Forside www.vivit.dk

Sommerlejr 17
Oversigt
Søgemaskine

REFORMATIONEN 2:
”Det afgørende spørgsmål i Bibelen, på Luthers tid og i dag”

Mandag 17. juli 2017 på sommerlejren. Leif G. Jensen

1. De mange spørgsmål i livet

Vigtige spørgsmål. Vigtigt at prioritere. Vi forsøger så godt vi kan. Men vi kan miste overblikket og gå fejl.

 

2. Hovedspørgsmålet: ”Hvordan bliver en synder frelst?” ”Hvordan får jeg en nådig Gud?”

Hovedspørgsmålet siden syndefaldet. Igennem hele Bibelen. Og igennem hele kirkens historie. Det beskrives og besvares i ”Nu fryde sig hver kristenmand” (SYNGES og forklares vers for vers).

Hovedsagen kan overskygges af tusind andre vigtige spørgsmål. Hovedsagen kan helt fornægtes, når man ikke længere kender Gud og sig selv. Da spørger man efter alt muligt andet.

 

3. 95 teser - et vendepunkt

Luther satte fokus på, hvad omvendelse er, og hvad der er Kirkens sande skat: * de fattige – og * evangeliet om syndernes forladelse til de skyldige.

UDDRAG:

Tese 1. Da vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: ”Gør bod” osv., ville han, at hele de troendes liv skulle være en bod.

Tese 27-28: De prædiker menneskelære, som hævder, at straks pengene klinger i bøtten, flyver sjælen ud af Skærsilden. Det er sandt, at når pengene klinger i bøtten, så kan profitten og havesygen øges. Men kirkens forbønner beror alene på Guds vilje.

Tese 36-38: Enhver kristen, der i sandhed er sønderknust, har fuld syndsfor­ladelse fra straffen og skylden. Og den bør gives ham også uden afladsbreve. Enhver sand kristen, hvad enten han lever eller er død, har delagtighed i alle Kristi og kirkens goder, og de gives ham af Gud også uden afladsbreve. Dog er pavens tilgivelse og fællesskabet med ham på ingen måde at foragte, fordi man som sagt får en erklæring om den guddommelige tilgivelse.

Tese 43. De kristne bør belæres om, at hvis man giver til den fattige eller låner til en trængende, så handler man bedre, end hvis man køber aflad. 

Tese 59-63. Den hellige Laurentius sagde, at kirkens skatte var kirkens fattige. … Uden at gå for vidt kan vi sige, at skatten er kirkens nøgler (der er givet ved Kristi fortjeneste). ... Kirkens sande skat er det højhellige evangelium om Guds ære og nåde. Men denne skat er logisk nok meget hadet, da den gør de første til de sidste. 

Tese 86. Og når nu paven i dag har rigdomme, der er større end de allerrigestes, hvorfor bygger han så ikke bare denne ene kirke, Peters-kirken, for sine egne penge frem for at bruge de fattiges penge?

Den romersk-katolske kirke var fuld af misbrug, som fyldte mennesker med uro og forførte dem til afgudsdyrkelse og vantro. Reformationen var et opgør med misbrugene og førte mennesker tilbage til Guds NÅDE i Jesus Kristus til frelsen – ikke ved gerninger - men ved Evangeliets budskab om Jesus Kristus. De 95 teser blev et vendepunkt. Pegede på hovedsagen - og på Guds svar i evangeliet!

 

4. Retfærdiggørelsen – alene af nåde - alene ved Kristus - alene ved Skriften - alene ved troen

a. Den bagved liggende NÅDE i Guds hjerte

Nåden er Guds hjertes holdning til os – hans barmhjertige sindelag, som er årsag til alt, hvad han gør for os:

Filipperbrevet 1,2: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. 1,7: Fælles om nåden. 4,13: Herren Jesu Kristi nåde være med jeres ånd!

Efeserbrevet 4,4-9: Men i sin rige barmhjertighed og på grund af den store kærlighed, han elskede os med, gjorde Gud os, der var døde i vore overtrædelser, levende med Kristus – af nåde er I frelst – og han oprejste os sammen med ham og satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus, for i de kommende tidsaldre at vise sin overstrømmende rige nåde og sin godhed mod os i Kristus Jesus. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af. For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.

NÅDEN ER IKKE EN FRELSENDE KRAFT, VI NU FÅR SOM EN KRAFT, VI SKAL BRUGE TIL VOR FRELSE, SÅ VI FRELSES, HVIS VI BRUGER DEN GODT NOK! Det havde været Luthers forståelse og kamp som munk. Og den lykkedes ikke! Men da opdagede han, at Guds retfærdighed åbenbares i Evangeliet! Romerbrevet 3,21ff

 b. Den aktive NÅDE i Kristus

Men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere (Rom 5,6).

Fil 2,6-8: han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud, men gav afkald på det, tog en tjeners skikkelse på og blev mennesker lig; og da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors.

ÅRSAGEN TIL AT VI FOR GUDS DOMSTOL KAN ERKLÆRES RETFÆRDIGE ER ikke vore gerninger, men KRISTI gerninger. KRISTI STEDFORTRÆDENDE DØD – ER DEN AKTIVE ÅRSAG: Herved har jeg fortjent at blive kaldt retfærdig. Uddybning: 2 Kor 5,21 og 1 Joh 2,2 og 4,10.

PÅ GRUND AF GUDS VELBEHAG OG NÅDIGE SINDELAG TIL OS SENDTE HAN SIN SØN. JESUS, GUDS SØN, LEVEDE DET LIV, VI SKULLE HAVE LEVET OG PÅTOG SIG STEDFORTRÆDENDE VOR STRAF. Kristus, der har gjort, hvad der skal gøres, for at vi kan blive retfærdiggjort. ALT.

c. De virksomme NÅDE-midler i Ordet og Sakramenterne

Måden Gud når den enkelte med denne frelse på, er Evangeliet som hørbart og synligt ord. Talt, skrevet og synliggjort ved sakramenterne.

Eksempler fra Filippi:
ApG 16,11-15: Purpurkræmmersken Lydia: … lyttede til alle Paulus’ ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. Da hun og hendes husstand var blevet døbt …

ApG 16,31-34: Fangevogteren i Filippi: … ”I gode herre, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?” De svarede: ”Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.” De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. I den sene nattetime … blev han selv og alle i hans hus døbt .. og jublede over at være kommet til tro på Gud.

ORDET OM NÅDEN KALDER OS TILBAGE TIL GUD, GIVER OS TILGIVELSE OG FÆLLESSKAB. DEN RETFÆRDIGHED, KRISTUS VANDT TIL OS PÅ KORSET, BLIVER GIVET TIL OS I NÅDEMIDLERNE. OG DE VÆKKER OS TIL LIVE OG HOLDER OS I LIVE.

 

5. Eksempler fra vor lutherske bekendelse fra 1530

Artikel 1: Om Gud
Menighederne hos os lærer i fuld enstemmighed, at bestemmelsen fra den nikænske synode om det guddommelige væsensenhed og de tre personer er sand og bør tros uden enhver tvivl. … Og dog er der tre personer, af samme væsen og magt og lige evige: Fader, Søn og Helligånd. ...

Artikel 2: Om synden
Ligeledes lærer de, at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på naturlig måde, med synd, det vil sige: uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær, [og de lærer] at denne arvede sygdom eller last er virkelig synd, der og så nu for dømmer dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd, og pådrager dem evig død.

Artikel 3: Om Kristus
Ligeledes lærer de, at Ordet, det vil sige Guds søn, har antaget menneskelig natur i den salige Jomfru Marias moderskød, så at der er to naturer, en guddommelig og en menneskelig , men uadskilleligt forenet i personens enhed: en Kristus, sand Gud og sandt menneske, født af Jomfru Maria, som virkelig har lidt, er korsfæstet, død og begravet, for at han kunne forsone Faderen med os og være et offer ikke bare for arvesynden, men også for alle mennes­kenes syndige handlinger . Den samme Kristus nedsteg til helvedet og opstod vir­keligt på den tredje dag , dernæst for han til himmels for at tage sæde ved Faderens højre hånd, og styre og herske bestandigt over alle skabnin­ger og helliggøre dem, der tror på ham, ved at sende Helligånden i deres hjerter, som styrer, trøster og levendegør dem og forsvarer dem mod djævelen og syndens magt. Den samme Kristus vil engang komme igen for at døm­me levende og døde osv. i henhold til Den apostolske Trosbekendelse.

Artikel 4: Om retfærdiggørelsen
Ligeledes lærer de, at mennesker ikke kan retfærdiggøres over for Gud ved egne kræf­ter, fortjenester eller gerninger, men at de ret­færdiggøres af nåde for Kristi skyld ved troen, når de tror , at de tages til nåde, og at synderne tilgives for Kristi skyld, han, som ved sin død har gjort fyldest for vore synder. Denne tro anser Gud for retfærdig­hed over for sig . (Paulus' Brev til Romerne, kapitel 3 og 4).

Artikel 5: Om det kirkelige embede
For at vi skal nå til denne tro, er der indstiftet et embede til at forkynde evangeliet og række sakramenterne. For ved ord og sakramenter som midler gives Helligånden, der - hvor og når Gud vil - virker troen i dem, der hører evangeliet: at Gud ikke for vore fortjenesters skyld, men for Kristi skyld retfærdiggør dem, der tror, at de tages til nåde for Kristi skyld. »For at vi ved troen kunne få Ånden, som var forjæt­tet os«, Gal. 3,14. De fordømmer gendøbere og andre, der mener, at Helligånden kommer til menne­sker ved deres egne forberedelser og ger­ninger uden det ydre ord.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 21.07.2015. post@vivit.dk