Tilbage til prædiken-oversigtRig og fattig på jorden og efter døden

1. søndag e. trinitatis, 7. juni i Aarhus. LGJ
Tekstlæsning: Es 58,2-12; 1 Joh 4,16b-21
Salmer: 690v1-4, Bibelkor Sl 33,22, 598 // 175, 430, 458.

Lukas 16,19-31
Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Også den rige døde og blev begravet. Da han slog øjnene op i dødsriget, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Men Abraham svarede: Barn, husk på, at du fik dit gode, mens du levede, og Lazarus på samme måde det onde; nu trøstes han her, mens du pines. Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. Men Abraham svarede: De har Moses og profeterne, dem kan de høre. Nej, fader Abraham! sagde han, men kommer der en til dem fra de døde, vil de omvende sig. Abraham svarede: Hvis de ikke hører Moses og profeterne, vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde."

INDLEDNING
Der er fire rige mænd i evangeliet:

I dag handler det særligt om to af dem: ham, som kaldes ”den rige”, og om Lazarus.

1. DEL: Fattig og rig på jorden
a. Først ”den rige”. ”Der var en rig mand.”
Rigdom i sig selv gjorde ham ikke skyldig. Så ville alle 4 have været skyldige. - Mandens navn nævnes ikke. Han er bare ”den rige”. Pointen i Jesu fortælling er ikke at være fattig eller rig. For rigdom kan bruges til meget godt: til at brødføde dig og din familie; til at hjælpe andre i nød, uden at man derfor ophører at være rig; til at hjælpe en fattig Lazarus.

Man kan leve nøjsomt og beskedent, selv om man er rig. Det gør mange men­ne­sker, som er rige her i verden. Ingen kan se i deres måde at leve på, at de er rige, undtagen at de giver væk af de har. Formålet i deres liv er ikke at leve i fest og pragt. Men rigdom kan også bruges på én selv. Og det er, hvad Jesus fortæller, at ”den rige” gjorde: ”Han klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt.” - Dagligt! Nye klæder. Fest. Pragt. Det var hans liv. Det var hans ét og alt. Han må have været meget rig. Der nævnes intet om arbejde og besværligheder. Men der nævnes en fattig mand. Og her dukker ”den riges” skyld op. ”Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår.” Ordet ”fattig” stammer fra ordet at bøje sig, tigge. En tiggende mand. Han kunne nok ikke gå. Lå. Passivt. Hjælpeløst. Den rige mand og hans tjenere gik gennem porten – og så manden hver dag. - Det fortæller en del om den rige mand! Han havde her en gylden mulighed for at give almisse, hjælpe. Men gjorde det ikke.

Profeten siger hertil: Den faste, jeg ønsker, er … at du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke vender ryggen til dine egne (Es 58). Den rige mand var jøde og havde Skrifterne (det ved vi jo at hans brødre havde!) Og det havde Jesu tilhørere også. Hvorfor levede de da som de gjorde? Og apostelen siger: Den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder (1 Joh 4). Og apostelen siger, hvorfor vi skal elske: Fordi Gud har elsket os først (1 Joh 4). Fordi vi er rige på kærlighed og nåde fra Gud.

Den rige mand så dagligt Lazarus , men hjalp ham aldrig – ikke en eneste gang. Ikke et eneste af ordene hos Moses og Profeterne om at hjælpe den hjælpe­løse, slog ham. Det er tydeligt, hvad det fortæller om hans forhold til Gud: Det er ikke eksisterende. Det er vantro. IKKE HANS RIGDOM, MEN HANS UBARM­HJER­TIGHED DØMTE HAM. Han levede i vantro. Og det beviste hans forhold til Lazarus.

Sådan er der også tegn i vores liv , som fortæller om os. Men Jesus fortæller, at et menneske ikke er skabt til at leve i fest og pragt, men til at blive hjulpet – og til at hjælpe. Begge dele. Det er livets mening. Og lever vi ikke sådan, da pådrager vi os skyld. For vi har Moses og Profeterne. Og de lader os ikke i fred. De kalder os til omvendelse og tro på tilgivelsen. Men den rige mand var ligeglad.

b. Den anden rige er Lazarus. Han var ikke ”den rige”. Men han var heller ikke kun ”den fattige”. For Jesus giver ham navn. Han er Lazarus. Og Lazarus betyder ”GUD, EN HJÆLP”. Med dette navn vil Jesus fortælle os, hvem den fattige tigger stolede på: Ordet bruges i Salme 121 om Gud: ”Jeg løfter mine øjne til bjergene, hvorfra kommer min hjælp! Fra Herren kommer min hjælp!” Lazarus var rig, fordi Gud var hans hjælp. Men hvorfor fik Gud da ikke mennesker til at hjælpe ham? - Det forstår vi ikke. Jesus fortæller: Lazarus ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hundene kom tilmed og slikkede hans sår. Lazarus ønskede … Der var en længsel i Lazarus. Et dagligt ønske! Og det er der også i os. Men hvad vi længes efter?

Her i livet er der mange svigt. Men Herren er din hjælper! Når andre svigter, hjælper Herren. Og mange gange hjælper han dig gennem andre mennesker – både gennem kristne og ikke-kristne. Vi beder, vi tigger, vi spørger, vi er afhængige af andre. Meget afhængige. Hvis vi ingen hjælper har, er vi fattige. Men har vi Gud, er vi rige.

Og vi svigter også selv. Vi har svigtet i mange forhold. Og da er Gud også vor hjælper. Han tilgiver. Det er omvendelsen: at vende sig med sin skyld til Gud og blive tilgivet. Når du er en fattig synder, da kan du løfte dine øjne til bjergene og sige: ”Lad din godhed komme over os!” ”Lad dig rige komme til os!” ”Lad din nåde være over os!” - Den fattige længtes efter hjælp fra mennesker, men fik mest hjælp fra de hunde, som slikkede hans sår. Men han havde navnet: ”Lazarus”. Gud hjælper.

2. DEL: Fattig og rig efter døden
Jesus fortæller, at festen stoppede for den rige. Men lidelsen også ophørte for Lazarus. Det er det andet.

a. Først Lazarus’ og din lidelse: Lidelse og smerte varer ikke ved. Gud sætter en grænse. Også i dit liv. Virkelig. Han sætter en grænse i alle sine børns liv – en grænse for det, som er uendeligt svært for dig. Jesus fortæller jo: Så døde den fattige, og han blev af englene båret hen i Abrahams skød. Tiggerens sygdom slog ham ihjel. Der fortælles ikke om hans begravelse. Hans lig var måske lagt i en tilfældig grav. Men hans sjæl blev båret ind i salighed af englene. - På trods af alt, hvad jeg ellers ser og føler, tror jeg, at Guds engle står rundt om mit dødsleje og er klar til at bære mig hjem til Gud. Det gælder for den, som født på ny af vand og Ånd. Det gælder for den, som har opgivet gerninger og i stedet lever af tilgivelse.

Her hører vi, hvor enkelt Jesus taler om de dødes sjæle eller ånd. Vore forestillinger om tid og rum kan ikke beskrive den nye verden. Vores begræn­sede hjerne og de begreber, vi tænker ud fra, er ude af stand til at tænke i den overnatur­lige verdens termer. Jesus taler til os om det himmelske. Og han gør det med begreber, vi kender. To ting følger heraf: 1) Vi kan trygt tage imod det, der bliver fortalt og sige: Sådan er det. 2) Og at det er tåbeligt at gøre det til genstand for tænkning og diskussion. Vent på Herren! Bed og vent! Han griber ind. Her i livet gennem en barmhjertig samaritaner, din næste, som han bruger, eller gennem en hund. Usselt? Ja. Sådan ser det ud. Men Gud sætter en grænse for lidelsen.

b. Men Gud sætter også en grænse for vantroens fest og pragt. Det siger Jesus. ”Også den rige døde og blev begravet.” Der har sikkert været stor sorg, mange deltagere, hundrede venner, og der blev fortalt om den riges bedrifter i livet, hvordan han kunne feste med andre rige og velstående. Men Jesus nævner intet om engle. Hvordan kom mandens sjæl i helvede? … det ved dem, som kommer der. Da han slog øjnene op i HADES, hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød. Fader Abraham! råbte han, forbarm dig over mig og send Lazarus, så han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og læske min tunge, for jeg pines i disse luer. Hvorfor kom han der? Det kan vi læse hos Moses og profeterne! Vi kan ikke undslippe ordet om, at vi skal dele vort brød, dele livet, tage os af et spædbarn, en forældreløs, en enke, en ensom. Det er for alvor. Og hvis ikke lytter efter, undslipper vi ikke til sidst. Der kommer en dom. Og der er to udgange fra dommen.

1) Evig salighed i Paradis (Luk 23), Abrahams skød (Luk 16); Himlen (Åb 7), hos Herren (Fil 1), på den nye jord (Åb 21), i de evige boliger (Joh 14). 2) Eller evig fortabelse (Matt 7,13), helvedes ild (Matt 5,22), den kommende vrede (Matt 3,7) hades eller helvede (Mark 9,48 og Es 66,24 og Luk 16), gråd og tændersskæren (Matt8,12); mørket udenfor (Matt 22,13). Jesus forklarer os, at der ikke er nogen mulighed for at komme fra fortabelsen til saligheden efter at man er død. De kan hverken komme herfra og derover, eller derfra og herover.

Men hvordan skal man da blive reddet? Kan et mirakel fra himlen ikke redde nogen? Jesus svarer: ”Nej!” Det, vi har brug for, er omvendelse. Og mirakler omvender ikke. De fortæller ikke om vor skyld. De tilgiver ingen. De imponerer kun. Hvad kan da omvende os? Jesus svarer: ”Moses og profeterne!” Hvad de forkynder om vore synder og om, hvad Guds Lam, Messias, Kristus, Herrens lidende tjener, har gjort for os. Profeterne fortæller, hvordan vi har svigtet, og hvordan Gud greb ind og lod sin Søn blive vores stedfortræder. Det budskab flytter os over fra mørkets magt og ind i Guds Søns rige. Det er hjælpen til os i dag. Amen.

Tilbage til prædiken-oversigtDen evangelisk-lutherske Frikirke. Lagt på www.vivit.dk 11.06.2015. post@vivit.dk