I virkeligheden

Prædiken på 2. søndag i advent (I) i Gratiakirken, Århus, ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: 62v1 - 73 - 234 - 232 - 62v2-6

Matthæusevangeliet 25,1-13

Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen. Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander. Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn. Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham! Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand. Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud. Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv. Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket. Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind! Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, jeg kender jer ikke. Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.

Nåde være med jer, og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus!

Lyst i en ønskeverden

Mere fællesskab, mere hygge, flere indkøb og gode gaver. Det kendetegner december måned. Vi har lyst til meget, så meget som muligt. Og muligheden for at få, hvad man har lyst til, er til stede. "Lån 30.000 kroner på 15 minutter!" opfordrer BG-bank. Og "gør hvad du vil!" lyder det fra Acceptcard. Men der kommer en dag, hvor man skal betale det tilbage. Selv om du måske kunne have lyst til at købe større ind, end du har råd til, gør du det ikke. Lysten forsvinder, når du tænker dig om. Lyst og vilje styres af virkeligheden. Når vi kan skelne mellem virkeligheden og ønskeverdenen, siger vi nej tak med overbevisning der, hvor vi ellers let kunne fristes til at sige: "Ja, hvorfor ikke?" Det er vigtigt at kunne skelne mellem ønskeverden og virkelighed - ikke blot i december, men hele året.

I virkeligheden er der en regnskabsdag

Det liv, du lever, har en begyndelse og en afslutning. Det er VIRKELIGHEDEN. Du blev engang til, og din tid slutter en dag.

Det, vi gør her i livet, har konsekvenser både i livet og i evigheden. De julehjerter, vi klipper skævt, kan vi ganske vist kassere. Men det menneskehjerte, som er klippet i stykker af svigt og snyd, kan ikke bare kasseres. Den ægte kærlighed kasserer ikke og tænker ikke: "Skidt med det menneskehjerte. Jeg finder nok et andet, som jeg kan være noget for en anden gang."

Derfor er det ikke lige meget! Det er ikke lige meget, hvordan vi er mod vore børn. Det er ikke lige meget, hvordan vi er mod vore forældre. Det gælder ikke om, at vi selv får en god oplevelse til jul. Det er ikke lige meget, hvad Gud, vor Skaber, vil med os her i livet. Kristus kommer igen for at dømme levende og døde. Det er virkeligheden!

2. søndag i advent bliver vi mindet om det. Jesu synlige genkomst eller vores dødsdag - hvis vi dør før hans 2. komme - bliver vores regnskabsdag. Det er ikke sagt som en trussel, der skal få os til at opføre os anderledes. Det er ganske enkelt virkeligheden. Vi bekender det med ordene i trosbekendelsen: "Hvorfra han skal komme at dømme levende og døde."

Gud, som har givet os livet, har givet os det i kærlighed og til kærlighed. Der findes intet andet liv. Det er livet. Derfor er det også fyldt med godt ansvar. Ansvar for hinanden. Ansvar for andre. Derfor skal vi også svare, ansvare, svare på, hvordan vi har levet: Svare på den lidelse, som vi forvoldte overfor andre; svare for, hvordan vi brugte livet. Det er ikke en tom trussel. Det er virkeligheden.

Jesu genkomst - glædens dag

Jesus sammenligner sin genkomst med et bryllup, altså noget glædeligt og herligt. Det er ikke i sig selv dom og trussel, at han kommer igen. Det er glæde og forventning. Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.

Kærligheden og livet vender tilbage synligt: Han, som blev født julenat, og som bragte kærligheden ind i vores verden, kommer igen. Du vil stå ansigt til ansigt overfor ham, som gik ind i lidelsen, smerten og døden her i verden. Han, som så ind i skænderiet og tog skylden i jeres ægteskab og familie på sig, han kommer synligt igen. Han har sagt os, hvilke konsekvenser det har at forkaste den ægte kærlighed og sætte sig selv øverst over andre. Han har taget konsekvenserne på sig ved at dø på korset for vore synder. Han kommer igen anden gang. Det er virkeligheden om vores tid. Den får sin afslutning, når han kommer synligt igen.

Kan denne virkelighed ikke indvirke på vores liv allerede i dag? Kan den ikke ændre på, hvad vi har lyst til? Kan det ikke skabe en vilje til at gøre noget andet, end vi ellers ville have gjort?

Når man får at vide, "det må du ikke", skaber det ofte trods både hos børn og voksne. Men hvis du er blevet forelsket, gør du en masse anderledes end tidligere. Og hvorfor? Fordi du er forelsket. Fordi du tænker dit liv ud fra den, som du er forelsket i. Du vil gerne gøre det godt for ham eller hende. Eller hvis du har fået en rigtig god ven, da ændrer det ved interesser og lyst. Når andre spørger: "Hvad er der sket?" er svaret: "Han har fået en ny ven!" "Hun er blevet forelsket!" Det er forklaring nok. "Nå, så forstår jeg det bedre ..."

Sådan er det med fællesskabet og kærligheden. Den giver ny lyst og ny vilje. Den vender livet, så det handler om den anden. Og du kan være helt sikker på, at pigen er hjemme, hvis hendes kæreste har lovet at komme. Hun er klar og ligger ikke og roder med sine kæledyr eller har værelset fyldt med dårlig lugt af sure strømper og kedelige ugeblade, som hun ved, at han foragter.

Kristne sammenlignes med brudejomfruer. De har en veninde, en meget god veninde, som skal giftes. Og som skik og brug var dengang, hentede brudgommen bruden i hendes forældres hus og førte hende til festsalen. Brudepigerne ventede på brudgommen.

Nogle er tåbelige

Men nu fortælles det: Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge. De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie. De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.

De tåbelige vidste godt, hvad brudepiger skulle, når brudgommen kom. De skulle lyse op i mørket med deres lamper til ære for brud og brudgom. Alligevel havde de ikke olie til lamperne. Og da brudgommen kom, spurgte de, om ikke de nok kunne låne lidt olie hos "de kloge". Men svaret var nej. For da ville der ikke være nok til nogen af dem. Derfor løb de til købmanden. Men for sent. De nåede ikke at komme med til festen. Der blev ikke lukket op, da de bankede på. I stedet blev der sagt: "Jeg kender jer ikke!" De var lukket ude. Udelukket fra glæden. Sammenhængen viser, hvad det handler om: nemlig den evige glæde. Jesus siger her, at det bliver frygteligt at være udelukket på den dag:

Og kast den uduelige tjener ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren (Matt 25,30).

Da skal han svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I ikke har gjort mod en af disse mindste, det har I heller ikke gjort mod mig! Og de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv (Matt 25,45-46).

Det er virkeligheden! Meget kan du fortryde og gøre om i dag. Men den dag, hvor Jesus kommer anden gang, kan livet ikke gøres om. Det kan heller ikke fortrydes, så du får tilgivelse. Det kan du kun få her i nådetiden. Det er virkeligheden.

Sådan er det med hjerter, som klippes i stykker. Dem kan du ikke kassere, men du kan bede om tilgivelse. Sådan er det også med konto-kort. Dem kan du ikke bruge uhæmmet og siden kassere. Du må stå til regnskab for dit forbrug. Ved Jesu genkomst er der kun én ting, der tæller: om din gæld er betalt, om du er klar, og om du er hans. Det eneste afgørende bliver, om du tror på Jesus Kristus, som betalte al din gæld ved at dø på korset.

Nogle er kloge

Hvem er så de kloge? Hvad vil det sige at være klog? Hvem er en kristen, og hvem er det, der er vågen og rede, når han kommer? Er det dem, som har levet et godt liv uden fejl og uden at stifte gæld? Er det dem, som aldrig har klippet et andet hjerte i stykker? Er det dem, som altid parerede ordre og blindt gjorde, hvad der blev sagt?

Nej, det er ikke sådan, man er kristen. Da Jesus kom første gang og vandrede i Galilæa, samlede han sine disciple ved at omvende dem og give dem et liv i tro og tilgivelse. Han kaldte dem ind i efterfølgelse og discipelskab. De fik et liv i kærlighed, fællesskab, tjeneste og bøn. Da han for til himmels, levede de videre sammen i kristne menigheder. De levede af hans fortsatte tilgivelse. De fik tanket nyt håb og ny kærlighed på igen og igen.

Den kloge jomfru er hende, som får tanket på, hende, som går til købmanden og får olie på lampen, så den kan lyse. Det er på den måde, vi får Evangeliet om JESUS i øret og i hjertet. Da kan vi til stadighed kalde på ham og leve i forventning.

Når nogen indbyder: "Skal du ikke med til denne verdens fest? Skal du ikke med i drømmeland? Skal du ikke med til forbrugsfesten, hvor man nyder sig selv så længe festen varer? Har du ikke lyst?" - da svarer den kloge: "Nej tak! Jeg er forelsket til anden side. Jeg har en anden kærlighed. Måske forstår du mig ikke. Og jeg har på en måde også lyst til at gå med dig. Men jeg ved, at den fest, du skal til, er uden hold i virkeligheden. I virkeligheden hører kærligheden og troen sammen. Der er alt for mange hjerter, som bliver kasseret og klippet i stykker ved de uægte fester. Der er alt for meget, som skal repareres og ordnes bagefter. Derfor har jeg ikke lyst."

De kloge brudepiger vidste, hvad de skulle. De vaklede ikke. Og de kom med ind til festen, den evige salighed. Du ved også, hvad du skal, og du behøver ikke at være i tvivl eller at vakle. Vent dig alt godt af Jesus Kristus. Få hældt på troens lampe. Modtag håb og kærlighed fra Guds ord. Gør det i fællesskab med andre kristne. Gør det her i nådetiden. Og gør det hele tiden. Da bliver du bevaret i troen. Og da kan du modstå, når verden vil bedrage dig med sine drømme-tilbud. For du kender virkeligheden. Du kender hans ord. Du ved, at hans ord om trofasthed og kærlighed er holdbart og sandt. Du ved, at han ofte hjalp dig og rejste dig fra nederlag gennem sin tilgivelse.

Derfor må vi være aktive i adventstiden, ligesom de kloge brudepiger havde været det, da der var tid til det. Våg og bed, at I kan være rede, når Menneskesønnen kommer! Amen.