Dem må I ikke hindre!

Oversigt
Søgemaskine

1. søndag e. hellig 3 kongers dag II, 10.1.2016. Løsning og Aarhus. LGJ
Salmer: 113, 31v1, 397, 3, 403.

Markus 10,13-16
Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det." Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.

I. JESUS ER LIVVAGT FOR BØRNENE
Disciplene truede ad nogen for at holde dem borte fra Jesus. Som en slags livvagter. Hvem truede de ad? Terrorister? Gudsbespottere? Falske forkyndere? Fari­sæ­ere? Nej: forældre – mødre – som kom med deres børn. Dem truede de ad. Dem ville de hindre. Og Jesus blev vred og sagde: ”Dem må I ikke hindre! For Guds rige er deres”. Han optrådte som livvagt for de små børn og deres forældre. Men tænk, at han måtte beskytte dem mod sine disciple.

Det blev siden et udtryk, som blev brugt i forbindelse med den kristne dåb : Der er to eksempler i Apostlenes gerninger. Der, hvor hofmanden havde været i Jeru­salem for at tilbede og på hjemvejen læste profeten Esajas og fik evangeliet forkyndt af fattigfor­standeren Filip. Da står der, at hofmanden sagde: ”Se, der er vand, hvad hindrer mig i at blive døbt.” Og Filip sagde: ”Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.” Han svarede ”Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.” ApG 8,36. Og i ApG 10,47 er det Peter, som er sammen med hedninger, som er kommet til tro. Og han siger: ”Mon nogen vil hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?” Han befalede, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn. Og udtrykket fik plads i gudstjenesten – og har haft det lige siden. Og evangeliet om de små børn og Jesus har en central plads i evangelierne. Nogen vil spørge, hvad det har med dåb at gøre. Men det har det. Som eksemplerne fra før jo tydeligt viser, selv om børnene ikke i dette tilfælde blev døbt med vand.

II. EVANGELIERNES RAMME OG INDHOLD
For hele evangeliet er jo på en måde en forklaring til hvad der står først og sidst. De begynder med præ­diken, omvendelse tro og dåb i hele Judæa og Jordan­egnen. Og de slutter med prædiken, tro og dåb til verdens ende. Joh. Døber prædikede omvendelsesdåb til syndernes forladelse (Mark 1,4). … I de dage skete det at Jesus kom … og blev døbt (1,9). Og Jesus kom … og prædikedes Guds evangelium og sagde: Omvend jer og tro på evangeliet (1,14f). Og evangelierne slutter med prædiken, tro og dåb: Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frel­ses, men den, der ikke tror, skal dømmes.(Mark 16,15-16). Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Hellig­åndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, jeg har befalet jer (Matt 28,19-20).

Matthæus, Markus og Lukas-evangeliet fortæller os , prædikes og for hvem. Og hvad er omvendelse, og hvad tro i hjertet egentlig er. Og hvad dåben giver os – og hvem der skal døbes. - I Evangelierne har vi Jesu undervisning, og her finder vi svarene på alle spørgs­mål om Frelse, Tro, Omvendelse, Dåbens betydning osv. Og ikke i, hvad vi finder rimeligt og fornuftigt. ”Husk på alt det, jeg har lært jer! Det hele! Også det, jeg har lært jer om børn, umyndige, fattige i ånden, en blind tigger. Dem må I ikke hindre.” Og disse ord i den kristne gudstjeneste ved dåb.

Også i Johannes-evangeliet begynder det med dåb – Johannes døbte og Jesus og hans disciple døbte – og Jesus blev døbt. Og i kapitel 3 – beretningen om Nikodemus - får vi undervisningen til en klog mand: at han skal fødes på ny. Ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og ånd. For hvad der er født af kød er kød, og hvad der er født af ånd er ånd. Du skal ikke undre dig over, at jeg sagde, at I må fødes på ny.

III. MARKUS 10: LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG!
Vores tekst er ikke taget med for at ære apostlene, men for at vise, hvordan selv Jesu egne apostle kunne tage fejl og tænke forkert om troen – om omvendelsen – om hvem der kunne komme ind i Guds rige, når de ville holde børn borte. Og for at give os undervisning om, hvem der har brug for frelse og velsignelse, og om det er børnene, der skal blive som voksne, eller det er voksne, der skal blive som børn. – Og den er heller ikke skrevet for at ære vores logik eller hvad vi tænker om omvendelse, tro og dåb. Men for at vi skal bøje os og lære af Jesus, sådan som hans egne apostle måtte erfare det. - Her er afgørende ord fra den kristne dåb: ”Ikke hindre”. ”Tage imod Guds rige.” ”Komme ind i Guds rige.” ”Og velsignelsen.”

”Lad de små børn komme til mig, det må I ike hindre dem i, for Guds rige er deres." Hvordan de kommer ind i Guds rige. Nemlig ved at de kommer til Jesus! Havde Jesus – som apostlene - ment, at små børn hellere skulle vente, til de blev større, ville han ta­ge det helt roligt. Men han blev vred. ”I må ikke hin­dre dem!” Og det ord brugte man senere ved dåben – så de første kristne . Derfor blev ikke kun mændene døbt – eller mændene og kvinderne døbt – men hele huset blev døbt. Det læser vi i ApG.2,29, hvor Peter på pinsedagen siger: Omvend jer og lad jer døbe til jeres synders forladelse. For løftet gælder jer og jeres børn. De fik tillid til Gud, som deres Far. Og de blev døbt – genfødt til evigt liv. Et andet sted siger Jesus noget lignende: I må ikke forarge de små, som tror på mig! (Matt 18,1-4). I må ikke gøre dem ondt, så de mister troen på mig. Og hvis I gør det, da var det bedre, at der blev lagt en møllesten om din hals og du var sænket i havets dyb. Så kunne du sidde på havbunden og dø. Det er bedre end at hindre små børn i at blive velsignet af Jesus! Hvis Jesus havde ment, at børnene ikke kan tro, havde han nok i stedet sagt: OK. Jeg er enig med jer. Lad os ikke spilde tiden på børn. Men sådan sagde han ikke. Han blev derimod vred.

Evangelisten Lukas fortæller et sted, hvor folkeskaren truede af en blind tigger. Og i den sammenhæng står der netop, at disciplene ikke fattede noget af det, Jesus havde sagt om sin kommende lidelse og død. Det var skjulte ord. De forstod ikke, hvad der blev sagt. Men det gjorde den blinde tigger, som råbte: ”Jesus, Davids Søn, forbarm dig over mig!” (Luk 18,34.38). Kort forinden havde Jesus talt til dem om spædbørnene: De bar også deres spædbørn til Jesus …. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det. Luk 18,15.17. Her lærer vi, hvem der kan tage imod. Spædbørn og blinde tiggere. Nogle vil indvende: De kan jo ikke træffe en beslutning for Jesus, derfor kan de ikke tage imod. Men Jesus mener noget andet. Her afgør Jesus, hvad det vil sige at tage imod, og hvem der kan det. Vi tænker altså helt forkert om troen, hvis vi påstår, at børn skal blive voksne først, før de kan tro og blive døbt. Jesus siger, at det er modsat! Det ved vi også fra disse to steder: 1) Johannes Døber havde Helligånden, allerede da han var et foster. ”Da lyden af Marias hilsen nåede Elisabeths ører, da sprang barnet i hende af fryd.” (Luk 1,44). 2) Og i Matthæus henviser Jesus til Salme 8, hvor der står: Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang.

IV. MARKUS 10: VI SKAL MODTAGE SOM DE SMÅ TAGER IMOD.
Og det er, hvad vi så skal anvende på os selv og på alle voksne: ”Sandelig siger jeg jer, hvis I ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer I slet ikke ind i det!" Nu er vi sat til vægs. Nu er al vores klogskab og viden gjort til intet. Apostlene stod med troens dyrebare indhold, som de lærte af Jesus, men de manglede selv den personlige tro – barnets tro – den frelsende tro. De fortæller selv om det, for at vi også skal bede Gud om at få barnets tro, og hvile i barnetroen – at Gud gør det hele for os. Tager os i favn, velsigner. Og disse løfter har vi ikke i vore ceremonier og ord, vi sammensætter, men i de ord Jesus har givet os, og i de sakramenter, han har indstiftet: Prædikenen, dåben og nadveren.

Hør til sidst bibelordene, som nævnes i Lille katekismus, og som er den klippe, som dåben hviler på, og hvorfra tilgivelse, tro og evigt liv overøses over os: Matt 28,19-20; Mark 16,16; Titus 3,3-5; Rom 6,3-5. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 10.1.2016. post@vivit.dk