Frelsen kommer fra Herren

12. søndag e. trinitatis 2018, 19. august 2018 i Aarhus og København. LGJ
Salmer: 690v4-7, 258v1, Salme 67, 437, 171, 430, 167v7-9.

Jonas 2
Herren befalede en stor fisk at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug tre dage og tre nætter. Fra fiskens bug bad Jonas til Herren sin Gud: I min nød råbte jeg til Herren, og han svarede mig; fra helvedets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig. Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over mig. Jeg tænkte: Jeg er jaget bort fra dig; får jeg igen dit hellige tempel at se? … Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven. Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren; min bøn nåede til dig i dit hellige tempel. De, der dyrker falske guder, svigter troskaben mod dig. Men jeg vil ofre til dig med takkesang; jeg vil indfri de løfter, jeg aflagde. Frelsen kommer fra Herren! Så sagde Herren til fisken, at den skulle kaste Jonas op på landjorden.

Matthæus 12,38-41
Da sagde nogle af de skriftkloge og farisæerne til ham: "Mester, vi vil se dig gøre et tegn." Men han svarede dem: "En ond og utro slægt kræver tegn, men den skal ikke få andet tegn end profeten Jonas' tegn. For som Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter. Mænd fra Nineve skal opstå ved dommen sammen med denne slægt og fordømme den, for de omvendte sig ved Jonas' prædiken, og se, her er mere end Jonas."

Nåde og fred fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor frelser! Amen.

BERETNINGEN OM JONAS OG NINIVE har flere betydninger.

1. Den første er den bogstavelige. Jesus fortæller jo om Jonas, så vi bliver klar over, at han mener, at Jonas var i et havdyr i tre dage og tre nætter. Og Jesus nævner også at mænd fra Ninive, som Jonas prædikede for, da han langt om længe nåede frem til Assyriens hovedstad, skal opstå. Dvs. opstå fra de døde. Altså at der er en opstandelse fra graven for alle. - Kongen, som regerede i Assyrerriget ud fra hovedstaden Ninive, havde regeret ved vold og terror, han skal opstå på dommens dag. Vi ved om grufulde beretninger fra den tid. Fuldt på højde med hvad der skete under Hitler og Stalin og hvad der sker i verden i dag. Men Jesus fortæller, at mænd fra Ninive, som omvendte sig ved Jonas’ prædiken. De blev tilgivet. De bliver skånet, selv om de havde fortjent en anden skæbne på grund af deres ondskab. De vendte sig om til Herren, som talte til dem gennem Jonas. Og Herren er barmhjertig og nådig, så han tilgiver. Det er hans væsen – og det er, hvad han ønsker af hjertet. Jonas var i havdyret 3 døgn. Og mænd fra Ninive skal stå op på dommens dag. Og Dem, der ikke har fortjent frelse – de blev ved Ordet vendt til Gud og tog imod tilgivelse til frelse.

2. Den anden betydning er den billedlige. Jonas’ historie, som Jesus bekræfter, er jo også et billede på Israels historie. Jonas var ulydig og gik sin egen vej. Men Gud mødte ham med storm. Det så ud, som om Gud havde vendt sig imod ham og forkastet ham, da han blev kastet i havet. Og det blev endnu værre, da han blev slugt af et havdyr. Sådan gik det jo også Israel som folk. De havde forladt Herren deres Gud og dyrkede fremmede guder, samtidig med at de mente, at de stadig hørte med til Guds folk. Gud havde udvalgt Israel, for at de skulle forkynde Guds gode vilje til de andre folkeslag og vise dem, hvordan mennesker skulle elske Gud, himlens og jordens Skaber, og elske hinanden – tjene i kærlighed og ofre sig for hinanden i dødens verden. Men Guds folk Israel nægtede at være Guds tjener, vendte sig til afguderne – og påstod som Jonas, at de troede på Herren himlens og jordens skaber, selv om de i praksis havde forladt ham. Og da lod Herren sit folk ramme af storm – krig og undergang. Og de blev opslugt af fremmede magter og blev ført i fangenskab. Ikke 3 døgn, men i 70 år. Havde Herren da forkastet sit folk? Nej. Han kaldte på dem for at det måtte vende sig til ham og tro på Messias, som skulle komme. En lille del af israelitterne vendte om fik troen på Herren tilbage, ligesom Jonas bad i havdyret.

3. Den tredje betydning er Kristus-betydningen. Jesus siger jo: ”Ligesom Jonas var i bugen på havdyret i tre dage og tre nætter, sådan skal Menneskesønnen være i jordens skød i tre dage og tre nætter.” Jonas’ ophold i havdyret blev ikke hans undergang, men blev hans egen redning – og også senere til redning for indbyggerne i Ninive, som hørte hans prædiken. Jesus siger, at han som Menneskesønnen også vil blive kastet i døden og opslugt af mørket og være i graven – i jordens skød – i tre dage og tre nætter. Men efter tre dage vil han opstå. Og det vil betyde, at hans apostle kan gå til Ninive, Rom, Asien og Europa, ja, til alle folkeslag og fortælle: Der kommer en dommedag. I mærker lidt af det i jeres samvittighed. Og I har talt ord og gjort ting, så I er skyldige. Måske ikke i de grove ting, som indbyggerne og kongen i Ninive, havde gjort. Men I skal stå til regnskab for hvert tomt ord, I har talt! Men hør: Menneskesønnen bar jeres synder. Han blev lagt i graven for jeres synders skyld. Og han opstod 3 dage efter. Og nu lyder det: Vend dig til ham og få tilgivelse. Det skete for dig i dåben. Og det sker igen og igen, når du hører evangeliet. Derfor kan du være ved godt mod! Dine synder tilgives dig. På grund af Jesus er alt vel.

4. Den fjerde og sidste betydning er, at Jonas lærer os at tro, når alt er håbløst. Når vi ligesom Jonas og søfolkene uventet rammes af en ulykke, da tænker vi jo som Jonas og søfolkene, at alt håb er ude. Som søfolkene forstår vi ikke, hvorfor dette skulle ramme os. Men senere forstod de, at Jonas’ Gud også var deres Gud, og de bad nu ikke længere til deres afguder, men til den levende Gud. Stormen havde været til velsignelse. Sådan lader Gud også svære ting blive til velsignelse for os. Og hvad angår Jonas så det jo ud til, at han ville blive straffet af Gud – og at alt håb var ude, da han blev kastet i havet og endda også slugt af et monster af et havdyr. Måske det var en kaskelothval? Vi ved det ikke. Men vi har Guds ord for, at trængsler virker noget godt i vores liv, og at ALLE ting virker sammen til gode for dem, som elsker Gud, dem, som efter hans beslutning er kaldet. Når du flygter fra Gud og vil undgå hans vilje med dig, da slår han dig ud af kurs, og du tænker måske at alt håb er ude. Men netop da er du jo i hans stærke hænder. Du kan bede med Jonas: ”Du havde kastet mig i dybet, i havets skød.” Og det slet ikke så dårligt at det er Gud, der har fat i os. For hos Gud er der frelse. Sådan bad Jonas til sidst. Og det er sandt. Hos Gud er frelse. Han frelste Ninives indbyggere. Og han frelst sin tjener, Jonas. Og han vil også frelse dig – af nåde – fordi Jesus døde og opstod for dig. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 19.08.2018. post@vivit.dk