Tilbage til prædiken-oversigtSædemanden og Guds ord

Søndag seksagesima, 3. februar 2013 i Løsning og Århus. Leif G. Jensen

Evangelium: Lukas 8,4-15
Da der samlede sig en stor skare, og de kom ud til ham fra den ene by efter den anden, sagde han i en lignelse: "En sædemand gik ud for at så sit korn. Og da han såede, faldt noget på vejen, og der blev trådt på det, og himlens fugle åd det op. Noget faldt på klippen, og da det var vokset frem, visnede det, fordi det ikke havde væde. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne groede helt sammen og kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede op og gav hundrede fold." Da han havde sagt det, råbte han: "Den, der har ører at høre med, skal høre!"

Hans disciple spurgte ham, hvad denne lignelse skulle betyde. Han svarede: "Jer er det givet at kende Guds riges hemmeligheder, men de andre bliver det givet i lignelser, for at de skal se, men intet se, og høre, men intet fatte.

Men dette er meningen med lignelsen: Sæden er Guds ord. De på vejen er dem, der har hørt ordet; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort fra deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. De på klippen er dem, som med glæde tager imod ordet, når de har hørt det; men de har ikke rod, de tror kun til en tid og falder fra, når prøvelser sætter ind. Det, som faldt mellem tidslerne, det er dem, der har hørt ordet, men kvæles af livets bekymringer og rigdomme og nydelser, så de ikke bærer moden frugt. Men det i den gode jord, det er dem, der hører ordet og bevarer det i et smukt og godt hjerte, er udholdende og bærer frugt."

1. Denne søndag handler evangeliet om at høre Guds ord: Høre det og derefter miste det! Eller høre det og bevare det! Der er meget på spil. Jesus siger jo, at Djævelen arbejder, for at vi ikke skal tro og blive frelst. - Gud vil derimod, at alle mennesker bliver frelst. Derfor sår Gud sit ord hos os. Gud frelser os ved Or­det, hvorigennem han giver os troen.

2. I lignelsen om sædemanden fortæller Jesus, hvordan Ordet skaber Troen. Og hans lignelser har altid en pointe. Pointen findes som regel i det overraskende moment, det, som vi ikke havde regnet med, det, som nogle gange ikke blot overrasker os, men også virker mærkeligt og måske ligefrem tåbeligt. - I lignelsen om arbejderne, som vi hørte forleden søndag, overraskede det, at vingårdsejeren udbetalte samme løn til alle. Nogle havde arbejdet hele dagen. Andre nåede kun at arbejde en lille time. Men alle fik samme løn, uanset om de havde arbejdet længe eller kort. For Guds øje er godt. Gud giver løn, selv om vi ikke har fortjent det. Uhørt og urimeligt. Men godt! Men det var pointen.

3. Derfor skal vi også lede efter det overraskende i denne søndags lignelse. En sædemand sår sit korn. Det kan ikke overraske nogen. Det er heller ikke overraskende, at det, som falder på vejen, går tabt. Heller ikke, at det, der falder på klippen og blandt tidsler, ikke bærer frugt. Det overrasker heller ingen, at det i den gode jord bærer god frugt. - Men det er påfaldende og mærkeligt, at der findes en sædemand, som kan finde på at sprede sit korn så ødselt som her i lignelsen. Han strøer om sig til højre og venstre. Han passer overhovedet ikke på, hvor kornet falder. Heri skal vi se vi Guds godhed og Guds ønske om at nå alle mennesker. Og det er et kald til os som hans disciple om at forkynde evangeliet for alle. Ja, for alle! Gør ikke forskel! Lad alle høre det! Mon ikke det er pointen?

4. Men pointen findes også i det, Jesus råbte, da han havde fortalt lignelsen: ”Den, som har øre at høre med, han skal høre.” Det, som afgør, om frelsens evangelium gælder os, er altså, om vi har ører at høre med. Hvis vi har det, så er det til os! Og det har vi jo! - Hvis ører var beregnet til andet end at høre med, ville de nok have muskler, så de kunne udføre noget. Og hvis de bare var til pynt, ville de nok have været lidt smukkere end tilfældet er. Men disse mærkelige vedhæng på hver side af hovedet er altså beregnet til at høre med. Og her er lignelsens anden vigtige pointe. Vi skal høre Evangeliet. For det er ligesom sædekorn. Det er fyldt med liv, så det kan bære frugt, brødføde og give os liv, så vi endda også bærer frugt for Gud. Men da er det nødvendigt, at det kommer ind i øret og derfra ind i tankerne og i hjertet, så det slår rod. Men her er der en del, som vil stille sig i vejen og forhindre os i at få troen og bevare den, nemlig djævelen, prøvelser, bekymringer, rigdom og nydelser.

5. Jesus fortæller først, at noget falder på vejen. Men mennesker træder på det. Og sorte fugle kommer og spiser kornene. Og han forklarer, at det er et billede på, at Djævelen tager ordet bort fra hjertet. Djævelen vil tage Guds ord fra os, så vi ikke kan tro.Djævelen kom engang til Adam og Eva og satte spørgsmålstegn ved Guds ord. Han bildte dem ind, at Guds bud rent faktisk hindrede dem i at nyde livet. Han fremstillede Gud som en misundelig lille Skaber, som ikke vil menneskene det godt.

Er Gud sådan? Er der nogen, som vil hævde det? Ja, det er der. Også vi kan få den tanke, at Guds bud er en hindring for et godt liv. Men Gud kom Adam og Eva til undsætning. Han lovede dem frelse. Og de troede på hans godhed. – Sådan kalder Gud også os tilbage til sin godhed. Selv de mest hårdkogte fornægtere har fået troen tilbage. Tænk f.eks. på Paulus. Jesus såede sit ord hos ham ved at sønderknuse hans hjerte. Og det hårde hjerte blev til den bedste muldjord!

6. Dernæst fortæller han om det, der falder på klippen. - Her går det trods alt bedre. Jesus forklarer, at det er mennesker, som tager imod ordet og tror. Men desværre kun en tid. For solen kan udtørre jorden, og de har ikke rod. Det er når prøvelser sætter ind. - Prøvelser kan være som en brændende sol. Vi giver op.

Men har Gud ikke også frembragt den aller bedste muldjord gennem prøvelser? Tænk f.eks. på Abrahams prøvelse: ”I tro bragte Abraham Isak som offer, da han blev sat på prøve, og var rede til at ofre sin eneste søn, skønt han havde fået løfterne. … for han regnede med, at Gud havde magt endog til at oprejse fra de døde, og derfra fik han ham også forbilledligt tilbage” (Hebr 11,17 og 19). Og Jakob fortæller os i sit brev: ” Mine brødre, I skal kun regne det for glæde, når I kommer ud for prøvelser af forskellige slags; I ved jo, at når jeres tro prøves, skaber det udholdenhed (Jak 1,2-3).  Eller tænk på Job. Han blev prøvet med sygdom og store tab. Men Gud slap ikke Job. Og derfor slap Job heller ikke Gud.

Hvordan står vi vanskelige tider igennem? Ved at lytte til Guds godhed i evangeliet. ”Den, som har øre at høre med, han skal høre.” Da slår troen rødder ned i dybden. Dér, hvor ellers kun var klippe, der bliver der muld. Gud skaber denne forandring i os ved sit ord.

7. Det tredje sted, sæden falder, er blandt tidsler. - Her slår ordet rod og vokser op. Det bliver til en del. Men sideløbende vokser også noget andet, som kvæler kornet. Det vil sige at troen kvæles. Den kvæles af tidsler i form af bekymringer og rigdom og nydelser.
Når vi bekymrer os, synes vi nok, at der er god grund til det. Ellers ville vi jo ikke være bekymrede. Tidsler findes. Det kan vi alle tale med om. Og vi ved også, at tidsler har stærke rødder. Hvem kan fjerne dem? Men der er én, som kan: Nemlig Gud. Gud siger jo: Kast jeres bekymringer på Gud, for han har omsorg for jer! (1 Pet 5,7). Det kan også oversættes sådan: Kast jeres tidsler på Gud, for han har omsorg for jer. Jesus spørger os et andet sted lige ud: Fortæl mig, om bekymringer kan hjælpe jer? Hvem kan ved at bekymre sig lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? (Matt 6,27). Hvad får du ud af dine bekymringer? - Og så er vi er endda så tåbelige, at vi ofte vander bekymringerne og giver dem næring. Men Jesus har et ukrudtsmiddel. Han siger jo: ”Se på fuglene, de hverken sår eller pløjer, men jeres Fader giver dem føden. Er I ikke meget værd end de?” Vand dine bekymringer med den sandhed, at du er jo uendeligt meget værd i Guds øjne. Han gav dig jo sin Søn som din frelser! Vi er dyrt købt. Jesus har købt os til Gud ved sit blod. – Og dermed er tidslen færdig. Og der er lys og luft til dig. - Sådan forvandler evangeliet tidselmarken til frugtbar muldjord.

8. Men hvad så med rigdom og nydelser? - Er det ikke netop, hvad de fleste af os stræber efter ved siden af, at vi tror på Gud? Troen på den ene side og rigdom og nydelser på den anden side. Kan det ikke kombineres? Hertil siger Jesus: Den, som har ører at høre med, skal høre. Og det, vi hører fra Jesus, er, at rigdom og nydelser kan kvæle tilliden til Guds omsorg og godhed, så vi ikke bliver frelst. Derfor sagde Jesus engang til en rig ung mand: ”Sælg alt, hvad du ejer og giv det til de fattige! Så vil du have en skat i himmelen. Og så vil du følge mig!”

Jesus taler ikke imod, at vi får gode dage. Han er jo kommet for at vi skal have liv og i overflod (Joh 10,10)! Det er ligefrem målet! Men ikke sådan, at vi lukker os sammen om os selv og vor jordiske rigdom. Vi skal i stedet bruge den til kærlighed! Det er virkelig saligere at give end at modtage. Den rigdom vil Gud give os. Kærlighedens rigdom. Den kærlighed må vi nyde godt af, både når vi tjener andre og selv modtager deres kærlighed. - Men hvis vi i stedet vil nyde seksualiteten, pengene og fritiden uden Gud, falder vi i alle mulige fristelser, og troen går til grunde. - Evangeliet om Guds godhed viser os, hvad der er falsk og sand nydelse. Og da visner tidslerne.

9. Mens vi sådan lytter til Jesus, sår han ordet i vore hjerter. Og han gøder og vander, så troen kan leve og vokse. Ja, Gud skaber selv den gode jord i dit hjerte, så du kan tro på ham og blive bevaret i troen. Den gode jord er ikke noget i sig selv. Det er kornet, som sås i marken, der giver den liv. Det er sædekornet, som skaber frugten. - Det gode og smukke hjerte beskrives i Bibelen som det sønder­brud­te hjerte. ”Et sønderbrudt, sønderknyst hjerte afviser du ikke, Gud” (Sl 51,19). For dér kan tilgivelsen vok­se og kun dér. Der finder evangeliet grobund. Dér vokser troen.

Mens vi lyttede, har Gud sået sit ord hos os. Og vi ved to ting: At Gud vil, at ordet bliver sået hos alle mennesker, også hos os. Og at Guds ord gør det hele for os, mens vi hører! Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 09.02.2013