-30
Han fortalte dem en anden lignelse: "Himmeriget ligner en mand, der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt i hveden og gik sin vej. Da kornet skød op og satte kerne, kom også ukrudtet frem. Husbondens folk kom så og spurgte: Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor kommer da ukrudtet fra? Han svarede: Det har en fjende gjort. Folkene spørger ham så: Vil du have, at vi skal gå ud og luge det væk? Han svarer dem: Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro side om side indtil høsten. Ved høsttid vil jeg så sige til høstfolkene: Tag først ukrudtet fra og bind det i knipper, så det kan brændes, men saml hveden i min lade."
