Hvordan får jeg evigt liv?

Oversigt
Søgemaskine

6. e. trinitatis, 3, juli 2016 i Aarhus og Løsning, LGJ.
Salmer: 25, Sl 67, Solo, 600, 428, Ef 3,20-21

Matthæus 19,16-26
Og se, der kom en hen til Jesus og spurgte: "Mester, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?" Han svarede ham: "Hvor­for spørger du mig om det gode? Én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!" Han spurgte: "Hvilke?" Jesus svarede: " 'Du må ikke begå drab, du må ikke bryde et ægteskab, du må ikke stjæle, du må ikke vidne falsk, ær din far og din mor!' og: 'Du skal elske din næste som dig selv.'" Den unge mand sagde: "Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?" Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i him­lene. Og kom så og følg mig!" Da den unge mand hørte det svar, gik han bedrøvet bort, for han var meget vel­haven­de. Og Jesus sagde til sine discip­le: "Sandelig siger jeg jer: Det er vanske­ligt for en rig at komme ind i Himme­riget. Ja, jeg siger jer, det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige." Da disciplene hørte det, blev de meget forfærdede og sagde: "Hvem kan så blive frelst?" Jesus så på dem og svare­de: "For mennesker er det umuligt, men for Gud er alting muligt.

I. Spørgsmål om evigt liv

1. Evangeliet fortæller om en ung mand , som spørger om det, alle med et godt liv ønsker, nemlig at det fortsætter, at det bliver ved. ”Hvordan får jeg evigt liv?” I vores kultur tænker man ikke meget på livet efter døden, men livet før. Det, mange søger og jager efter, er et lykkeligt liv længst muligt. Og spørgsmålet om, hvordan man kan forlænge livet, følges med spørgsmål som: ”Hvordan bliver jeg rig og rask og holder mig ung, så jeg kan nyde livet? Hvordan får jeg opfyldt mine ønsker for dette liv?”

2. Men den, som ikke har et godt liv , kan spørge helt modsat: Hvordan får denne tilværelse en ende. Man ønsker, at lidelsen slutter. Hvis man i den situation spørger efter ”evigt liv”, tænker man ikke på livsforlængelse, men på et liv, hvor man er udfriet fra lidelsen: det evige liv efter døden. Her spørges der efter frelse fra sygdom, fra alle de savn, som er her i livet, og fra alle de svigt, som man selv har oplevet, og de svigt, man selv har påført andre.

3. Ønsket om ”evigt liv” har derfor helt forskel baggrund hos mennesker. Vi præges af den livssituation, vi lever i, og hvad vi har lært om Gud, om mennesket og om tid og evighed.

II. Spørgsmålet

4. Manden i evangeliet var jøde og følte sig tiltrukket af Jesus. Han kaldte ham ”Mester”, altså lærer, og han var ikke en af de mange, der stillede Jesus spørgsmål for at stille en fælde for ham. Han spurgte for at få svar. ”Lær mig det, jeg behøver at lære, så jeg kan få det, jeg ønsker.” - Vi ved også, at han var ung. Nok i tyverne. Og desuden at han var medlem af jødernes råd, dvs. en af dem, der var med til at afgøre både moralske spørgsmål og spørgsmål om gudstjeneste og troen på Gud. Han har uden tvivl også tænkt på ”evigt liv” som et liv efter døden. For de fleste jøder troede på en opstandelse fra de døde – til dom, med mulighed for at blive dømt eller blive frelst og få del i evigt liv. Han spurgte altså: Hvordan opstår jeg til frelse, når jeg engang dør?

5. Selv om dette spørgsmål ikke er udbredt i vores kultur, kunne det jo godt være, at det er et livsnødvendigt spørgsmål. Hvordan får jeg evigt liv? Hvordan vil det gå mig, når jeg dør? Hvordan vil det gå mig, når jeg stilles til ansvar for mit liv, hvis jeg altså bliver stillet til ansvar? – Eller er det sådan, at ingen stilles til ansvar? Er det sådan, at vi kan gøre lige, hvad vi vil? Er det kun på denne side af døden, at livet skal leves. Intet bagefter. Og ingen dom. Ingen konsekvens. Enhver må være sig selv nærmest. Og derfor kan du gøre, hvad du har lyst til.

6. Selv om mange i vores kultur påstår, at der ikke findes noget liv efter døden , og derfor heller ingen dom, så er det alligevel en kendsgerning, at de fleste mennesker skelner mellem ondt og godt og ved, at der er forskel. De fleste mener også, at det skal have konsekvenser, hvis nogen ødelægger andres liv. De bekræfter, hvad vi sang: ”Loven er et helligt bud … Dette bud om kærlighed, stod i Adams hjerte skrevet.” DS 600 v3. Loven om kærlighed og retfærdighed er skrevet i menneskers hjerter.

7. Men noget er gået galt. Noget er gået i stykker. Brorson fortsætter i salmeverset: Dette bud om kærlighed stod i Adams hjerte skrevet, blev ved synden sønderrevet, da han faldt i døden ned. Lyst at ville, kraft at kunne holde lovens varetægt, gik ved Adams fald til grunde for den hele Adams slægt” På grund af syndefaldet er loven er blevet uklar for os. Nogle gange er vi selv direkte med til at undertrykke Guds vilje, som er skrevet i hjertet, nemlig når vi mærker, at vi selv er uretfærdige og fordømte. Da er det jo svært at se nogen som helst løsning. Og derfor er det nærliggende for os at vælge gudløshedens løsning: nemlig at påstå, at Gud ikke er til, og at der ikke kommer nogen dom. Men samtidig kan ateisten i os ikke holde ud, at der ikke findes retfærdighed. Og derfor er det at både religiøse og ateister holder fast i love og også mener, at overtrædere skal dømmes – og i nogle tilfælde straffes.

III. Svaret

8. Manden i evangeliet spurgte, fordi det betød rigtig meget for ham at få svar – at få Mesterens svar. Og vi ved fra Markus-evangeliet, at Jesus fattede kærlighed til ham. Jesus svarede med at nævne nogle af de ti bud for ham. Og han sluttede med at sige: ”Elsk din næste som dig selv!” Den unge mand overvejede svaret og sagde: ”Det har jeg holdt alt sammen. Hvad mangler jeg så?” Men hvorfor spurgte han mon, hvad han manglede, hvis han havde holdt alle budene? Nok fordi han mærkede, at der var noget galt, selv om han var bedre end de fleste.

9. Sådan kan vi også have det. Der er noget galt. Der mangler noget. Men hvad? Hvad er der galt med mig? - Du har ikke slået ihjel, og du har ikke brudt et ægteskab. Du går heller ikke med sladder og vidner ikke falsk. Og du stjæler ikke i Føtex eller hos naboen. Desuden er du flink mod de fleste. Men er det nok? – Jesus svarer denne unge mand helt konkret med at lægge kærlighedens bud helt konkret ind i hans liv: ”Vil du være fuldkommen, så gå hen og sælg, hvad du ejer.” Sælg det hele. Og sæt ikke pengene i obligationer eller aktier, men sæt pengene i de fattige. Lad pengene trække renter dér. Lad dem arbejde for de fattige. – Og Jesus føjede til: ”Og kom så og følg mig!” Den unge mand skulle være en af dem, som fulgtes med Jesus uden at eje andet end en stok og et par sandaler. Han skulle lære af Jesus og senere sendes ud med evangeliet. ”Kom og følg mig!”

10. Sådan sagde han ikke til alle, men han sagde det til denne unge mand. Vi har forskellige kald. Han bad aldrig Martha og Maria og Lazarus om at sælge deres hus i Betania og følge ham. De skulle bo i Betania og tjene ham og andre i deres hus. Sådan også med os: han har forskellige kald til os her i menigheden: kald til at være far, mor, arbejder, hånd for andre, ben for atter andre, og at tjene med den nådegave, Gud giver. Bruge dit hus, din bil, din formue og dit liv til næstekærlighed. Men den unge mand ville ikke. Han gik bedrøvet bort. Og Jesus fortalte sine disciple: ”Det er meget vanskeligt for en rig at komme ind i Guds rige. Det er lige så vanskeligt, som det er for en kamel at gå gennem et nåleøje.” Og det rystede disciplene. De tog det til sig og sagde: ”Hvem kan så blive frelst?” Så er der jo ingen overhovedet, som har en chance. Så vil dommen ramme os alle.

11. Og Jesus gav dem ret med ordene: ”For mennesker er det umuligt.” Det er her vi står med vores liv. Det er umuligt for os at blive reddet fra dommen ved noget af det, vi selv gør. Men ”for Gud er alle ting mulige!”. Og her bliver det første, Jesus sagde til den unge mand, ufatteligt vigtigt for os. Han sagde: ”Hvorfor spørger du mig og det gode. Én er den gode!” Og hermed sigtede han til Gud. Gud er den Gode. Vi vågner hver morgen hos ham, som er God, hos Den Gode Gud. Og samtidig har vi et klart kald til at leve i godhed efter hans hellige lov. Den skal opfyldes. Den skal overholdes - for vor næstes skyld!! Og alligevel vil det ikke give os det evige liv. Det er umuligt for mennesker. Men: ”For Gud er alle ting mulige!”

12. Det er evangeliet til os. Gud er god mod onde. Gud er god mod gudløse. Gud er god mod ateister. Gud er god mod syndere. Som Brorson synger det: Da nu hele verden lå /under Herrens dom og vrede, og da straffen den var rede, / som der skulle følge på, da begyndte Gud at tale / om sin egen kære Søn, som hans vrede skulle svale / for det ganske Adams køn.” DS 600 v3. - Sådan blev en røver frelst! Det var umuligt for ham selv, men ikke for Jesus. Sådan blev Paulus frelst. Det var umuligt for ham selv, men ikke for Jesus. Sådan bliver du frelst. Det er umuligt for dig selv, men ikke for Jesus. Frelst ved troen på Jesus uden lovgerninger. Som der står i Romerbrevet: For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus (Rom 3).

- Er det ikke den aller bedste baggrund for at spørge Jesus: Gode mester! Når du nu har gjort det umulige for mig, vil du så ikke vise mig, hvad godt jeg kan gøre for andre i dag. Vis mig det. Og led mig. AMEN.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 04.07.2016. post@vivit.dk