Vær ikke bange!

Juleaften 24. december 2016 i Aarhus. LGJ
Salmer: 76 – 89 – Kom, alle kristne – 110 – 93v6

Matthæus 1,18-25
Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden. Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: "Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel" - det betyder: Gud med os. Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru. Men han lå ikke med hende, før hun fødte sin søn. Og han gav ham navnet Jesus.

”Vær ikke bange , Josef, for at tage Maria til dig som hustru, for barnet er undfanget ved Helligånden!” Og gennem ordene til Josef breder det sig videre til folket: ”Frygt ikke, for barnet skal frelse sit folk fra deres syn­der!” Det, som for Josef og Maria skulle være det smukkeste og bedste, blev ramt af frygt.

En ung kvinde ved navn Maria i Nazareth bliver gravid uden mands medvirken. Englen Gabriel gav hende beskeden. ”Du er udvalgt af Gud og skal være mor til Messias, Frelseren.” Maria blev forfærdet! Men hun troede det og tog det til sig. Et kald for livet! Hun var forlovet med sin kære Josef. Ville han tro hende? Næppe. Men hun fik at vide, at hendes slægtning, Elisabeth, ville forstå hende. For Elisabeth var blevet gravid i sin alderdom og vente det barn, som skulle blive Johannes døber. Hun boede i Judæas bjergland. Derfor tog Maria derhen.

Sådan kender vi kristne – unge såvel som ældre – til at være bange. At tro på Jesus er jo at bære ham i sit hjerte. Vi bærer Jesus med os, og han er hos os – usynligt til stede. Men hvem forstår? Hvem viser forståelse for, hvordan du lever og indretter os som kristne? At du er forpligtet på de 10 bud. At du bruger søndagen anderledes end dine naboer. At du søger troens fællesskab sammen med en ældre kristen, som forstår. Derfor holder vi heller ikke jul alene – men sammen med hinanden. Alene klarer vi det jo ikke. Vi behøver at høre Guds ord, som Maria hørte det, og at have nogen at dele det med, som Maria havde det.

Og nu den unge mand Josef. Han var forlovet med Maria. De var ikke gift endnu, og derfor var de ikke begyndt at leve sammen. Da kom chokket: Maria er gravid. Matthæus fortæller: Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed. … Og at han tænkte på dette. Han tænkte bange tanker. Hvad var der ved at ske i hans liv? Det, som skulle være det smukkeste og bedste, og som skulle give ham vished og tryghed resten af livet, det var nu slået i stykker. Maria var taget til Judæas bjergland. Hvad skulle han gøre? Han var bange for det, der var sket med Maria, for han holdt af hende. Måske også bange for aldrig at få familie selv. Barnet var jo ikke hans. Uden børn er en slægt og et folk jo uden fremtid. Uden børn bliver de voksne gamle og må dø i ensomhed og uden omsorg. Så han mon alt dette for sig? Måske. Og han var bange. - Hvordan ville Gud bruge ham i hans liv, når han ikke længere havde Maria?

Sådan kan en kristen være bange. Bange for at gifte sig og få børn i en troløs slægt. Bange for sine egen troløshed og for at svigte. Bange for at få børn. Bekymrede for de børn, vi får. Og bange for ikke at få børn. Og samtidig er du kristen og ved, at Gud velsigner kærligheden mellem mand og kvinde. Jesus Kristus er din gode Herre, som var med ved et bryllup og voksede op i Josefs og Marias familie. Men vil Jesus Kristus også leve hos dig? Eller er du overladt til dig selv. Og er kriser og problemer i ægteskab og med børnene noget, som du bare må leve med og selv finde en løsning på? Og vil han hjælpe dig, hvis du ikke bliver gift? Hvad er da meningen med livet? – Sådan kan vi gå og være bange.

Ind i disse bange tanker taler Gud til os og siger: Vær ikke bange! Men hvad er begrundelsen? For det er let at sige, at man ikke skal være bange, men hvem kan gøre glæden til virkelighed, når livet er blevet så vanskeligt, som i Josefs og Marias tilfælde – og i din situation.

Før vi hører begrundelsen, kan vi lægge mærke til, at juleevangeliet både i Matthæus 1 og Lukas 2 ikke indeholder en eneste opfordring til os. Der står ikke noget om, at du nu skal tage dig sammen og se at få skabt din fremtid med din tro og dit liv. Det, som tager frygten bort, kommer fra en helt anden overraskende person: nemlig fra et barn, det barn, som bliver født i Betlehem julenat. ”Vær ikke bange for at tage Maria til dig som din hustru. For det barn, hun venter er undfanget ved Hellig­ånden. Hun skal føde en søn” (v20b). Det er ham, som er grunden til, at Maria og Josef ikke skal frygte, selv om alt er håbløst. Det er også barnet i krybben, som er grunden til at hyrderne og hele folket ikke skulle frygte, men glæde sig. Det er Jesus, Guds søn, som er grunden til, at du – i din situation nu hører ordet: ”Vær ikke bange.” Det begrundes i Jesus. Og på denne dobbelte måde: .

1) Det første er: ”For det barn, hun venter er undfanget ved Hellig­ånden ” (v20b). Guds folk havde siden syndefaldet ventet på, at et barn ville blive født. Og Matthæus forklarer: Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ”Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel”, det betyder Gud med os (v22-23). Gud har ikke overladt til nogen af os at blive så gode, at vi kunne frelse os selv og sørge for vores egen fremtid, til at overvinde døden og alt ondt, eller til at rydde op i utroskab. Det har han forbeholdt sig selv. Gud blev menneske for at blive vores bror – for at træde ind i vores slægt. Derfor: ”Vær ikke bange!” Det er endnu større at have Jesus i sin familie end at have 2 eller 10 børn. For Jesus er Herre og Frelser for os alle dage. Vær ikke bange. For Jesus er Guds søn, undfanget ved Helligånden – og han er med dig.

2) Det andet er: ”Og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder." Det her er kun for syndere, for dem, som har overtrådt Guds vilje og været troløse. Det er kun for dem, som ikke har æret Gud, som har misbrugt hans navn, som har misbrugt hviledagen, ikke har æret forældre, har været utro og talt ondt om andre. Frelsen fra alle disse synder ligger ikke i selvforbedring. Ingen af os ville blive frelst, hvis vi selv skulle bære straffen for det, vi har gjort. Derfor er begrundelsen: For han, Jesus, skal frelse sit folk fra deres synder. Han er vores frelser.

Til sidst: Jesus levede selv fik 33 år her på jorden. Han blev født af jomfru Maria, var barn og kender os som vores bror. Som voksen tog sig af mennesker i al slags nød, han tog sig af den enlige og ensomme, han velsignede børnene, han sørgede for vin ved et bryllup, han var hos mennesker i sygdom og når døden ramte. Gennem ordet og i den hellige nadver er han også hos os i den kristne menighed, og han er hos dig og velsigner dig ude og hjemme. Derfor: Vær ikke bange. Vær ikke bange for at leve det liv, han give dig at leve. Han er hos dig. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 25.12.2016. post@vivit.dk