Våg derfor!

Prædiken på 2. søndag i advent 2003 i Gratiakirken i Århus ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 62 - 286 - 234 - 73 - 72

Matthæusevangeliet 25,1-13

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

I dette evangelium kræves det af os at våge og vente på Herrens komme til enhver tid.: Våg derfor, for i kender hverken dagen eller timen.

I kender ikke dagen eller timen

Men hvorfor fortæller han os ikke bare, hvilken dag det bliver, så vi kan være rede dén dag. Så kunne vi få tid til meget andet de andre dage i stedet for at skulle gå og forberede os på dommedag hele tiden. Er det ikke uproduktivt? Det gælder jo i så mange andre forhold. Når du inviterer gæster og skal stå klar med aftensmad. Når du studerer og skal til eksamen. Vi har brug for at vide, hvornår det er.

Sådan kan det være nærliggende at tænke, at vi på den ene side har det almindelige jordiske liv, som skal leves så godt som muligt. Og på den anden side er der troens liv, som jo heller ikke må forsømmes. Men Jesus står fast og siger: Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen. Han kommer uventet. Og sådan skal vi have det. Det gør os ikke uproduktive, at vi hver dag skal vente på Herrens komme. Jesus har forud for vor tekst sagt hvorfor: "Men er det en dårlig tjener, der siger som så: Min herre lader vente på sig! og derpå giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre. (Matt 24,48-49). Lever på beregning, udnytter tiden til egen fordel (som man kalder det - men det er til egen ulykke), udnytter penge, kræfter og andre mennesker til egen fordel. Hvor ville det være bekvemt, hvis man kunne nå at få ryddet op, inden han kom, så man ikke skulle blive overrasket midt i alt svineriet, svineriet fra fjernsynet, fra vennerne og fra en selv.

Men hvorfor fortæller han ikke alligevel forud, hvad dag han kommer. Skal vi gå her og holde kaffen varm hver eneste dag? Fordi livet med Herren er totalt. Det er et samliv, som er mere nært end ægteskabet. Det er at leve i forventning hver dag med henblik på den dag, der kommer og med henblik på den evighed, der snart afløser tiden.

Vi har netop brug for at leve i denne forventning. Det er en grundsten og et kendetegn på sand kristendom og ægte kærlighed. Jesus sammenligner himmeriget med ti brudepiger, der skal til bryllup!

Tåbelige og kloge kristne

Himmeriget er et rige, hvor Jesus Kristus er konge, og hvor der prædikes til tro, kærlighed med håb. Når der prædikes om Jesus Kristus, er der nogle, som tager imod og tror det med hjertet. De tror ordet, gør gode gerninger og lader deres lamper lyse for verden. For de har olie, og de har nok af den: dvs. tro og kærlighed. Det er de kloge brudepiger. Men der er også nogle, som hører og bruger evangeliet forkert. Troen er forkert hos dem. De er sikre og tænker, at man altid kan købe sig til noget kristendom. Jesus kalder dem for tåbelige.

Indenfor den kristne menighed, findes disse to slags kristne. For der, hvor evangeliet og Guds ord forkyndes, findes disse to grupper. Begge grupper er "brudepiger". I det ydre er der ingen forskel på dem. Og dog: Der er olien til forskel. De tåbelige kender ikke til frygt og vagtsomhed. De vil gerne tage imod glæden, vil gerne til bryllup, men olie har de ikke.

Når brudgommen kommer - Herren Jesus Kristus - på den yderste dag, da vil kun nogle af jomfruerne gå med ham ind til glæden. Det vil være ligesom på Noas tid: Kun otte mennesker gik med ind i arken og blev frelst. Sådan vil det gå på Kristi genkomsts dag. De tåbelige er dem, som har nok i sig selv ... uden olie. De andre har olien. Den er deres kendetegn. Brudepiger skulle med deres olielampers lys  herliggøre brudgom og brud, når brudgommen kom. Og de skulle følges med brudgommen ind til brylluppet. Olien er det fra Gud, som giver lys, det, som herliggør brudgommen, Jesus. Olien er Ordet om ham, som tænder troen i hjertet.

Olien er det afgørende i lignelsen. Hvor der ikke er olie, er der intet lys. Hvordan du ellers selv er, hvad du har på, og hvordan du har levet, det nytter alt sammen intet, hvis ikke du har Guds ord i hjertet. Alt afhænger af, om lampen kan lyse. De tåbelige brudepiger kom senere og bankede på. Men brudgommen sagde: "Jeg kender jer ikke!" At være kristen er at være kendt af Kristus og at kende Kristus. Det går ikke at leve på beregning, så vi giver Kristus lidt plads i fritiden, i alderdommen eller nogle få dage om året i kirken. Troen på Kristus omfatter hele livet og hele vores tid. Det er totalt. Og kendetegnet er olien i lampen, Guds ord i hjertet.

Det kommer som et chok for de tåbelige piger. Det havde de ikke forventet. Det vil blive en forfærdelig dom, ligesom på Noas tid. Vi må ikke sove og være sikre i os selv. Derimod skal vi være rede og klar hver dag.

Tilgivelse og kors

Jesus fortæller i lignelsen, at de alle faldt i søvn, både de kloge og tåbelige. Det kan sige os, at sande kristne også synder og undlader at våge. Men Gud forbarmer sig over syndere i sit rige, hvis de bare erkender synden og åbner sig for ham. Synden vil blive hos os så længe vi er her i livet. Men har vi olie - dvs. Guds ord - så er alt vel.

I en prædiken over denne tekst, nævner Martin Luther, at olien virker tilgivelse og at Gud lader en kristen komme ud for lidelse og kors.

Tilgivelse: Det første er, at Gud tilgiver os vore synder, så længe vi er her i livet. Når vi beder Gud, vil han tilgive os vore synder: Mine børn, dette skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder (1 Joh 2,1-2). Og Jesus siger, at vi må bede om tilgivelse: I skal bede således: Vor Fader! ... Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere! (Matt 6,12). Tror vi på Kristus, da har vi tilgivelse og frelse. Denne tillid er forskellen mellem den kloge og den tåbelige brudepige.

De tåbelige, dvs. de falske kristne, dæmper og dysser ned. De siger: "Bare rolig. Gud er kærlig. Vi har vel lov at leve og være her." Men "bare rolig" er ikke noget, en kristen siger til Gud eller til andre, og heller ikke til sig selv. For tilgivelse og frelse er ikke noget, vi kontrollerer og styrer.

Det ved de kloge, dvs. de sande kristne. De indrømmer og siger: "Vi har ikke det store overblik, men er i venteposition, vi er modtagere. Vi venter på, at Kristus kommer og siger: Fred være med jer! Vi venter på, at han tilgiver os vore synder." De stoler på Kristus. Og denne tillid er det første kendetegn for disse kloge jomfruer.

Kors og lidelse: Det næste er, at Kristus renser sine troende ved kors og lidelser. Syndernes forladelse og renselse fra synden er nemlig ét og det samme. Det ene sker ikke uden det andet. Og det gør Gud. Det er en livslang proces, som fortsætter og fortsætter.

De tåbelige kræver et lykkeligt liv her og nu: et liv uden lidelser, uden forsagelse og uden afsavn. Det må vel være Guds opgave at give dem sådan et liv. Det må også være meningen med kristendommen. Kristus må da hjælpe os til at blive lykkelige. Hvad skulle vi ellers bruge ham til. Derfor strømmer mennesker også til, når kirken lover rigdom, helbred, succes. Og kirken fyldes af tåbelige jomfruer, som regner sig for kristne, men ikke er det, fordi de ikke kender Kristus og hans kors.

Men hvordan gør Kristus med sine kære disciple? Han siger: "Følg mig!" Følg mig i tjeneste og i at lide afsavn. Tag mit kors op og bær det! Tag de byrder på jer, som jeg giver jer. For de er gode og gavnlige både for jer selv og for de mennesker, I lever sammen med. (Rom 5,3ff og Fil 3,8ff). Guds løfter i Skriften er den olie, som holder troen tændt også i sådanne vanskelige tider. Ja, ordet lever og blusser netop op i sådanne vanskelige tider. Gud bliver herliggjort i os ved kors og lidelser. Og uden dem når vi aldrig frem til herligheden. Igennem mange trængsler skal vi gå ind i Guds rige (Ap.G. 14,22).

Men alt dette - tilgivelsen og livet under korset - er ikke noget, vi selv kan arrangere, når vi får tid og lyst. Eller sagt med ord fra lignelsen: Købman­den har ikke åbent, når vi synes, at det er tid til at handle. Men der er åbent i dag ... i nådetiden. Sådan herliggøres Jesus gennem os: Gennem tilgivelsen, og når vi tålmodigt bærer kors og lidelser.

Ligegyldighed eller lovsang

I den kristne menighed er nogle dovne og misbruger Guds nåde til ladhed og ligegyldighed. De tænker som så: ”Hvis mine synder bliver forladt af nåde, så behøver jeg ikke at foretage mig noget.” De misbruger tilgivelsen. Andre mener, at tilgivelsen er for ringe og for letkøbt. De vil være mere sikre og forsøger fromhed og tegn i deres eget liv at nå frem til en bedre kristendom, end de andre har. Men sandheden er, at Kristus med sit liv, sin lidelse, død og opstandelse for os, fylder olielampen med alt, hvad vi behøver. Her er det hele. Øs flittigt af denne oliekande og saml dig et godt forråd. Da har du rigeligt til at tilgive din næste med, og også lys og glæde til at møde lidelse og modgang med.

Det er den ære, han vil have, når han kommer som brudgom: At vi synger om hans kærlighed til os, om hans tilgivelse, om hans nåde, om hans vej og om hans kors. Og den sang skal lyde dybt ind i evighedens herlighed. Vi hører den på forskud i Johannes' Åbenbaring: Og de sang en ny sang: Du er værdig til at få bogen og bryde dens segl, for du blev slagtet, og du købte med dit blod mennesker til Gud af alle stammer og tungemål, folk og folkeslag (Åb 5,9).

Herren kommer! Lad os stå op af søvne og lade lyset fra hans olie give ham ære. Amen.

Bøn

Herre Jesus Kristus! Dig ske tak, at du har sagt, hvordan vore hjerter skal smykkes og beredes for at tage imod dig. Tak, at du gør det ved dit evangelium, og også selv har fornyet det i ordet i dag. Tak for tilgivelsen, syndernes forladelse. Tak for renselse ved tilgivelsen. Hjælp os til at bære kors og lidelse med tålmodighed. Skab lovsangen i vore hjerter. Amen.