Om at slå i stykker og blive knust

Palmesøndag (II) 2004 på ungdomslejr i Thyholm og i Gratiakirken, Århus, ved pastor Leif G. Jensen.
Salmer: DS 150 - Jesus det eneste (KS 121) - DS 170 - For mig den Herre Krist forlod (KS 95)

Markusevangeliet 14,3-9

Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende."

Der bliver slået i stykker

Der kan være mange grunde til, at noget kostbart bliver slået i stykker. Det kan skyldes vrede, hidsighed og ubetænksomhed. Det er ikke godt, når en tallerken, et ur eller andre værdifulde ting ødelægges. Men endnu værre er det, når vi ødelægger noget hos hinanden. Noget, der slås meget i stykker på få øjeblikke, kan vare dage, uger og år at bygge op igen, hvis det overhovedet kan repareres.

Men det sker også, at et menneske ofrer i kærlighed, sådan som i evangeliet. Kvinden slår en kostbar krukke med nardussalve i stykker for at bruge indholdet på én gang til ære for en anden. Over 300 denarer er "spildt" på et øjeblik. Det svarer til ca. et års arbejde. Ofret for at ære Jesus. Hvilken ødselhed! Og hvilken kærlighed! Kvinden brød krukken i stykker.

Men hvad kommer det os ved i dag? Jesus svarer: "Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende." Derfor skal det også fortælles for os i dag.

Tre gange slås der i stykker i evangeliet:

1. Evangeliet lyder til dem, som har slået i stykker

De overfusede hende. Jesu egne disciple! Det var dem, som forsøgte at slå hende ud! I første omgang lyder deres argumentation ganske fornuftig. Og de forestiller sig måske også, at de siger, hvad Jesus selv ville sige. Kvinde, brug da ikke pengene sådan! De har en god undskyldning for deres harme. "Den salve kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og være givet til de fattige."

Se, hvor barmhjertige og betænksomme de er mod andre. Men ikke mod hende, som de taler til. De slår hende i stykker under påskud af at ville hjælpe og være gode mod andre. Og for hvis penge? For deres egne sammensparede årslønninger? Nej, for kvindens! De penge kunne være brugt meget bedre. Dine penge! De har travlt med andres ofre og vil bestemme over dem. De slår i stykker.

På samme måde føler vi os også nogle gange i vor gode ret til at sætte andre på plads. Især vore nærmeste, vore børn, vore forældre og dem, vi kender bedst. Og hvordan gør vi det så? Overfuser vi? Er vi spontane og lader ordene ramme direkte uden at vise hensyn? Da er det, at vi kan slå meget i stykker for hinanden. Har skaden ved vores indgriben ikke ofte været meget større end den skade, vi søgte at forhindre! Når man vil hjælpe til med noget, man ikke er blevet bedt om, bliver resultatet, at man i stedet ødelægger med sin ubetænksomme indgriben.

Ser du ikke dig selv her? Ser du ikke, hvordan du har været mod dine nærmeste i familie og menighed? Vreden blusser op. Men hvad er det, du er i færd med, når du bliver vred? Bliver du vred for andres skyld? Hjælper det andre, at du slår så grundigt i stykker? Er du klar over, at du rører ved noget, som er langt mere værd og kan være langt vanskeligere at klinke sammen end en krukke med kostbar salve? Et menneskehjerte, en menneskesjæl, et menneskes sind! Der kan ødelægges, så du aldrig har en chance for selv at lappe det sammen. Og hvad med dig selv og dit eget hjerte. Kender du ikke til at være som et sønderslået kar, når du har ladet vreden og ondskaben vokse og få plads hos dig selv. Kender du ikke også selv til at være blevet ”kørt over” af en af dine nærmeste? Da spørger vi: Hvor er der hjælp? Hvordan skal jeg frelses? Hvordan kan der være håb for mig?

Da er det fantastisk stort, at evangeliet lyder til os, som har slået i stykker! Godt, at denne beretning skal fortælles overalt i hele verden, hvor evangeliet prædikes!

2. Evangeliet handler om ham, som blev knust

Jesus siger: Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Jesus talte om sin kommende begravelse. Han skulle snart slås i stykker. Han sidder mellem kvinden og dem, som angriber hende. Han ser det hele. Han ved, hvad der foregår. Og hvad gør han? Hvordan griber han ind? Ikke med vrede! Men med et spørgsmål: Hvorfor gør I det svært for hende?

I kan jo altid gøre godt mod de fattige. Der er ingen, der forbyder jer at spare et helt års arbejdsløn sammen for at give det til flygtninge, hungerramte og fængslede. Det kan I altid gøre.

Derpå taler han om sin egen begravelse. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Denne mand på 30 år taler om sin begravelse. Skal han begraves? Skal han dø? Skal han ikke have familie og karriere? Skal hans liv slutte så brat?

Ja! For det er den eneste redning for hans tilhørere. Det er den eneste redning for mennesker i hele verden. Han må slås i stykker i stedet for dem. Profeten Esajas siger: Han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt. Vi flakkede alle om som får, vi vendte os hver sin vej; men Herren lod al vor skyld ramme ham. Han blev plaget og mishandlet, men han åbnede ikke sin mund; som et lam, der føres til slagtning, som et får, der er stumt, mens det klippes, åbnede han ikke sin mund. ... han blev revet bort fra de levendes land. For mit folks synd blev han ramt. (Es 53,5-8).

Det vidste kvinden noget om. For hun havde lyttet til Jesu undervisning, når han besøgte hende og hendes søskende, Martha og Lazarus. Kvinden var Maria, hun, som havde siddet ved hans fødder og lyttet. (Luk 10,38ff og Joh 12,1ff).

Evangeliet handler om ham, som blev slået i stykker i dit sted. Og det lyder til dig: Derfor går du fri! Derfor skal du ikke slås i stykker! Du har fortjent at blive ødelagt, men Jesus blev knust for dig og i dit sted. Se, hvordan han blev ramt. Langfredag! Han blev virkelig knust. Tænk på det, når du er knust og ikke ved nogen udvej for dig selv. Evangeliet handler om ham, som blev knust for dig. Som Maria hørte det, når Jesus var i deres hus, sådan hører vi det også, når Jesus kommer til os i Guds hus, i denne kirke. Det er vores eneste redning. Og det er vores fuldt ud tilstrækkelige redning: nemlig at Jesus lader sit ord lyde iblandt os og rækker os sin frelse i dåben, skriftemålet og nadveren. For når vi er knust, når vi indser, at vi er ugudelige og syndere, da har vi jo ikke selv nogen mulighed for at hæve os op til Gud med vore følelser og vor tro. Da må han komme til os. Og det gør han. Se, din konge kommer til dig! Han kommer i evangeliet og i dåben og nadveren.

3. Evangeliet får os til at slå i stykker af kærlighed

Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Kvinden slog krukken med salven i stykker og brugte al salven til ære for Jesus. For hun havde erfaret, hvordan han elskede hende, og hun troede på, at han ville give sit liv for hende. Hvad kunne være for stort til ham? Hvordan kunne hun takke ham nok? Var noget for godt? Var noget for kostbart? Kunne noget anvendes bedre end til hans ære?

Når vi hører på disciplenes argument, lyder det fornuftigt at spare den kostbare krukke og sælge den og indholdet og give pengene til fattige mennesker. Når vi bruger fornuften, virker det ikke klogt at slå noget i stykker af kærlighed. Brug ikke alt for meget på Jesus! Giv ikke for meget til Guds rige eller til de fattige! Det kunne jo være, at vi selv fik brug for det senere. Måske var der noget, vi alligevel gerne ville anskaffe os for de penge. Har du ikke alt for ofte tænkt og handlet sådan? Gemt til dig selv. Sparet med hjernen og ikke med hjertet. Ofret til dig selv i selviskhed og selvkærlighed uden tanke på at ofre til din frelser.

Kvinden har nok også kendt til selviskhed og til frelsen at undlade at give sig hen i tjenesten for Herren. Men evangeliet overvandt fristelsen og fik hende til at knuse krukken. Og Jesus forsvarer hende og tager imod offeret.

Kun evangeliet om Jesus, dvs. hvad han har gjort for dig og mig, kan skabe sande ofre i vore liv: takke-ofre, hvor vi lovsynger, tjener ham med hænder og læber og ofrer til Guds rige.

Overalt, hvor evangeliet prædikes i verden, skal denne beretning også fortælles. Det kan ikke være anderledes. Denne beretning bliver ikke blot genfortalt, men også gentaget, hvor mennesker ser, at Jesus lod sig knuse. Da lærer vi at ofre og give os selv til hans tjeneste. Lad os takke Herren, fordi han også lader evangeliet lyde hos os, og fordi evangeliet også i dag har den samme magt til at skabe kærlighed og offervillighed hos os. Amen!

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Denne side er lagt på www.vivit.dk 17.04.2004. Rettet 18.04.2004