Her er han!

Palmesøndag 2005 i Løsning og Århus mennigheder ved pastor Leif G. Jensen
Salmer: 150 - Jesus det eneste - 73- 68 - 430 - 178

Evangelium: Matthæus 21,1-9

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.
Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

De fleste af os har kun set Jerusalem på billeder: Oliebjerget, den stenede vej, byporten, Zion og byen med palmetræer og oliventræer. De, som selv har været i Jerusalem, kan nok forestille sig begivenhederne palmesøndag bedre end vi andre. Alligevel kom de dog for sent og var ikke med den palmesøndag og påske, hvor det hele skete. Vi må denne palmesøndag se til på afstand.

Men JESUS, som kom til Jerusalem dengang, vil ikke lade os nøjes med så lidt. Han kom til Jerusalem dengang for senere at komme til os alle. Han kender vores daglige busrute, indgangsdør, det sted vi handler og vores arbejdsplads. Og han samler os i menigheden, så også vi kan fejre palmesøndag. Kingo har virkelig grebet det, da han skrev salmen. "Se, hvor nu Jesus træder!" (Gl.DS.150): Her er han som vil løse / hver syndebunden træl. / Her er han, som vil øse / trøst i hver bange sjæl. / Her er han, som vil favne dig med sin kærlighed / Her er han, som vil gavne dig med sin blodig sved.

Se, din konge kommer til dig! Han kommer til dig, som blev konfirmeret forrige år, dig, som blev døbt for 20 år siden, dig, som bor i en by, hvor du nogle gange kan føle dig alene og forladt. Hvem ser dig i hverdagen? Hvem tænker på dig? Og du har jo også gjort dig skyldig i ting, som ikke kan undskyldes, og som du har svært ved at tale med andre om, fordi skammen er for stor, og skylden ikke er til at bære. - Eller du ser dig som en kristen, som næsten kun tror og synger med, når der er mange andre til at bære dig. Ellers er der ikke meget af din tro. Ja, du føler sig som en slags fest-kristen. Men hverdagskristen tør du ikke kalde dig.

Jesus kom den første palmesøndag til en by, som bestod af sådanne vidt forskellige mennesker, ligesom vi er vidt forskellige. Og det lyder til os: Se, din konge kommer til dig!

Men er vi ikke 2000 år for sent på den? Og bor vi ikke 2000 km for langt fra stedet til, at det kan have noget med os at gøre?

Lad os træde ind i teksten sammen - 1) først i den lille landsby Betfage - og 2) dernæst følge med den store skare ind i Jerusalem.

1. FORBEREDELSEN I BETFAGE

Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: "Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage." Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten.

Jesus ser manden med æslerne

Jesus havde ingen mobiltelefon, så han på forhånd kunne forhøre sig, om der var et æsel til leje, og der var ingen kameraer i Betfage, som viste ham gaderne på forhånd. Alligevel så Jesus tydeligt æslet og føllet. Og han så manden, som ejede dem. Han så også sine disciple hilse på manden og hente æslerne. Han så det forud. For Jesus har et guddomsøje. Han ser detaljerne i landsbyen - æsler og mennesker. Han ser også din cykel og jeres bil. Han ved om den mand og kvinde, som bor i dit hus og din lejlighed. Han ved om en mand, som har to æsler - en æsel-hoppe og et æselføl.

Her i den lille by bor er en mand, som vil tjene Herren med sin ejendom. Så snart han hører, at det er Herren, der har brug for dem, siger han "ja". Er det ikke fantastisk! En lille by, en mand og to æsler. En lille by, Løsning, Daugård, Risskov, Viby og Hinnerup. Der bor et menneske som dig. Jesus ser dig og dine æsler, som du stiller til rådighed for ham, når han spørger om lov. Denne lille landsby leverer det vigtigste denne palmesøndag - næst efter kongen selv: Æslerne. Vigtigere end palmegrene og klæder. For æslet, trældyret, er et betydningsfuldt dyr. Det har tjent og hjulpet mange mennesker i deres slidsomme arbejde, både på profeten Zarakias' tid, på Jesu tid og mange andre tider og steder i verden. Se, hvordan Jesus er herre over tid og sted. Alt sker netop sådan, som profeten har sagt flere hundrede år forud.

Ligesom Jesus palmesøndag sagde “gå” til to af sine disciple, sådan sagde han en anden gang "gå!". Det var, da han sendte apostlene ud i verden til alle folkeslag. Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Derfor kan det også blive palmesøndag hos os.

To af Jesu disciple - for vishedens skyld

Det andet er, at Jesus sender to disciple afsted sammen.

Når der kommer en og spørger dig, om han må låne din bil, er det jo ikke sikkert, at du siger ja. Men hvis der kommer to, og hvis de hilser dig fra en tredje, som du kender, og som du holder af, og som du ved har meget brug for bilen, er det jo en anden sag.

Når der står meget på spil, har vi brug for vished. Og da er det godt, ja, nødvendigt, at der er to eller tre, som kan overbevise os om, at "den er god nok". - Sådan gjorde Jesus også, når han udsendte sine disciple for at prædike.
Lukas 10,1: Derefter udpegede Herren tooghalvfjerds andre og sendte dem i forvejen, to og to, til alle de byer og steder, hvor han selv agtede sig hen.

Hvis nogen har et vigtigt budskab til dig, og hvis det endda handler om dig selv, da har du meget brug for at vide, at det er sandt. Det kunne måske gå an at låne sin bil til et tilfældigt menneske. Det er jo dog kun en bil. Men at udlevere sig selv og overgive sig til et andet menneske, det bør man ikke gøre bare for en enkelt nat eller en enkelt uge eller måned. Det får skæbnesvangre følger, hvis vi foretager noget så afgørende på grund af en indskydelse, følelse eller begejstring.
Det gælder også som en grundregel i al lovgivning, at der skal være to eller tre vidner, når der skal træffes en vigtig afgørelse. Og det stammer helt tilbage fra Moseloven, som siger: Det er ikke nok, at en enkelt optræder som vidne imod nogen, når det drejer sig om forbrydelser og overtrædelser, forsyndelser af enhver art. På to eller tre vidners udsagn skal en sag afgøres (5 Mos 19,15).

Vished i forhold til Jesus

Når Jesus kommer til os og vil have vores kærlighed, vort hjerte, vort liv og vore synder og tilbyder at sørge for vores fremtid og vil være vores konge og trofaste herre, da er der brug for, at det bliver gjort rigtigt, så vi har vished og tryghed. Vi skal ikke overfladisk lade os rive med.

Vi mærker jo i søndagens evangelium, at den overfladiske og hurtige stemning ikke holdt. Palmesøndag var der mange kristne og mange troende. De var med på bølgen, ligesom når man er til fodbold og råber op og er med i bølgen, fordi de andre råber og er med. Det er jo sjovt nok i øjeblikket. Men når det gælder troen på Gud, skal det kunne bære i hverdagen, når du tager din bustur alene i morgen, og når du møder fristelser og anfægtelser i overmorgen. Vi har brug for vished om, at han elsker os, virkelig elsker os og sørger for os. Derfor skal ordet prædikes og bevidnes. Og normalt er der altid tre parter involveret, når du hører Guds ord: En menighed i bøn, som har kaldet den, der prædiker. Og den, der prædiker, og som er blevet forberedt og udsendt for at forkynde og bringe Guds ord videre. Og bagved står Gud Helligånd, som gennem bibelordet og prædikenen overbeviser i dit hjerte, så din samvittighed må give Jesus ret i det, han siger om dig. “Ja, det er jo rigtigt - jeg er i stor nød.” - “Ja, det er også sandt, at jeg behøver dig, Jesus Kristus, du som vil bære en tornekrans for mig.”

Lad ingen snyde dig, når det gælder din tro på Gud. Lyt efter bibelordet. Lyt til en bibelsk prædiken. Og se, om du i din samvittighed anklages, og om du er en synder! Og se, om du virkelig også trøstes af ham, som døde for dig i Jerusalem. Da er det sandt, hvad du hører. Men i modsat fald skal du ikke tro på det.

2. INDTOGET I JERUSALEM

Disciplene kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!

Jesus kommer til en by, der vil slå ham ihjel

Jesus kommer til en by, som tager imod ham med blandede følelser. Og han ser, hvad den gemmer på. Ligesom han så æslerne i Betfage, og manden, der ejede æslerne, og forberedte sit indtog i Jerusalem i mindste detalje, sådan så han også forud sit kors og de mennesker, som ville korsfæste ham. Han så hver eneste af dem - og alle sine disciple.

Her har vi den anden herlige grund til at tro, at Jesus også kommer til os. For han døde jo ikke blot for mennesker dengang. Han døde i alles sted. Profeten, som levede 500 år før palmesøndag, glædede sig til den dag og sagde "Se!" Og vi må glæde os, vi, som lever 2000 år efter. Guds søn kom til Jerusalem fordi han så og ser os. Han vil også være vores konge og frelser.

Hosianna!

Folkeskaren palmesøndag ser ham som deres konge. De tænker måske på profetien hos Zakarias. Og de jubler. Bølgen begynder at rulle. De synger. De synger salmer fra Gamle Testamente. For det er påske. Og der er indhold i deres sang. "Hosianna!" synger de. Det er en bøn med et stærkt indhold. Og den er inderlig. "Herre, hjælp dog! Herre, lad det dog lykkes." Indtrængende. Vi har ingen grund til at tænke, at det ikke er ægte. Det er bedre, end når vi mange gange synger i begejstring! De ønsker sig virkelig alt godt af denne konge. Og Jesus tager imod deres lovsang.

Lidt senere hører vi, at ypperstepræsterne og de skriftkloge finder det upassende, ja bespotteligt, at børnene på tempelpladsen bliver ved at synge til Jesu ære. Det er forkert, at de kalder Jesus for "Herren". Men Jesus forsvarer dem: "Jo, jeg hører godt, hvad de siger. Og det svarer helt til Skriftens ord i den anden salme: "Af børns og spædes mund har du beredt dig lovsang, for at standse fjender og hævngerrige.""

Jesus underviser og forbereder os til påskefesten

Jesus vidste, at mennesker dengang havde brug for, at deres lovsang havde indhold, hvis de skulle blive hos ham. Derfor brugte han dagene fra palmesøndag til skærtorsdag aften på at mødes med mennesker i Jerusalem. Der står, at han overnattede i Betania. Og tidligt om morgenen gik han ind til byen for at undervise. Han fortalte lignelser, svarede på spørgsmål og stillede spørgsmål. Han forberedte påsken på aller bedste måde.
Dermed hjælper han også os, så vi ikke bygger vores tro på en bølge af begejstring hos andre. Vi må lade ham undervise os. Og vi kan stille vore spørgsmål til ham og lade ham stille os spørgsmål. Det er meget vigtigt. Lad ham tage dig med hele vejen rundt igennem den kristne tros indhold. Lad ham komme ind i dit hus i den sidegade i dit Jerusalem, hvor du bor. Lad ham fortælle dig om sin genkomst og om verdensdommen. Og følg ham derpå til Golgata, hvor han tager dommen på sig. Se, din konge kommer til dig!

Kristen lovsang har som sit sikre kendetegn, at den er rodfæstet i evangeliet om det, Jesus har gjort for os syndere. Og prædikenen bygger på og udspringer af profet-ordet og af Jesu og apostlenes ord.

Lovsangen i Bibelen er på en særlig måde Salmerne 111-118. Og det er værd at vide, hvornår den blev sunget: Efter påskemåltidet. Da de havde spist påskelammet, som blev slagtet for at de kunne reddes fra døden og dommen, da sang de af hjertet til Gud: Halleluja! Hosianna! Når de havde tænkt over deres slaveri, og når de så tænke på alt det, Herren ville gøre for dem, da var det tid til lovsang. - Lovsangen i vores liv vokser frem det samme sted.

Afslutning

Du lever jo i dødens verden. Det er beviseligt at du er en synder. Det står klart, at du skylder dine nærmeste meget, som du ikke gav dem. Og det er tydeligt, at du ikke har æret Gud med dit liv. Dødens engel kommer en dag til dit hus - og da er der ikke mere noget håb. Men ... det er påske. Din konge er kommet som din befrier og frelser. Se, han kommer til dig. Sagtmodig - ydmyg. Han bliver det påskelam, som skal dø i dit sted. Og han giver dig sig selv i nadverens måltid. Ham vil vi overgive os til. Han snyder os ikke. Hans ord er sandt og trøster os i de kommende dage. Han tager os med til døden og opstandelsen. Og vi kan frydes og holde påske. Amen.

Lagt på www.vivit.dk påsken 2005