Mødet med den almægtige og hans tilgivelse

5. søndag e. trinitatis, 5. juli 2015, Aarhus og Løsning, LGJ

Esajas 6,1-8: I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet.
… Da sagde jeg: "Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber,jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre."
Men en af seraferne fløj hen til mig; i hånden havde han et stykke gloende kul, som han havde taget fra alteret med en tang. Han berørte min mund og sagde: "Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet." Da hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende? Hvem vil gå bud for os?" Jeg svarede: "Her er jeg, send mig!"

Lukas 5,1-11: Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, og folkeskaren trængtes om ham for at høre Guds ord, fik han øje på to både, der lå ved søen. Fiskerne var gået fra dem og var ved at skylle garnene. Så gik han op i en af bådene, den der tilhørte Simon, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig og underviste skarerne fra båden.
Da han holdt op med at tale, sagde han til Simon: "Læg ud på dybet, og kast jeres garn ud til fangst!" Men Simon svarede: "Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud." Det gjorde de, og de fangede en stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De gjorde tegn til deres kammerater i den anden båd, at de skulle komme dem til hjælp, og de kom og fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Da Simon Peter så det, faldt han ned for Jesu knæ og sagde: "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." For han og alle de, som var med ham, var grebet af rædsel på grund af den fangst, de havde fået - ligeså Jakob og Johannes, Zebedæus' sønner, som fiskede sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker." Og de lagde bådene til land og forlod alt og fulgte ham.  

1. Du er på arbejde
Og det sker lige dér, hvor du mindst af alt tænkte, at det var muligt. Det sker i hverdagen. De sker, når du er i gang med det, som du har gjort tusind gange – med rutine – på rygraden – midt i den selvfølgelige hverdag. Det sker lige dér.

I læsningen fra Esajas skete det med profeten. Han var præst ved templet. Og han havde sine rutiner som alle andre: Han havde sin vagt ved templet, bad bønner, bragte ofre på alteret, velsignede folket og gik hjem igen.

Sådan har præster også i dag deres rutiner. De kommer og går ind i kirken. Alt er for det meste som det plejer. De har et arbejde, helligt, men alligevel også et almindeligt arbejde. - Hvorfor påvirker tingenes tilstand ikke præsten mere end det gør? Tros­fra­faldet i vort folk? Utroskab og sladder og svigt?

Esajas var præst i en tid i Guds folks liv, hvor der var frafald. Man dyrkede nabofolkenes guder. Profeten skrev senere om folkets verdsliggørelse i profetbogen kap.1-5. En okse og et æsel ved, hvor de hører til. De har kontakt til deres herre og mester, som giver dem mad. Men mit folk, siger Herren, forstår intet. Gid de dog ville kende mig. Men de kender intet (Es 1,2-3). - Men hvad kunne præsten Esajas stille op mod det? Intet! Han var jo bare et menneske. Mon ikke afmagt kunne blive til ligegyl­dighed i hans liv, ligesom det gør hos dem, der præster her i menigheden, så de tænker: ”Det gør vel ingen forskel, hvad jeg siger og gør. Jeg beder de bønner, jeg skal; og forkynder lov og evangelium som jeg skal. Besøger dem, jeg skal … Det er trist, som det er gået i landet. Men det er der vel ikke noget at gøre ved. Jeg kan i hvert fald ikke gøre noget.”

Sådan også med Simon og de andre fiskere. De havde ikke fanget noget. Sådan gik det ofte. Arbej­de, arbejde, arbejde. Men til hvilken nytte. Jo, der kommer penge på kontoen. Men ellers kan det kan virke tomt og ligegyldigt. - For Simon var det måske en lille trøst, at Jesus den formiddag bad om lov til at bruge hans fiskerbåd som prædikestol. Så var den da blevet brugt til et eller andet godt – den dag.

Sådan er du på arbejde – og leder efter mening. Men ofte finder du ingen. Og det gør præsten og de andre i menigheden heller ikke.

2. Du er en synder!
Men netop DA sker det. Der bliver jordskælv i templet. En dag hvor jeg kommer over i kirken for at bede, ryster alt – fordøren – murene – hele Skejby ryster, selv om det måske kun er mig, der mærker det. Og jeg ser i et glimt, at problemet ikke er de andre, men mig selv. Det er mig, der er blevet verdslig. Det er mig, som skal dø. Det er ude med mig!

Esajas fortæller, at han så kongen – ikke Judas kong Uzzija, som døde det år, men Hærskarers Herre. Templet blev fyldt med røg. Han så de levende keruber, som råbte ”Hellig, hellig, hellig!” Her stod han. Gud var i templet! Alle de spørgsmål, som han havde om andre mennesker – om frafaldet – ramte nu ham selv, så han sagde: "Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre." Han var overbevist om, at han skulle dø.

På samme måde med Peter. Da Jesus var færdig med at undervise fra båden, blev han i den og sagde til Peter. ”Ro lidt længere ud, hvor der er så dybt, at søen er sort. Og kast garnene ud.” Men hvorfor dog? Der var jo ingen fisk i nat – og det er altid dår­ligt at fiske om dagen. ”Men på dit ord, Herre, vil jeg fiske.”

Hverdagens arbejde får ny betydning, hvis din Herre står der på lageret, på kontoret, på plejehjemmet, i køkkenet, i børneværelset og siger: ”Gør et, du plejer!” ”Gør det for mig!” ”Gør det på mit ord!”.

Og det gjorde han så. Og da så fiskeren Simon Hærskarers Herre i den ufattelige fangst. Der, hvor ingen fisk var, der var nu et tons fisk. Jesus er den Almægtige, som her Herre over hav og fisk. Kontrasten – modsætningen – forskellen – var ikke til at komme udenom. Jesus, den Almægtige, som lige havde talt, han sørger for mig som min Skaber. Og her står jeg utilfredse, vantro menneske, som sørger for mig selv og lever så langt fra Guds vilje med mit liv.

Simons reaktion var: ”Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand!” Jeg går til grunde i din nærhed. Det erfarede præsten Esajas og fiskeren Simon.

Men hvordan får vi denne erfaring? Måske når vi har lyttet til Gud i en fiskerbåd en hel formiddag – og derpå ser, at Gud overøser os med velsignelser i tonsvis? Eller en tirsdag morgen, når jeg kommer ind i kirken alene til morgenandagt – og jeg ser en snegl på flisen, mærker solen – og bliver klar over, at ham, som var hos os i søndags med sit ord og sit legeme og blod, er den Almægtige og Alvidende og ser alt hos mig sådan en tirsdag morgen.

Hvad er grunden til, at jeg får lov at leve? Hvordan går det til, at du må tage på arbejde med bybussen midt i et folk, som har vendt ryggen til Gud? Hvad er det, der gør, at vi ligner vort folk og også selv skal dø? Fordi Hærskarers Herre gør noget for os, netop når alt håb synes at være ude!

3. Du bliver tilgivet
Men da hører du evangeliet, ligesom Esajas og Peter hørte det. - Gud giver os sin tilgivelse på mange måder:

Esajas fik den ved alteret. Englen tog med en tang et glødende kul fra det alter, hvor offeret blev bragt. Og han bragte det hen, hvor Esajas lige havde sagt, at han havde et stort, stort problem: ”Jeg er en mand med urene læber!” … Englen berørte hans mund og sagde: ”Nu har dette rørt dine læber, din skyld er fjernet, og din synd er sonet!” Det burde jo have givet ham en 3-grads forbrænding. Men i stedet fik han en 3. grads tilgivelse. Tilgivelse, så hans synd var sonet. Det offer, som han bragte dag efter dag – for sin egen og for folkets overtrædelser - det blev hans redning.

Sådan bliver det evangelium , som jeg prædiker for jer, min egen redning. Det har en præst som mig brug for om søndagen – og en ganske almindelig tirsdag morgen. Det har en far som dig brug for; det har en studerende som dig brug for; det har en pensionist som dig brug for; det har et barn som dig brug for; det har en gravid som dig brug for: Brug for tilgivelse.

NU (Es 6,7). Nu, når der er kontakt mellem dig og offeret, i det øjeblik er din skyld fjernet. Når vi får kontakt med Jesu offer for vore synder, er vi tilgivet! Og de får vi ved Evangeliets ord. Og vi får kontakt med offeret, når vi modtager Jesu legeme og blod i nadveren. Det gør vi, når vi spiser brødet og vinen. For brødet er hans legeme, der blev brudt i stykker for os. Og vinen er hans blod, som blev udgydt for os. DERFOR er du tilgivet. For der er kontakt mellem dig og offeret.

I fiskeren Simons tilfælde sagde Jesus: ”Frygt ikke!” Den almægtige blev hos Peter, og han bliver hos dig. ”Du som freden mig forkynder, du en frelser, jeg en synder, du med Amen, jeg med skammen, ak, hvor vi to passer sammen, du Guds salvede Guds Søn. - Se alle de fisk, du har fanget – se på den ufattelige velsignelse, der omringer dig. Den almægtige elsker dig. Frygt ikke!

4. Og da kommer du på arbejde igen!

Gud spurgte nu præsten Esajas: ”Hvem vil gå bud for os, hvem skal vi sende?” Og da Esajas hørte spørgsmålet, vidste han, at han kunne bruges. For han var tilgivet, reddet. Det er kvalifikationen over alle kvalifikationer: At du er reddet af Jesus. ”Her er jeg – send mig!” - Hvis du har tilgivet mig det hele, så kan jeg i det mindste fortælle om din tilgivelse og almagt. Og du gøre dit arbejde for din Herre. Præstearbejde – betonarbejde – kontorarbejde – pædagogarbejde – husarbejde – osv.

Også Peter blev sat i arbejde.”Frygt ikke! Fra nu af skal du være fangende mennesker levende.” (Det er den ordrette oversættelse). Når man fanger rigtige fisk, dør de. Men når en apostel fanger mennesker med tilgivelsen, lever de. At blive fanget af Evangeliet er at leve.

Nu kan du gå levende på arbejde. Du lever hos ham, fordi han har tilgivet dig. Du lever ikke mere for dig selv, men for ham, som døde og opstod for dig (Rom 14,7-8).Det er ikke dig, der lever, men Jesus lever i dig. Og det liv, du lever i kødet, lever du i troen på Guds søn, han som gav sig selv for dig (Gal 2,19b-20).

Når erfaringen af død og undergang og skyld rammer os i hverdagen, er der intet større end at have Evangeliet, Tilgivelsen, Jesu legeme og blod på vores læber, og at høre Jesus sige: ”Frygt ikke!”

Du er hos ham, og han er hos dig. Og han vil bruge dig i de kommende dage. Amen.

Den evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 05.07.2015. post@vivit.dk