Prædiken-oversigt Søg prædiken
Jeres fars barmhjertighedPrædiken på 4. søndag e. trinitatis, 9. juli 2017 i Gratiakirken LGJ Prædiketekst: Luk 6,36-42 Han fortalte dem også en lignelse: "Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften? En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje." Nåde være med jer! Og fred være med jer! Fra Gud, vor Fader, og fra Jesus Kristus, vor Frelser. Amen. MÅLEBÆGERET ”For med det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt .” Man bruger et målebæger, når man bager. Sådan får man den rigtige blanding af vand, mel, salt og gær. - Men vi måler og vejer også når det gælder retfærdighed. Man taler om "strafudmåling", når nogen har begået en forbrydelse. Hvor har vi sansen for retfærdighed fra? Er det noget socialt, noget, som andre mennesker har lært os? Eller er det snarere en slags naturlov ligesom tyngdekraften og lysets hastighed og lydbølger? Jo. For ligesom et menneskes synder får følger for andre, når det krænker, vanærer, misbruger eller svigter andre, sådan må også straffen svare til skylden. Retfærdighed er som en naturlov. Der kan være små udsving fra det ene samfund til det andet, men alle mennesker og alle samfund er imod mord, mishandling, tyveri og bedrag. Jesus siger: Med det mål, du måler med, skal du selv få tilmålt. Han minder os om, at vi ikke selv er hævet over loven. Vi vil også blive målt ud fra vore overtrædelser og blive straffet.
DAGENS EKSEMPEL Dagens tydelige eksempel er kong David i læsningen fra 2 Samuelsbog 11,26-12,9. Med det mål han målte, blev han tilmålt. Gud sendte profeten Natan til ham for at sige ham sandheden om hans hor og mord. Men ville David høre efter? Han var den enevældige konge, som havde bedrevet hor og begået mord. - Vi ligner alle David. For der skal jo heller ikke bare komme nogen ind af døren og begynde at bebrejde os for noget, vi har gjort. Hvad bilder de sig ind? - Men Gud benyttede sig af en snedig plan. I stedet for direkte at beskylde David for hans ugerning, lod han Natan fortælle David en historie om, hvad en anden havde gjort. Historien lød sådan: Der var to mænd i samme by. Den ene var rig, den anden var fattig. Den ene havde får og køer i mængde, den anden havde kun et lille lam, som han havde købt. … Børnene legede med det. Og det var som hans egen datter. Derpå kom en vejfarende, en fremmed, som ingen af de to mænd kendte. Den rige ville være godgørende og vise gæstfrihed, som man skulle! Og det gjorde han, men med mad fra den fattige mands hus. Han slagtede den fattiges lam. David blev vred og sagde: ”Den mand skal dø!” - Her trådte Natan frem og sagde: Det er en historie om dig. Som du måler, sådan skal du få tilmålt! Du er manden. Det, du har sagt, skal ske med dig! Du vil gerne fremstå som barmhjertig, men det er du ikke! Du er en enevældig konge, som gør, hvad du selv har lyst til, hvis du ellers kan komme afsted med det. Sådan er du! Du er manden.
HVORDAN BLEV DAVID SÅ TILMÅLT? Natan udmåler Guds straf over David! (2 Sam 12,10ff): Familiestrid og blodsudgydelser vil ramme ham og hans slægt frem over ”fordi du viste foragt for mig og giftede dig med hittitten Urias’ kone” (v10). Og sådan blev det. Sådan er retfærdigheden. Det kommer ingen af os udenom. Gud ramte de første mennesker med døden, da de syndede mod ham, fordi syndens løn er død. Synd fører til død. Det er en lov, som enhver af os er undergivet. Vi har en veludviklet retsfølelse, når det gælder andre. Det kan koge i os, og vi kan være nådesløse i vore ord. Men i forhold til os selv kan retsfølelsen – underligt nok – være underudviklet. Her kommer vi ind med forklaringer, formildende omstændigheder osv. Sådan var det også gået for David i det år, som var gået, fra han havde sendt bud efter Batseba, og efterfølgende havde sendt hendes mand Urias ud i krigens frontlinje, så han kunne dø, og så David senere kunne gifte sig med hans kone. Alt så fint ud. Men det var det ikke. - Sådan kan meget se fint ud hos os, men det er det ikke. Det her er meget personligt og privat for os. Her lukker vi ikke gerne andre ind. Men Gud lukker sig ind, når han taler. Og vi skal lytte! Og ligner vi David i at være syndere, da må vi også ligne ham i, hvad han nu siger: ”Jeg har syndet mod Herren” (v13). Vi har bønnen i dens fulde udstrækning i Salme 51. Og da viser Natan David, at hans Far i Himmelen er barmhjertig: ”Så tilgiver Herren din synd. Du skal ikke dø” (v13). TILGIVELSE!
JERES FADER ER BARMHJERTIG! Jesus sætter jo dette som overskriften i sin tale i dag. ”Vær barmhjertig, ligesom jeres fader er barmhjertig.” - Og i Lukasevangeliet bliver ordet "BARMHJERTIGHED" forklaret som Guds tilgivende hjerte. Hør Lukas 1,76-79, hvor Johannes Døbers far Zakarias siger: Og du mit barn, … skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge og lede vore fødder ind på fredens vej.” - Syndernes forladelse – takket være vor Guds inderlige barmhjertighed. Det er sådan vi bliver frelst! Og i slutningen af evangeliet, hører vi Jesus bede på korset: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør!” (Luk 23,34). Men hvordan kan Gud tilgive, hvis han er retfærdig? Da kan han jo ikke vige fra sin dom! – Men det gør han heller ikke. Han lader dommen ramme en anden, nemlig sin Søn, Jesus. Syndernes forladelse er bundet sammen med ”solopgangen fra det høje, som besøger os”, Jesus. Han døde for Davids synd, din synd og min synd. Derfor tilgiver Gud ved JESUS! Paulus siger det i Romerbrevet 3,25-26: Gud gjorde Jesus til et sonoffer, for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder været ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, som nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus. Når Gud tilgiver, tilmåler han os den retfærdighed, som vi har fået i Jesus, vores frelser og forsoner.
SÅ VÆR BARMHJERTIG, LIGESOM JERES FAR ER BARMHJERTIG! Gud sætter ikke sin retfærdighed til side, når han tilgiver David og os. Hans retfærdighed står fast. Og hans barmhjertighed står fast på grund af Jesus. Derfor lyder der gennem Guds ord i dag et stærkt kald til os om, at vi bekender vore synder og tager Guds hellige vilje med vore liv alvorligt. Jesus siger jo: En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester. Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Så må vi se hinanden igennem Jesus’ øje. Se på en røver på korset, se på din familie og din nabo og se på din værste fjende, som Jesus ser dem. Se dem gennem Jesu øje. Solopgangen fra det høje, Jesus Kristus, er kommet for at besøge dem og os og for at lyse for dem og os og give os Guds barmhjertighed ved tilgivelsen. Så vær barmhjertige, ligesom jeres far er barmhjertig!
|
