Tilbage til prædiken-oversigtNår Menneskesønnen kommer ...

Sidste søndag i kirkeråret, 22. november 2015 i Aarhus. Leif G. Jensen
Salmer: 395, Salme 130, Alt mit håb satte jeg til Gud, 614, Jeg løfter op til Gud min sang, 430, 189.

Matthæus 25,31-46
"Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed og alle englene med ham, da skal han tage sæde på sin herligheds trone. Og alle folkeslagene skal samles foran ham, og han skal skille dem, som en hyrde skiller fårene fra bukkene; fårene skal han stille ved sin højre side og bukkene ved sin venstre. Da skal kongen sige til dem ved sin højre side: Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Da skal han også sige til dem ved sin venstre side: Gå bort fra mig, I forbandede, til den evige ild, som er bestemt for Djævelen og hans engle. For jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. Da skal også de sige til ham: Herre, hvornår så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel, uden at vi hjalp dig? Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv".

I. MENNESKESØNNEN

1. Jesus siger ikke ”hvis”, men ”når” dommedag kommer. Der kommer en dommedag. Lige så sikkert som Guds Søn blev menneske, lige så sikkert kommer han igen som dommer og frelser. Han kom første gang julenat og blev lagt i en krybbe. Hyrderne hørte at han var hele folkets frelser. Og de fandt ham i krybben. Den gamle Simeon tog ham i sine arme og fortalte, at alle folkeslag skulle se ham sin deres frelser. Han trådte frem som 12-årig og igen, da han var omkring 30 år. Han levede som en fattig lærer, og dog gjorde han mange rige. Han hentede al sin rigdom hos sin Far i himlen og delte den med mennesker.

2. Han gjorde selv det, han fortæller om fra sin herligheds trone: ... af mennesker var sultne, og han gav noget at spise; at mennesker var trøstige, og han gav dem noget at drikke; at mennesker var fremmede, og han tog imod dem; at mennesker var nøgne, og han gav dem tøj; at mennesker var syge, og han tog sig af dem; at mennesker var i fængsel, og han besøgte dem. Jesus, som engang skal dømme levende og døde, samlede sine disciple og lærte om Guds rige. Han sendte dem ud for at forkynde evangeliet, så Guds rige kunne bygges og vokse blandt mennesker. Og da skete underet: Når de tjente ham og hjalp mennesker, var det Jesus, de hjalp. For han havde som Menneskesøn forenet sig så nært med vores menneskelige natur, at vi var blevet hans brødre. Som der står i Hebræerbrevet: ”Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig overfor Gud, for at blive en barmhjertig ypperste­præst, der kunne sone folkets synder.” (Hebr 2,17).

3. De, som hjælper en af hans mindste brødre, hjælper selveste dommeren, Menneskesønnen, Jesus! ”Mindste” betyder de ringeste, fattigste og mindst indbydende. ”Brødre” betyder dem, som tror på ham. Men vel også dem, som han kom for at give troen til frelse, og dermed ethvert menneske. Derfor kan man sige, at hvis man hjælper et menneske, hjælper man Jesus! Vi siger det jo også nogle gange sådan. F.eks.: Det, du har gjort mod min mor, det har du gjort mod mig. Tak, at du tog dig af hende. Du gjorde det for mig, når du gjorde det for hende.

4. Er det ikke en kæmpe motivation til at gå på arbejde og gøre noget for andre? Ikke kun for at tjene penge, men for at tjene vores næste! Den kristne buschauffør i linje 6A, tjener ikke kun penge, men tjener passagerer. Han kører for dem. Måske du skulle blive buschauffør? Men det gælder også på dit studie. Du er jo ikke kun i gang med at forberede din karriere, men at forberede at tjene mennesker. Og se lige, hvem dem, du spiser sam­men med i kantinen, ligner. De ligner Menne­ske­sønnen, Jesus! Guds søn blev menneske for at frelse alle dem i bussen, i supermarkedet, damen ved kassen, dem, som sætter varer på hylderne, dine medstu­de­rende, dine naboer, dem, som kører i bilen foran dig, og fodgængeren. Jesus blev bror til dem på plejehjemmet, hvor du arbejder, og til de poli­tikere, som du er uenig med. Og han blev menne­ske og voksede op i en familie, ligesom du er med i en familie. Se, hvor kostbar dine kære er for ham. Det er også kostbart for dig at have en mor og far, nogle søstre og brødre. Også de gamle i slægten. Dem alle.

II. HØJRE SIDE

5. Menneskesønnen kommer igen som dommer på dagen, hvor tiden blive til evighed. Og nu fortæller han, hvad der sker: Han skal skille fårene fra bukkene. Mennesker vil blive delt i to grupper – på højre og venstre side. Hvem er så dem på den højre side? Det er dem, han siger til: ”Kom, I som er min faders velsignede. Og tag det rige i arv, som er bestemt for jer siden verden blev grundlagt.” * Han siger ”KOM”. De kendte det ord. Han havde sagt: Kom til mig, alle I som er trætte og bærer tunge byrder (Matt 11,28). Kom. Følg mig! * Og han beskriver dem som ”hans faders velsignede”. Velsignede betyder, at de har modtaget alt godt fra ham. De er, hvad de er, på grund af Gud fader. Ikke fordi de var gode mennesker, men fordi de blev velsignet. * Og arv det rige. En arv er er noget man får, fordi man er i familie med den, man arver, og fordi den, der ejede det, døde. Ikke fordi man fortjente det. Sådan får vi evig salighed. Sådan bliver vi frelst. Det er noget, vi arver, fordi Jesus, som ejede det, døde og gav os det som arv. Testamentet er oprettet ved hans blod. Frelsen er ufortjent. En gave! * Som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt. Ikke kun nåde, men også fastlagt for længe siden før du kunne gøre noget som helst. Han nævner ikke noget af det, vi har gjort. Grunden til frelsen findes nemlig ikke i dem på den højre side. Årsagen er Velsignelsen, arven, og bestemmelsen hos Gud.

6. Og nu kommer så forklarelsesgrunden. Jesus siger ”for”. Han viser os, at dem på den højre var velsignede og arvinger. Man kan se det på den måde, de levede på. Det, han fortæller, er ikke årsagen til frelsen, men det viser, at du har den frelsende tro. Der er et meget tydeligt eksempel på forskellen mellem årsagen til noget – og så måden, man ser det på, altså årsagsgrunden og forklarelsesgrunden. Det er i Lukas’ beretning om en kvinde, Jesus har tilgivet. Jesus siger om hende: ”Hendes mange synder er tilgivet , siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt.” Er hendes synder tilgivet hende, fordi hun har elsket meget? Ja. Men sådan forstået, at man kan se det på, at hun elsker meget! Han forklarer jo: Den som har fået meget tilgivet elsker meget. Det er tilgivelsen som er årsagen til at hun er tilgivet! Og det er hendes kærlighed, som viser, at hun har taget imod tilgivelsen. Hun har fået meget tilgivet, fordi hun elsker meget. Man ser at hun er tilgivet på hendes store kærlighed.

7. Sådan er det med det lille ord ”for” i vores tekst. ÅRSAGEN til frelse har Jesus jo nævnt forinden: At de er velsignede, og at det var bestemt, før verden blev grundlagt. Årsagen er Guds godhed og nåde og bestemmelse forud. Og deres gerninger bevidner, at de var blevet velsignet. At de troede, blev tydeligt, fordi de gav den nøgne klæder, besøgte den fængslede, tog sig af den ensomme osv. Og de skal svare: Hvornår og hvor gjorde vi det? De gjorde det jo ikke for at opnå noget, men fordi det bare lå lige for, og fordi de levede i tro på Gud Fader, der var deres Skaber og frelser. Sådan må du også bare vandre i de gode gerninger, Gud lægger til rette, og spekuler ikke over det. Bare gå. Gå i tro. Der er ikke grænser for, hvad Gud vil bruge dig til! Tjen Gud og tjen din næste!

III. VENSTRE SIDE

8. Men vi får også at vide, hvem der er på den venstre sideer, nemlig dem, som vil gå fortabt. Han siger: ”Gå bort til den evige ild som er beredt for djævelen og hans engle.” Fortabelsen er evig. Den er frygtelig. Men læg mærke til, at fortabelsen ikke var planlagt for menneskene. Ikke for et eneste. Alligevel er det så svært for os at acceptere. Men det er altid svært for den dømte at acceptere sin dom. Dog bliver det, som dommeren siger.

9. Men der ligger en ufattelig stor hjælp i at se , hvor tung dommen var for Menneskesønnen selv. I Matt 20 siger han: ”Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange” (20,28). Han gav sit liv. Og gå et kapitel frem til 26,27: Og han tog et bæger, takkede, gav dm det og sagde: ”Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til synderens forladelse.” Og i 27,46 råber han på korset: ”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Her har du din dommer. Han blev selv dømt. Han led straffen for alle dine svigt, når du tjente dig selv, når du svigtede dine studiekamme­rater, dine børn, dine forældre, din nabo, din kone, dine brødre og søstre og den fattige og svage. Han blev ofret og døde for dig!

10. De på den venstre side går fortabt. Hvorfor? Hvad er der galt i deres liv? Man ser det af ”mangellisten”: Jeg var sulten, og I gav mig ikke noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig ikke noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog ikke imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig ikke tøj, jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig. … Hvad I ikke har gjort mod en af mine mindste brødre, har I heller ikke gjort mod mig. De troede ikke på Jesus. De anerkendte ikke deres medmennesker. De troede ikke på deres Frelser og redningsmand, Menne­skesønnen. De forkastede ham ved ringeagt. Og de kan ikke indse det, heller ikke nu. – Men vore synder er så forfærdelige, at det får konsekvenser. Jesus siger: De får evig straf! Men de andre – på højre side - får evigt liv. 

11. Så må vi vende os til Menneskesønnen, Jesus, og høre, at han i evangeliet siger: Kom til mig! Kom alle I som er trætte og bærer tunge byrder. Og jeg vil give jer hvile. Det giver han dig lige nu, fordi han er Menneskesønnen, din bror! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 22.11.2015. post@vivit.dk