Tilbage til prædiken-oversigtHerre, at jeg må kunne se!

Fastelavn Søndag, 2. marts 2014, LGJ
Salmer: 167v1-6, Hvem kan skille os, Rom 8,31.37,Jesus elsker alle små” v1-2,NY DDS nr. 173;   604,   429 v1-2, 176v1 og 3,   Udgangsvers 167v7

Evangelium: Lukas 18,31-43  
Han tog de tolv til side og sagde til dem: "Se, vi går op til Jerusalem, og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem, og de forstod ikke det, som blev sagt.   Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte ham: "Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi." Da råbte han: "Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!" De, som gik foran, truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: "Davids søn, forbarm dig over mig!" Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: "Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?" Han svarede: "Herre, at jeg må kunne se." Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende, din tro har frelst dig." Straks kunne han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.

Jesus siger: ”Se!” Og han viser dem hovedsagen!   Men ingen af disciplene ser og fatter, hvad han siger. Alligevel følger de med. Da de senere kommer til Jeriko, råber en blind mand om hjælp. Disciplene truer ad ham. Men Jesus standser og spørger: Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig? Og han siger:   ”Herre, at jeg må kunne se!”  Den blinde får synet og ser … Bare dog disciplene også kunne se! … Vi vil bede:   ”Herre, at jeg må kunne se!”

1. Det, vi forstår
Det første forstod de: ”Se, vi går op til Jerusalem.”  Det var de med på. Jo, det havde de gjort så mange gange før. Det hørte med til at være dem, de var. Ved påsketid skulle de til Jerusalem. Det så det frem til hvert år. Lige så meget som vi ser frem til jul og til sommerferie. Vi folder hænderne, tager fat om Bibelen, og vi hører til en kristen menighed. Det gør vi bare. - Vi skal i kirke og være sammen med Jesus Kristus og med hans menighed. Det forstår vi godt. Også selv om vi nogle gange ikke forstår, hvorfor det er vigtigt og betydningsfuldt, så er det ikke ufatteligt. - Disciplene gik med. Selvfølgelig gjorde de det. De hørte jo sammen. - Sådan også i en familie og i et venskab. Vi gør noget, fordi vi hører sammen. Hvad ellers?

2. Det, vi slet ikke fatter
Men derefter kommer det, som er uforståeligt: ”… og alt det, der står skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes … han skal pines, slås ihjel og opstå” … Men disciplene fattede intet af det.  De så det ikke. De fattede det ikke. Det var skjulte ord.  

a. Det var det, der skulle ske med Jesus. Det forstod de ikke. Ikke fordi det var uklare ord. De var tydelige nok. Jesus hjalp dem jo også ved at fortælle, at ” alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes: Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opstå." -  Det var ikke nogen nyhed. Vi ved jo fra evangelierne, at Jesus havde forberedt disciplene på forhånd:   Og det skete, da Jesus havde trukket sig tilbage for at bede, og disciplene var sammen med ham, at han spurgte dem: … »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarede: »Guds salvede.« Han …   sagde: »Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de ældste og ypperste­præsterne og de skriftkloge og slås ihjel og opstå på den tredje dag.«(Luk 9,18-23). Alligevel fattede de det ikke. Mon ikke grunden var, at de ikke kunne få det til at passe med de forestillinger og drømme, der var opstået hos dem, når Jesus talte om Frelse, Fred og Befrielse. Hvordan kunne det stemme med, at mesteren skulle lide nederlag i Jerusalem. Hvorfor?

b. Men der var også en anden side, som også gjorde det ufatteligt svært: Nemlig at Jesus i forlængelse af sin egen lidelse havde nævnt for disciplene, at korset også ville sætte sit spor ind i disciplenes liv:   … Henvendt til alle sagde Jesus: "Hvis nogen vil følge efter mig, skal han fornægte sig selv og daglig tage sit kors op og følge mig" (Luk 9,23). - Det var svært at tage imod. Det er ikke lettere at tage imod i dag: At troen på Jesus og fællesskabet med Jesus Kristus betyder, at du skal fornægte dig selv og daglig tage dit kors op og følge Jesus. - Men betyder ord som Frelse, Håb, Kærlighed og Tro  da ikke, at alt dårligt bliver bedre, og at alt vanskeligt efterhånden bliver lettere? Hvordan kan Jesus dog sige, at vi skal fornægte os selv? Og det kan vel ikke være rigtigt, at der findes et kors i vores liv, og at vi endog dagligt skal tage det op? Har han ikke båret det for os? Hvad tænker han dog på? Er der overhovedet nogen, der vil være kristne på den måde: Deres Herre lider døden? Og de skal fornægte sig selv. Men … gav Jesus disciplene et alternativ? Og er der en alternativ måde at være kristen på i dag? Svaret er nej! Der var ikke og er heller ikke i dag nogen alternativ måde at være kristen på. Det fandt disciplene ud af, da de kom med til Jerusalem. De blev øjenvidner til Jesu lidelse og død. Og i løbet af påsken lærte meget om deres egen stolthed, hovmod og hvordan de var disciple på bekostning af andre – i stedet for at være disciple for hinanden og for andre. Og de lærte af HANS KÆRLIGHED og OFFER, at han var der for dem, for deres skyld og for alle andres!

3. Derfor er det godt, at han tager os med til påske!
Gud må gøre noget for os og med os , så det bliver tydeligt for os, at vi virkelig behøver en korsfæstet Frelser. Vi er nødt til at indse, at det er bydende nødvendigt, at Jesus dør for os. At han dør stedfortrædende. Så hårdt har vi brug for ham. Og derfor må det gå ham sådan. Og da bliver hans opstandelse så meget mere betydningsfuld for os. Han er vor Frelser. Halleluja! Hvis vi ikke ved meget om os selv  og vores egen skyld og død, da er budskabet om Jesu død og opstandelse næsten det samme som et regnestykke med minus og plus – død og opstandelse - og så er alt i orden. Men hvad vedkommer det os? Det fortælles om ham, men hvad betyder det for os? - Derfor kunne Jesus ikke hjælpe disciplene på nogen anden måde end at tage dem med. Det kunne ikke forklares. Og på samme måde med os. Problemer er jo ikke, at vi ikke forstår ordene om Jesu død og opstandelse. Problemet er, at vi ikke ser, at det er nødvendigt! Problemet er, at vi ikke kan indse, at det er nødvendigt at leve i kærlighed og protesterer mod den tanke, at vi dagligt skal tage kærlighedens kors op og bære det som disciple. Da lyder der til os – ud fra fortællingen i dag – en bøn: ”Herre, at vi må kunne se!”  Vis mig, hvor godt det er, at du går til Jerusalem. Lad mig se, hvordan du lider ondt og dør. Vis mig din kærlighed! Vis mig, hvorfor det er nødvendigt, at du dør på korset!

4. Andre kristne før os har forberedt noget godt til os
I den kommende tid har kristne før os fundet hjælp i Skriftens ord.  De har fulgt med Jesus til påskefest og har lyttet til ham. Og vi indbydes til at gøre det samme. Og hele vejen kan vi bede denne bøn:   ”Herre, at jeg må kunne se!”

Evangeliet de næste 7 uger er her med nogle overskrifter: 9. marts, 1. søndag i fasten:   Luk 22,24-32: Jesus er iblandt hos os som den, der tjener! 16. marts 2. søndag i fasten:  Mark 9,14-29: Forbarm dig over os og hjælp os! 23. marts, 3. søndag i fasten:  Joh 8,42-51: Jesus søger ikke sin egen ære. 30. marts, Midfaste søndag:  Joh 6,24-37: Jesus er livets brød! 6. april, Bebudelsen:  Luk 1,46-56: Herren ophøjer de ringe! 13. april, Palme­søndag: Mark 14,3-9: Jesus forsvarer den ødsle kærlighed. 17. april, Skærtorsdag: Joh 13,1-15: Fodvaskningen: Jesus elskede dem til det sidste . 18. april, Langfredag:  Luk 23,26-49 / Joh 19,17-37: Vor Herres lidelse og død. 20. april, Påskedag: Matt 28,1-8: Han er ikke her, han er opstået! 21. april, 2. påskedag:  Joh 20,1-18: Kvinde, hvorfor græder du? -

Her er Guds ord givet til os, så vi kan vandre sammen med hinanden og Jesus Kristus, indtil vi når frem til skærtorsdag, langfredag og påskedag. Det bliver godt!

5. Se, vi går op til Jerusalem!
Og på vejen derop har Gud lovet os  at vise os intet mindre end kærligheden med stort K, så vi bliver vidner til, at kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærlig­heden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op (1 Kor 13). Derfor kan vi glæde os til turen de næste 7 uger.  Men vi er nødt til at rejse sammen. For rejser vi alene – eller bliver vi hjemme – da mærker vi ikke nøden og kravet om at der vises kærlighed! Og da bliver vores behov for tilgivelse heller ikke afsløret, fordi vi jo lever på afstand af hinanden og undgår kaldet og kravet og kærlighedens nødvendighed. Hvis vi lever med sikkerhedsafstand til hinanden og mest nyder os selv, får vi aldrig brug for Ham, som elskede sine egne til det sidste.

Lad os derfor tage imod opfordringen og bruge fastetiden til at følges ad og tage Jesu ord til os idet vi beder:   ”Herre, at jeg må kunne se!”   Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk. 02.03.2014. post@vivit.dk